Sundhedshus. Velfærdssamfundet dækker altså også Vestjylland

I Ringkøbing-Skjern Kommune kalder vi os danmarksmestre i frivillighed, og vi hylder borgernes engagement og frivillige indsats - også når det gælder initiativer til at samle penge ind til fællesfaciliteter, der øger livskvaliteten i vores landsbyer. Men velfærdssamfundet fungerer også på bedste vis i Vestjylland. Og når landsbyen Vorgod-Bardes initiativ til at samle ind til et træningscenter i forbindelse med et nyt sundhedshus bliver udlagt i medierne, som om de 1.200 indbyggere skal til lommerne for at få mulighed for at gå til læge, så er jeg som udvalgsformand for Social- og Sundhedsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune nødt til at forsøge at nuancere billedet lidt. Historien var ellers god; er du syg og bor du i en lille vestjysk landsby, så skal vi lige ha' samlet ind til et lægehus, før du kan få behandling. Problemet er, at den udlægning er for sort-hvid. I Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder vi målrettet for at tiltrække læger og sikre en god lægedækning for borgerne. Den eksisterende lægekonsultation i Vorgod-Barde er utidssvarende, og derfor søgte vi penge til et nyt sundhedshus, da Sundheds- og Ældreministeriet i januar 2019 udbød puljemidler, som kommuner og regioner kunne søge til 'etablering, renovering og udbygning af sundhedshuse i hele landet'. Formålet med puljen var at understøtte bedre lægedækning i alle dele af landet samt medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper. Vi fik et tilsagn om 7 mio. kr. til sundhedshuset fra ministeriets pulje. Mange andre kommuner har ligeledes fået tilsagn, så det er der ikke noget usædvanligt i. Samtidig har Ringkøbing-Skjern Kommune bidraget med 500.000 kr. til det nye lægehus; det er der heller ikke noget usædvanligt i, at en kommune gør. Det er nemlig et kriterium for uddelingen af ministeriets puljemidler, at der er en vis egenfinansiering - og at det er kommunen eller regionen, der står som ejer af bygningen, som derefter skal udlejes på markedsvilkår til den praktiserende læge. I forbindelse med Sundhedshuset i Vorgod-Barde har borgerne i landsbyen besluttet at indsamle 2 mio. kr. I modsætning til, hvad medierne har skrevet, skal pengene ikke bruges til det nye lægehus, men til et træningscenter med en fysioterapeut tilknyttet. Træningscenteret skal ligge i forbindelse med hallen og byens nye sundhedshus og skal - helt i tråd med ministeriets ønsker - sikre synergien mellem sportsfaciliteter, fitness-center og sundhedshus. Det bliver et plus for byen, men det er ikke en forudsætning for bevillingen til sundhedshuset fra ministeriet eller kommunen. De 1.200 borgere i Vorgod-Barde skal derfor ikke nødvendigvis til lommerne, før de kan komme til lægen.

Det mener Dagbladet: Lad gymnasierne selv bestemme, minister

Budgetloven tvinger borgere til selv at betale for sundhedshus i Vorgod-Barde

Læserbrev: Vi skal holde gang i hele Danmark, og jeg forstår udmærket de lokale borgere, som samler ind for at få et sundhedshus. Men samtidig er det et klart skråplan, at vi overlader den offentlige velfærd – og udviklingen af lokalsamfund - til det private initiativ. Andre steder hører vi om juleindsamlinger til trampoliner i fritidshjem eller skjult brugerbetaling gennem forhøjede priser på basisting på plejehjemmene. Alt sammen i desperation for at give børn og ældre lidt glæde i hverdagen, kommunerne ikke kan finde penge til. Men det går ikke at udvikle den offentlig velfærd i den retning, for det undergraver vores fællesskab og tilliden til, at der er et sikkerhedsnet under os alle. Vorgod-Bardes egenbetaling bliver dog helt absurd, fordi Ringkøbing-Skjern Kommune har små 300 millioner kroner liggende i kommunekassen. De penge skal blive liggende på bunden af kommunens kistebund på grund af budgetloven, som sætter stramme rammer for kommunernes forbrug og straffer dem, hvis de bruger bare én krone mere end budgetteret. I virkeligheden ville de 2 millioner kroner til sundhedshuset i Vorgod-Barde på ingen måde have betydning for kommunens økonomi, men på grund af budgetloven må pengene ikke bruges uden, at kommunen skærer andre steder. Jeg håber, det lykkes Vorgod-Bardes borgere at få samlet pengene sammen til et sundhedshus, men helt ærligt, så vil det her ikke være det sidste eksempel, vi ser, hvor budgetloven presser ansvaret for velfærd over på private hænder – hvis vi skal have Danmark tilbage på ret kurs, skal vi skrotte budgetloven, og lade nogle af de låste penge i kommunekasserne betale for udviklingen.

