Annonce
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Attendo-chef fåmælt om forveksling af plejehjemsbeboere

Kolding: Virksomhedschef Ditte Korsager fra plejecentret Vonsildhave i Kolding er fåmælt om plejecentrets forveksling af to beboere, som tidligt søndag morgen betød, at datteren til en 84-årig beboer blev ringet op og fik at vide, at hendes mor var død, selvom hun lå og sov i sin seng. Den fatale fejl betød også, at andre pårørende for sent fik at vide, at de havde mistet deres 98-årige familiemedlem. Hvordan kunne det ske? - Hvor der arbejder mennesker, sker der fejl, og selvfølgelig er der ingen, som laver sådan en fejl med overlæg. Men af en årsag, man ikke kender endnu, går man i den forkerte journal, før man ringer til de pårørende, siger virksomhedschefen. Kan du konkret fortælle, hvad der sker, fra en medarbejder finder den 98-årige døde beboer, til der bliver ringet til de forkerte pårørende? - Jeg har tavshedspligt, så det hverken kan eller vil jeg udtale mig om. Men kan du så generelt give et bud på, hvordan man kan forveksle to beboere, når man arbejder på jeres plejecenter? - Det kan man, fordi man er nattevagt for 62 beboere, og fordi to navne kan forveksles. Er to nattevagter til 62 beboere nok? - Det er normen. Man skal huske, at vores beboere ikke er akut syge, men stabilt dårlige, svarer virksomhedschefen for Vonsildhave, som drives af det private svenske plejefirma Attendo efter kontraktlig aftale med Kolding Kommune. Attendos finansdirektør har tidligere fortalt i JydskeVestkysten, at Vonsildhave har været økonomisk udfordret på grund af brug af mange vikarer. Var nattevagterne i weekenden vikarer? - Nej, vi bruger ikke vikarer, det har vi ikke gjort siden årets begyndelse, siger Ditte Korsager.

112

Forsøg på indbrud i varebil