Funding: Derfor venter vi stadig på Venstres valgprogram

Socialdemokratiets politik er ikke meget andet end kampagneslogans på glittet papir. Nogenlunde sådan har beskyldningen lydt fra regeringen. Og kritikken har haft en vis berettigelse. Detaljegraden i de udspil, det store oppositionsparti har spillet ud med, slår ikke én omkuld. Men det modsatte var nu heller ikke tilfældet, da Venstre gik til valg som oppositionsparti for fire år siden. Kigger man på statsministerpartiet i dag, kan man ikke beskylde det for at gå til valg på et løst grundlag. Men det skyldes primært, at der ikke rigtig er et grundlag. Venstre har nemlig fortalt meget lidt om, hvad partiet vil med magten, hvis Venstre vinder det kommende valg. Det eneste konkrete, vi stort set ved, er, at Venstre går til valg på at få sundhedsreformen og infrastrukturaftalen gennemført. Sidstnævnte er indgået med Dansk Folkeparti, og går groft sagt ud på, at man dropper den sidste del af togfonden for til gengæld at bruge flere penge på vejnettet. Men hvorfor ved vi så ikke mere om Venstres politik? Årsagen er ret simpel: Lars Løkke Rasmussen er først og fremmest statsminister og sekundært formand for Venstre. Venstre kan ikke tillade sig at komme med alle mulige udspil, der helt eller delvist er i konflikt med regeringens linje. Begynder gårdvagten først at slå sig løs, hvorfor skulle børnene - i dette tilfælde Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti - så holde sig tilbage? Det ville hurtigt give et indtryk af en regering i opløsning. Lars Løkke Rasmussen er derfor indtil valgudskrivelsen nødt til at nøjes med at profilere sig på, hvad man kan blive enige om i regeringen. Og det har altså været reduceret til sundhedsreformen og infrastrukturaftalen - og naturligvis en noget mere diffus melding om at fortsætte den stramme udlændingepolitik. Det er faktisk næsten en pointe i sig selv, at regeringen - der som bekendt går til valg på at fortsætte - ikke har en større fællesmængde at stå på i en valgkamp. Det kan være et signal om, at partierne - og særligt Venstre - er ved at indstille sig på en ny politisk virkelighed efter et valg. Vinder blå blok valget, har DF's Kristian Thulesen Dahl nemlig slået fast, at Dansk Folkeparti vil i regering. Står det til troende, må det alt andet lige betyde, at Liberal Alliances tid i regeringskontorerne er slut. Lars Løkke Rasmussen bliver derfor ved dette valg i højere grad nødt til at orientere sig mod Dansk Folkeparti. Det er i den sammenhæng interessant at bemærke det skifte, Venstre har foretaget på skattepolitikken siden sidste valg. I 2015 gik Venstre til valg på fem sigtelinjer, hvor det ene var, at det i højere grad skulle kunne betale sig at arbejde. Eller som Lars Løkke Rasmussen udtalte på Venstres Landsmøde i 2011, da han præsenterede sigtelinjerne: - Skatten er for høj. Tiden er kommet til at turde se fordomsfrit på at sænke danskernes skat - for lav som høj. Rigtige skattelettelser, der sætter skatten ned, så væksten kommer op. Men det var dengang. Da Venstres Kristian Jensen i sin egenskab af finansminister sidste år i Berlingske blev spurgt, om Venstre fortsat gik til valg på at sænke skatten, svarede han noget mere uldent: - Vi kan holde skatterne i ro og sørge for, at de ikke bliver sat op. Hvis der bliver mulighed for at sænke dem efterfølgende, synes vi, det er positivt. Men jeg kan hverken sidde her eller senere og love, at vi har en bestemt plan for skattelettelser. Når man ser citaterne sat op mod hinanden på den måde, virker det unægtelig til, at Venstre er i gang med at flytte sit fokus fra Liberal Alliance til Dansk Folkeparti, der som bekendt ikke har det som en prioritet at sætte skatten ned. Uanset hvad må vi snart forvente, at Venstre begynder at folde ud, hvad det er, partiet går til valg på. Inden for en måneds tid har Lars Løkke Rasmussen udskrevet valget, og i det øjeblik han har gjort det, kan han smide den statsministerielle spændetrøje og begynde at give den fuld gas som Venstre-formand. Forventningen på Christiansborg - og I Venstres folketingsgruppe - er, at der ligger en række politiske udspil klar i skufferne i Venstres partisekretariat, og at de vil blive dryppet ud over valgkampen. Spørgsmålet er imidlertid, om det er for sent? Det er svært for alvor at trænge igennem i en valgkamp, der kun varer i tre-fire uger, og hvor 12 partier kæmper om opmærksomheden. Til sammenligning lancerede Lars Løkke Rasmussen som nævnt de fem sigtelinjer næsten fire år før sidste valg. Den luksus har man imidlertid ikke, når man har magten. Venstre må spille sine kort efter bedste evne og håbe på det bedste. Det bliver usandsynligt spændende. Om under to måneder er valget afgjort.

Holland: Asparges trækker gastro-turister til Limburg-regionen, og lige nu er det sæson

Opskrift: Ris til sushi