Børnewashing: Alt det, de glemmer at fortælle forældrene

Læserbrev: Statsminister Mette Frederiksen har udtalt, at børn, der har det dårligt, skal hjælpes. Hvem kan være imod det? Kan hun bare finde én, som er imod det, så giver jeg findeløn! Hun er mistænkt for, at spinnere har fundet på det. Desværre bruger nogle af hjælpeorganisationerne samme taktik. Børn bliver vist smagløst i ufattelig dårlige situationer, for at de kan få solgt deres produkt. Hvilke børn vil Mette Frederiksen have fjernet? Nyt kriterium? Skal politiet sættes ind? Hvis det er så enkelt, hvorfor har hun ikke gjort det for lang tid siden? Det er også en finger til dem, der beskæftiger sig professionelt med problemet, og som har gjort en stor indsats med et mega svært, komplekst problem. Vi ved fra flere Tv programmer, at mange børn ønsker at kende deres biologiske forældre. Det må være fordi, de har et behov for det. Derfor kunne hun måske starte med at hjælpe forældrene. Minimumsnormeringer er også en slags børnewashing. De glemte at fortælle forældrene: Vi blev enige om minimumsnormeringer. Men i 2025! De glemte at fortælle forældrene, at de selv kommer til at betale en del af regningen i 2025 eller før. De glemte at fortælle forældrene, om det er på den enkelte stue, på den enkelte institution eller i den enkelte kommune ? De oversælger altid. De kan simpelthen ikke lade være. Hvis politik var et produkt, som forbrugerombudsmanden kunne tage sig af, ville firmaet blive stævnet!

Dagbladet mener: Det var dog en gang fesen opbakning til håndboldlandsholdet

En god aftale: Mere tid til patienterne

Læserbrev: Et af de meget diskuterede emner i folketingsvalgkampen var behovet for flere sygeplejersker. Der er løbet alt for stærkt og alt for længe! Derfor er det glædeligt, at Danske Regioner og regeringen i fredags er blevet enige om en aftale, således at der allerede fra 2020 kommer flere sygeplejersker på landets hospitaler. Aftalen betyder, at antallet af sygeplejersker på de somatiske og psykiatriske sygehuse øges med 500 i 2020 og yderligere 500 sygeplejersker i 2021. Altså sker der en forøgelse med 1000 sygeplejersker fra 2021. Der er også i aftalen fokus på, at alle får mulighed for at arbejde fuld tid, og på at sikre bedre vilkår for nyuddannede i deres introduktionsforløb – Dette sker for at mindske frafaldet på uddannelserne. Gennem de senere år er der kommet flere patienter og flere opgaver, men der er ikke kommet mere personale. Oveni dette har der været effektiviseringer på 2 procent i adskillige år. Medicinpriserne er steget markant, og der er flere ældre end tidligere, hvilket betyder flere indlæggelser. Derudover er der desuden flere patienter med komplekse forløb med en eller flere sygdomme. Der vil fortsat være ting at tage fat på, men det er et stort skridt i den rigtige retning.

