Annonce
Ringkøbing

Forstanderposten er sikret på Vestjyllands Højskole - i hvert fald det næste år

Ringkøbing-Skjern

Borgmester byder velkommen: Lokal Facebook-gruppe samler udenlandske borgere i Ringkøbing-Skjern

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber: Foersom Genetik ApS har oplevet nedgang i resultatet

Erhverv

Lalandiahuse revet væk: Tæt på at melde alt udsolgt

Ringkøbing For abonnenter

Et Æ, et Ø og et Å: Rafaellas tatovering vil minde hende om en skøn tid i Vestjylland

112

To unge blev dømt for våbentyverier

Ringkøbing

Se alle billederne: Folk valfartede til indvielse af madpakkehuset

Kultur For abonnenter

Stram Kurs-kandidat på Kaj Munks Præstegård: Muslimerne ved, hvad der er godt og ondt

Hvide Sande

Sank efter renovering i Hvide Sande: Historisk sejlskib blev bjærget

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Læserbrev

Tobak og farvel: Min far røg sig ihjel som 42-årig

MØN, SEPTEMBER 1960. Nærmere betegnet lørdag den 24. Min far og mor er uddelerpar i Rødled Brugs i landsbyen Udby lidt uden for ’hovedstaden’ Stege, på vej ud mod Klinten. Der skal den dag, fra klokken 14, når butikken lukker, og resten af weekenden, afholdes ’opgørelse’. Optælling af varelageret er en årligt tilbagevendende begivenhed – nærmest en fest – hvor også brugsforeningens bestyrelse deltager, og hvor min far sætter en ære i at alt skal skinne og klappe. Derfor har kommisser, lærlinge og den unge pige i huset i ugen inden – med mine forældre i front – knoklet med vinduespudsning, afvaskning, opfyldning af hylder og boning af linoleumsgulve. Selv er jeg 12 år, spiller fodbold i navnkundige, nu hedengangne Lendemark Boldklub, og er netop kommet hjem fra skole. Dengang gik man i ’den stråtækte’ om lørdagen. Mit lilleputhold skal samme eftermiddag spille ’hjemme’ mod Fanefjord FC. Men jeg skal først i huj og hast, inden jeg skal på cyklen igen, sammen med min farmand nå et par hurtige rundtenommer rugbrød. Imens snakker vi om, hvor mange vi egentlig er i alt i Brugsen – min mor og far, storesøster og –bror, plus hele personalet…? Han sidder og vifter og pjatter med nogle folketællingsskemaer, som han skal nå at udfylde, inden postmanden kommer forbi ved et-tiden. – ”Nå, hvad pokker, én fra eller til?!?”, siger han, slår det hen, og ryster en North State uden filter ud af cigaretpakken. Lidt efter hjælper han mig – med cigaretten i den ene mundvig, og helt nede på knæ ude på trappestenen – med at snøre (altid dobbeltknude!) mine nye Puskás-fodboldstøvler. De første med gummiknopper, opkaldt efter min ungarske helt. Far kommer med besvær på benene igen, løber så forpustet ved siden af min cykel, gi’r mig et puf, skubber mig af sted og råber: ”God kamp, knægt!” Min far er lige kommet i boldklubbens bestyrelse, og jeg tror, han er stolt over, at begge hans to drenge ’er kommet på hold’. Vi lilleputter har helt exceptionelt fået lov til at spille på L.B.’s opvisningsbane, der søndag eftermiddag skal lægge græs til klubbens vigtige opgør i 3. division mod topholdet Odense KFUM. Stolte og forventningsfulde sidder vi på klubhusets store trappe, da ’Bobber’, vores træner-Gud, med et fyldt boldnet over skulderen kommer trillende ind på stadion på sin VeloSolex: ”Fanefjord har ringet. De kommer ikke. Kan ikke stille hold. Men hvis I vil skyde lidt på mål, så tag nogle bolde…” Øv! Skuffede bakser vi 6-7 læderbolde ud. Ebbe går ind i ’kassen’. Jørgen og Ib går ud på hver sin fløj, og sender skiftevis bolde ind over, som Flemming, Claus, Bjarne og jeg prøver at ekspedere ind i ’rusen’; men mange ender den lørdag eftermiddag ude i poplerne bag målet. Spillelysten er li’som gået fløjten. Slukøret cykler jeg hjemad, men når undervejs at glæde mig til den virak og den gode aftensmad, der altid er, når der ’tælles op’. De to dage er min far vært, altid i topform og super humør. For han har styr på sin brugs. Jeg vil også være brugsmand, når jeg bliver stor. Da jeg kører ind på Brugsens nyasfalterede gårdsplads, ringer jeg med klokken, og kaster cyklen op ad muren. Atter siddende på trappen bakser jeg med at snøre mine støvler op. Men dobbeltknuden driller. Kalder på min far, at han skal komme og hjælpe mig. Men det er min søsters kæreste, Gunnar, der åbner hoveddøren bag mig. Han sætter sig ved siden af mig… : ”Lasse, din far er død!” Jeg farer op ad trappen til første sal med fodboldstøvler på, ind igennem stuen, så ind i soveværelset, derpå ud i køkkenet, hvor min mor og mine søskende sidder og græder. ”Hvor er far? Jeg vil snakke med ham. Jeg vil se ham!” ”Det kan du ikke min skat”, siger min mor, ”ambulancen har taget ham med…” Jeg så ham aldrig mere. Dengang viste man ikke børn døde mennesker. Og snakkede heller ikke om dem. I mandagens udgave af Møns Folkeblad kunne mønboerne så læse, at den unge brugsuddeler, min far, pludselig var død. Samt at fodboldspillerne på Lendemark Stadion søndag eftermiddag havde haft sørgebind på, og at der blev holdt ét minuts stilhed inden kampstart. En kamp som Lendemark tabte, og senere samme efterår rykkede klubben ned i Kvalifikationsturneringen. En deroute, som Møn-klubben aldrig kom sig over. Odense KFUM rykkede det år op i 2. division… PS! Min far ville i år være fyldt 101 år. Men blev kun 42. Jeg tænker på ham dagligt. Det har jeg gjort i snart 60 år. Han sled sig selv op. For lange arbejdsdage. For tunge løft. Ingen ferier. Spiste sikkert ’forkert’. Men især røg han for mange cigaretter. Var det ikke North State, så Broadway eller Grøn Cecil. I lange baner. Han havde jo 20 styks pakker med ’ligkistesøm’ inden for rækkevidde lige bag disken i butikken. Men alle røg jo i 50’erne og 60’erne. Unge og gamle. De/vi vidste ikke bedre. Ja, selv datidens fodboldspillere, vores forbilleder, røg i halvlegspausen. Og det selvom en akut blodprop den gang var fatal. Hjernestarteren var ikke opfundet. Menigmand kunne ikke give hjertemassage. Falck-Zonens røde ambulance var en evighed om at dukke op. Familielægen ligeså. Og selvom små lokale sygehuse stadig var en realitet, så nåede man alligevel ikke frem, før det var for sent. Resultatet var, dengang, som nu – hvor antallet af tobaksafhængige danskere, der ryger, igen stiger signifikant: Risiko for flere, store blodpropper på landsplan, såkaldte Stemi’er, hvor kranspulsåren lukker helt til. En akut situation, som alt for mange unge 30-50-årige, ifølge overlæge Michael Mæng fra Aarhus Universitetshospital, fremover vil dø af. Medmindre et ansvarligt, nyvalgt Folketing skrider til handling, og hæver prisen på cigaretter så meget, at danskerne lægger smøgerne på hylden. Men det er nok for meget forlangt, i et land, hvor den fungerende statsminister er storryger, hvor en vis Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp, og hvor hans efterkommere på Slottet pulser løs. Men da de jo alle lever i bedste velgående, og er på den anden side af de 50, så er det der med cigaretrygningens svøbe nok noget statistisk sludder…

