Vi lever over evne

En dugfrisk analyse fra Dansk Erhverv dokumenterer, at det offentlige forbrug i Danmark er historisk højt. Den offentlige sektors andel af bruttonationalproduktet er steget markant i de senere år og udgør nu knapt 29 pct. Allerede i 2006 overhalede vi Sverige med fuld fart når det gælder offentligt forbrug. Men er det nu et problem? Ja, i allerhøjeste grad, for vi lever over evne. Det gigantiske offentlige forbrug og den tilhørende verdensrekord i skattetryk koster tusindvis af danske arbejdspladser i de private virksomheder, der jo skaber den samlede samfundskage, vi alle lever af. Danske virksomheder skal konkurrere med virksomheder i fx Sverige og Tyskland, hvor skatter og afgifter er markant lavere. Det betyder meget for konkurrenceevnen, at omkostninger til bl.a. energi pga. afgifter er langt højere her end i vore nabolande. Det danske lønniveau er også højt som følge af de tårnhøje indkomstskatter i Danmark ? reallønnen skal jo sikres. Vi skal også huske på, at de offentligt ansattes løn kommer fra skattebetalinger fra private virksomheder og deres ansatte. Hvis de offentlige udgifter får lov til at stige yderligere i de kommende år, så vil det sætte turbo på udflytningen af danske virksomheder og deres produktion. Med deraf følgende mindre samfundskage at dele ud af. Billedligt talt vil fortsat stigende offentlige udgifter svare til, at en lille husmand slagtede sine tre køer og for at holde fest med gode bøffer i et stykke tid. Men på længere sigt mangler han den mælk, der hidtil har forsørget familien og holdt sammen på økonomien. Sådan må det ikke gå med Danmark. Lad os holde de offentlige udgifter i ro, men på den kloge måde, så der ikke går ud over den borgernære service. I stedet skal vi have modet til at luge kraftigt ud i offentlige overadministration, overdreven kontrol samt den evindelige og ressourcekrævende indførelse af nye systemer. Kort sagt: Vi skal sætte tæring efter næring her til lands. Vi kan ikke undvære det offentlige, men det er den private sektor, vi alle lever af.