Uddannelse: Der skal være karakter-gulerødder i at tænke nyt

Arbejdsmiljø: Kampen for tryghed fortsætter i 2020

Læserbrev: I 2019 skød Fagbevægelsens Hovedorganisation kampagnen ArbejdsMiljøRepræsentantåret 2019 (AMR 19) i gang. Den fortsætter ind i 2020, og det er godt. Arbejdsmiljøet er et emne, som bliver mere og mere aktuelt – blandt andet set i lyset af den stigning i antallet af stress-tilfælde, vi ser ramme danskerne, næsten som en epidemi. I HK arbejder vi hårdt på at få så mange af vores prioriteter med, når der i løbet af vinteren bliver lagt sidste hånd på den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, der ventes at være færdig i foråret 2020. At vi får en selvstændig bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø er hårdt tiltrængt. Hvis vi bliver ramt af stress og må sygemeldes eller på anden vis ikke i en periode kan varetage vores job, skal der være et sikkerhedsnet. Det samme gælder, hvis vi bliver arbejdsløse. Det sikkerhedsnet har vi set blive mere og mere skrøbeligt i og med, at dagpengene bliver mindre og mindre værd. I HK mener vi, at dagpengene skal følge udviklingen i lønnen, så vi kan føle os trygge, hvis vi mister vores ståsted i arbejdslivet. Vi har – for at sikre medlemmerne større tryghed – indført lønforsikringer for langt de fleste. I 2019 fik medlemmerne af HK Privat kollektiv lønforsikring som en del af det almindelige fagforenings- og a-kassemedlemskab. Forsikringen sikrer, at du kan få op til 80 procent af din hidtidige løn i de første 6 måneder, du er ledig. Også i HK Kommunal og Stat er der kollektiv lønforsikring. Angående dagpenge – med finansloven bliver det alligevel muligt for danske a-kasse medlemmer, der har arbejdet i udlandet, at få dagpenge i Danmark. Opholdskravet bliver afskaffet fra 1. februar 2020, og har du i løbet af 2019 meldt dig ud af en a-kasse på grund opholdskravet, får du mulighed for at få genoprettet dit medlemskab uden tab af anciennitet. Det er godt. Finansloven for 2020 giver et løft til velfærden, og det er vi glade for. Jeg glæder mig især over, at der bliver tilført flere midler til skattevæsenet, at uddannelsesloftet bliver afskaffet fra 1. juli 2020, og at omprioriteringsbidraget på undervisning, uddannelse og kultur stopper. Uddannelsesinstitutionerne, hvor der de seneste år er blevet skåret helt ind til benet, får dog ikke flere penge. De skal bare ikke spare så meget. Og ærgerligt er det, at det stærkt omdiskuterede omprioriteringsbidrag heller ikke denne gang bliver fjernet som generelt spareværktøj på statens budgetter. Der er fuld fart på digitaliseringen ude på de midt- og vestjyske arbejdspladser. I HK MidtVest har vi i 2019 på forskellig vis forsøgt at sætte fokus på den digitale udvikling blandt andet gennem arrangementet Digitale Karriereveje, som vi afholdt i november. Vi har også haft besøg af robotten Pepper, der som praktikant i afdelingen har budt velkommen til gæster i huset. I 2020 vil vi fortsætte med at italesætte behovet for efter- og videreuddannelse. Det er simpelthen tvingende nødvendigt, at vi hele tiden fornyr vores kompetencer, så vi som HK’ere er parate til at varetage fremtidens job. I den nye hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, som LO og FTF 1. januar 2019 blev lagt sammen til, skal der inden udgangen af 2020 være etableret lokale sektioner. Drøftelserne om en fremtidig struktur er godt i gang. I HK MidtVest er vi spændte på, hvordan strukturen kommer til at se ud, og vi håber, at det gode samarbejde mellem de lokale faglige organisationer kan fortsætte. Sammen er vi stærkere.

Leder: Slog Trump en kommende statsleder ihjel for egen vindings skyld?