Annonce
Annonce
112

Nyt kirkeindbrud: Tyve tog nøgler

Hvide Sande

Surf-arrangement skal få flere til at jagte bølgerne ved Hvide Sande

Kultur

Tag en Ringkøbing-selfie: Kulturportal bliver stående sommeren over

112

To indbrud i varebiler i Lem

Annonce
Fodbold For abonnenter

Måltørken skal stoppes: RIF er på jagt efter to målfarlige angribere

Erhverv

Se video: Skumsprøjt i ansigtet, vind i håret og fuld fart hen over Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

3, 4, 6, 7, 8, 9, 23: Så var der en ny millionær i Ringkøbing-Skjern

Kultur

Rejefestival skærer ned på antal dage - men henter endnu en kendis-kok

Annonce
112

Mand gik omkuld: Måtte sove rusen ud i arresten

Danmark

Arbejdsgivere mangler arbejdskraft - men statslig jobhotline er iskold

Erhverv

Unge virksomheder støtter hinanden i nyt netværk

Kultur For abonnenter

Ud i regnen på en sjælden, trehjulet russer

Indland

Kristendemokraternes Grenov trækker sig endegyldigt

Navne

Gymnasierektor: Der har været for mange begravelser i de seneste par år

Danmark

Nu skal udenlandske patienter betale for behandling på sygehuset

Kultur

Vores Smag: Den lækreste vestjyske gourmetmad lavet på 'nedskidt'

For én, der er født og opvokset i Hvide Sande, så hører krabber, tang og østers til nedskidt, altså den slags affald, vi som børn pillede ud af garn. Næsten alle børn i Hvide Sande har fra 50´erne frem til 80´erne ”redt garn op for fiskerne”; det var manges fritidsjob. Derfor tænker jeg som fiskerdatter ikke ligefrem på småkrabber, tang og dens slags som delikat spise. Men en særlig dag ændrede mit syn, da hele familien skulle lære om østers på en Østerssafari. Vi sejlede ud fra Thyborøn, hvor vi plukkede østers og fangede taskekrabber. Nok kender vi krabbekløerne, men efter turen skulle vi lære at spise østers rå og tilberedte, og desuden at koge en lækker krabbebisque på taskekrabberne. Aldrig har vi smagt så fin en suppe og nydt så meget at lære, opleve og spise vores vestjyske natur! Derfor vil vi gerne inspirere andre til at turde prøve østers eller koge en krabbesuppe. Ud over de bedste fisk i verden, så har vi på Vestkysten også skønne østers i Limfjorden på sandbanker ved Thyborøn og Lemvig. Østers, som vi kan plukke og tilberede på et hav af forskellige måder. De mindre østers lærte vi at spise rå, mens de store var gode til gratinering på grill. At åbne en østers er en besværlig opgave, må det siges. Først og fremmest har man brug for en østerskniv og et viskestykke. Østerskniven bruges til at vrikke den øverste skal løs, mens viskestykket bruges at at holde østersen fast. Samtidigt skal viskestykket beskytte hånden mod østerskniven. Tag et godt greb om østersen med viskestykket. Sørg for, at hånden som holder østersen, er dækket af viskestykket. Den flade side af østersen skal vende opad. Pres østerskniven ind mellem over- og underskallen i den spidse ende af østersen. Der er der et lille indvendigt 'hængsel', som østersen åbner og lukker sig med. Får du rigtig fat, åbnes hængslet med et lille 'plop', og østersen er lige til at åbne. Ellers vrid forsigtigt fra side til side, indtil skallerne begynder at løsne sig fra hinanden. Når kniven er kommet ind imellem de to skaller, føres den forsigtigt ned langs kanten af østersen. Skil skallerne ad og løs den øverste del fra den underste. Fjern eventuelle rester af skaller og skær østersen fri i bunden. Hæld væden fra. Vi havde allesammen fine og mere alvorlige rifter på hænderne efter vores kampe med genstridige østers – al begyndelse er svær, men her er det umagen værd! Når man endelig har åbnet og renset sine østers, så er et glas med bobler et perfekt match. En østers med twist og dråber fra citron er god kombination. Den særlige oplevelse, hvor vi lært at kombinere rå østers med andre ingredienser, fik flere til at nyde de rå østers. En dag herlig dag på fjorden i waders, skippertrøjer og med vind i håret, og vores Østerssafari sluttede med rene lækkerier fra vores egen egn. Det rene ”affald” forvandlet til vestjyske gourmet-lækkerier – sikke en oplevelse. Varm anbefaling herfra.

Kultur

Ugen der kommer: Lyse nætter, hurtige biler og trætte løbeben på stranden

Fodbold

Det var på grænsen til det kedelige

Klumme

Ugens Prædiken: Skønhed og fald

Erhverv

Handelslivet mangler p-skilte - og kødben

Indland

Se Danmark: Træning med alle sanser

Leder For abonnenter

Vi be'r guderne om godt vejr

Ringkøbing IF

Rødt kort til RIF ændrede føring på 1-0 til smalt nederlag på 2-1

Ringkøbing-Skjern

Højt græs og blomster i vejkanten: Udvalg vil skære ned på græsslåning langs vejene

Vestjylland

Vild med vilje: - Man skal ikke forvente, at det ligner en friseret golfbane

Skjern For abonnenter

Præsten Emmanuel flygtede fra buddhistiske Myanmar til Skjern: Nu skaber han et børnehjem i hjemlandet

Fodbold

Ølstrup må vente en uge med at rykke op

Danmark For abonnenter

Nekrolog: Købmand Fleggaard bedrev grænsehandel i egen liga