Klima og livskvalitet: Mange bække små

Læserbrev: Der hersker ingen tvivl om behovet for handling i forhold til de klimaforandringer, der tydeligt udmønter sig i et mere ekstremt vejrlig. Det er der bred politisk enighed om. Men klimadebatten har hidtil mest været præget af ambitiøse danske målsætninger med tilhørende flotte ord og en stor portion varm luft. Det samme var tilfældet, da statsministeren sporadisk nævnte dette vigtige tema i nytårstalen. I de kommende måneder kommer vi til sandhedens time. Nu skal vi politikere nemlig til at blive konkrete i forbindelse med arbejdet med en klimahandlingsplan. I den forbindelse finder jeg det afgørende, at vi overordnet forholder os til både de økonomiske realiteter og danskernes krav på livskvalitet. Det vil være hovedløst at dænge borgere og virksomheder til med nye skatter, der gør det dyrere at leve og producere i Danmark. Og som gør samfundskagen mindre. Det ville reducere vores velfærd mærkbart – ikke mindst til skade for den mindre bemidlede del af befolkningen. Grønne skatter og højere priser har det med at vende den tunge ende nedad. Og med hensyn til produktion i industrien og landbruget skal vi satse på løsninger, der ikke jager en relativ grøn dansk produktion bort til andre lande med lavere omkostninger – og lavere fokus på grøn produktion. En sådan klimadumping ville for alvor skade klimaet og Danmarks økonomi. Desuden er det vigtigt, at vi i arbejdet med klimahandlingsplanen har øje for begrebet livskvalitet. Vi kunne sagtens reducere CO2-udledningen dramatisk på kort tid. Eksempelvis ved at gøre det meget dyrere at køre i bil eller flyve. Begge dele ville gå voldsomt ud over danskernes frie bevægelighed og dermed livskvaliteten. Ikke mindst i de store dele af landet, hvor man er totalt afhængig af bilen og hvor kollektiv transport aldrig kommer til at dække den enkeltes transportbehov. For mange er det livskvalitet at kunne tage på en forholdsvis billig weekendtur med fly til London eller Rom. Skulle det gøres meget dyrere i fremtiden? Nej, i stedet skal vi satse på, at der ad åre kommer grønne drivmidler i tanken. Og hvad med de gode røde oksebøffer, som mange af os holder af – som en del af livskvaliteten? Skal de gøres markant dyrere? Nej, naturligvis ikke. Alle skal have råd til en god bøf her til lands. Jeg forudser kraftige negative reaktioner fra den brede befolkning, hvis de ambitiøse klimamål forsøges nået med nye skatter og formynderiske tiltag - med deraf følgende tab af velfærd, livskvalitet og danske job. Det er ikke vejen frem. Derimod er det den grønne vej frem at satse på løsninger, hvor vi ved hjælp af adfærdsændringer hos hver enkelt af os kombineret med ny grøn teknologi inden for energi, transport, landbrug, boliger og produktion. Vi kommer langt ved hjælp af ”mange bække små” i hverdagen. Og så skal vi erkende, at Danmark ikke er en isoleret klimaø midt i verdenshavet. Vores ageren er nødt til at tage bestik af de globale sammenhænge og realiteter, Eksempelvis skal vi ikke gå efter at bekæmpe transport ved at gøre den dyr. Det ville gøre os alle fattige og reducere vores frihed og dermed livskvalitet. I stedet skal vi satse på, at der i fremtiden kommer grønne drivmidler i tanken på det, vi transporter os med, hvad enten det er biler, busser, tog eller fly. Det er en trinvis proces, hvor vi hele tiden skal have øje for de grønne teknologiske landvindinger, der glædeligvis nås hver eneste dag – i Danmark og andre steder i verden. Jeg ser frem til den 15. januar, hvor Venstre i samarbejde med en række relevante aktører fra virkelighedens verden sætter fokus på de kommende års omstilling til grøn vejgodstransport med en konference på Christiansborg. Ved valg af kloge løsninger i pagt med virkelighedens verden og med et passende tempo i omstillingen kan denne vigtige udfordring givetvis løses uden mærkbart tab af arbejdspladser, velfærd og livskvalitet.

Dagbladet mener: Fortjent hæder til Stauning

Dagbladet mener: Hatten af for boligforeningen

Elbæks pølsesnak: Prøv at kigge efter en torsk i stedet - eller en røget helt

Læserbrev: I en kronik i nytårsudgaven af Dagbladet, hvor en medisterpølse var en stor del af budskabet fra socialdemokraten Søren Elbæk, fik de sagesløse læsere en gevaldig ”pølsesnak” forud for diverse nytårs menuer og løjer. For Elbæk en alenlang skriftlig tomgang, pakket ind som en midtvejsstatus, inden han og resten af kommunalbestyrelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune skal lefle for vælgernes stemmer om knap to år, ved kommunalvalget i november 2021. I den forbindelse vil netop Søren Elbæks mulige genvalg blive udsat for knivskarpe erindringer og analyser omkring hans gøren og laden ved konstitueringen i 2017. Her holdt han totaludsalg af socialdemokratiske mærkesager og værdier, og gjorde sig til en dikkende lammehale for Venstre, som han sikrede, kunne bevare borgmesterposten. Elbæk er kort og godt summen af politikerlede af værste skuffe! Da ikke mindst, da han i kronikken med næsegrus beundring refererer til, at borgmester Hans Østergaard ofte ringer til ham for at drøfte ”sager”, som disse to politiske tvillinger selvfølgelig altid er rørende enige om. Den politiske ledestjerne i Søren Elbæks kronik er ikke til at øjne udover, at læserne/vælgerne skal have ondt af ham, fordi han har overvejet at forlade politik. Disse dystre og triste tanker kan man jo kynisk gøre til en skriftlig charmeoffensiv, så han kan skabe en positiv stemning omkring sit fortsatte politiske arbejde. Jeg har før skrevet og sagt, at Elbæk er en politisk puddermås, og det gentager jeg gerne her i det nye år! Vi har netop overstået den årlige gentagelse af en røverhistorie om vise mænd og en jomfrufødsel. En beretning hvor en ledestjerne spiller en ikke uvæsentlig rolle. Elbæk sidder i en bestyrelse, hvor de ”vise mænd og kvinder” er et sammenrend af personager, der på et eller andet niveau har fået et politisk kald, som de nu med forskellig politisk observans og tilhørsforhold, forsøger at praktisere. Hvad Elbæks politiske kald egentlig bunder i, står hen i det uvisse, for socialdemokrat er han ikke under nogen omstændigheder. Elbæk er nemlig en forklædt venstremand, der til kommunalvalget i 2021 har een altoverskyggende kandidat til borgmesterposten, og han hedder Hans Østergaard. Lad mig slutte i det supermarked, hvor Søren Elbæk købte medisterpølsen. Prøv næste gang at kigge efter en torsk i køledisken eller måske en røget helt! Godt nytår.

Ingen lette løsninger, hvis man vil tage børnenes parti

Gå efter banditterne - og styrk politiets operative slagkraft

Læserbrev: De 17 vanvittige og komplet uacceptable angreb på brandfolk med bomberør og andet nytårsskyts op til nytår kalder på politisk handling. De pågældende uopdragne og afstumpede personer skal straffes hårdt og konsekvent - de skal omgående sættes bag tremmer, så samfundet markerer nultolerance overfor chikane af brandfolk og politifolk i aktion. Til gengæld skal vi afholde os fra kollektiv afstraffelse af den brede befolkning, der godt kan finde ud af at bruge fyrværkeri ansvarsfuldt og sikkert til det formål, det er beregnet til. Desværre er der en del, der i debatten plæderer for generel opstramning af fyrværkeriloven. Lad os dog også i denne sag gå målrettet efter de formastelige idioter, der helt bevidst bryder reglerne, fremfor at docere kollektiv afstraffelse. I øvrigt illustrerer episoderne omkring fyrværkeri sammen med anden omsiggribende lovløshed - herunder i trafikken med vanvidsbilister og i den enorme tilgængelighed til narko landet over - at vi har alt for få operative politifolk i Danmark. Det nytter intet med stramning af reglerne, hvis de ikke bliver håndhævet konsekvent. Tværtimod, det svækker borgernes retssikkerhed og tryghed. Derfor skal vi med en kommende politiaftale sørge for, at der i første omgang uddannes mindst 1000 flere politibetjente. Derudover skal politiet aflastes fra alle “civile” opgaver, der ikke kræver politifaglig indsats - for eksempel en række færdselsrelaterede opgaver såsom køreprøver samt administration af kørekort og særtransporter. Endelig skal politiet sørge for, at mange flere ansatte kommer ud i patruljevogne frem for at sidde på kontorer hos Rigspolitiet. Mindre top, mere krop. Kort sagt: De skarpe ender hos politiet skal snarest styrkes dramatisk, så borgernes tryghed og retssikkerheden genskabes! Afslutningsvis vil jeg udtrykke dyb skuffelse over, at den hastende og hårdt tiltrængte styrkelse af politiet ikke var et tema i statsministerens nytårstale. Det handler om at passe godt på Danmark.