Annonce
Læserbrev

Replik til læserbrev: Flere fejl og misforståelser

Læserbrev: På vegne af ’naboer til højhus-projektet’ stiller Bjarne Nielsen i et læserbrev i Dagbladet lørdag spørgsmålstegn ved, om kommunen overhovedet bør gå ind og støtte byggeriet af 38 udlejningslejligheder på Bredgade centralt i Videbæk. Jeg kan godt forstå, at Bjarne Nielsen undrer sig på det foreliggende grundlag. For de oplysninger, han viderebringer om det planlagte byggeri, er desværre behæftet med indtil flere fejl eller misforståelser. I læserbrevet med titlen ”Højhuse i Videbæk: Skal skattekroner gå til overpris for byggegrunde?” undrer Bjarne Nielsen sig over, at kommunen støtter BoMidtvest, der er bygherre på projektet, med et tilskud på 8,1 millioner kroner. Bjarne Nielsen peger på, at der pt også opføres private udlejningsejendomme i Videbæk som ikke får et tilsvarende tilskud fra kommunen og hævder, at BoMidtVest dermed ”får et økonomisk forspring i forhold til private udbydere, som trods alt både betaler skat i kommunen og hyrer lokale håndværkere til deres nyopførelse”. De 8,1 millioner kroner fra kommunen til byggeriet er ikke en foræring, men derimod et lån efter reglerne om opførelse af almennyttige boliger, hvor kommuner kan yde 10 procent af investeringen i grundkapitalindskud. Endvidere opfatter jeg da også igangsættelsen af højhus-projektet som værende til gavn for håndværkere og senere handelsbyen ved, at der kommer flere borgere til området. Alt det giver skattekroner. I sit læserbrev undrer Bjarne Nielsen sig over, at kommunen støtter et ”utidssvarende byggeri, hvori bæredygtighed og klimahensyn … overhovedet ikke er tænkt ind i projektet” som han skriver. BoMidtVest oplyser til kommunen, at de naturligvis altid opfører nye boliger efter de gældende krav om energi og klima – det gælder også for højhus-projektet i Videbæk. Endelig stiller Bjarne Nielsen spørgsmålstegn ved prisen på byggegrunden, som han kalder ”svimlende”. Når der i udbudsmaterialet fra BoMidtVest står anført et beløb på cirka 1.450 kroner pr. kvadratmeter, er det ikke enslydende med købsprisen, men udtryk for den samlede udgift per kvadratmeter for køb, nedrivning af eksisterende bebyggelse samt byggemodning. Bjarne Nielsen kalder de 38 planlagte boliger ”dyre luksuslejligheder til velbjærgede pensionister” og peger på, at det er noget af et kvantespring fra ”grundtanken bag almene boligselskaber om at bygge gode, sunde og billige boliger for den mindre bemidlede del af befolkningen”. Boligudgiften i det planlagte byggeri ligger på et gennemsnit på 842 kroner pr kvadratmeter om året eksklusive forbrug – eller en gennemsnitlig leje på 7.370 kroner pr måned for en moderne lejlighed på cirka 100 kvadratmeter. Det er inden for rammerne af almene byggerier – og prisen ser da heller ikke ud til at skræmme: Når BoMidtVest har et ønske om at opføre hele projektet på én gang, hænger det sammen med en stor efterspørgsel og adskillige borgere på venteliste til en lejebolig. Hvilket forhåbentlig bidrager til at besvare Bjarne Nielsens spørgsmål: ”Hvor mange udlejningsejendomme er der egentlig behov for?” Vi ved det ikke, men ud fra blandt andet ventelisten til lejeboligerne har vi en klar formodning om, at de 38 udlejningsejendomme på Bredgade 78-86 nok skal blive lejet ud, når de står færdige. At byggeriet samlet set bliver billigere, fordi det bygges i én etape – og kommunens grundkapitalindskud derved er 2 millioner kroner lavere end de oprindeligt afsatte 10,1 millioner kroner, vidner for mig at se om en sund og ansvarlig forvaltning af pengene. ”Tirsdag skal byrådet tage stilling til et milliontilskud til almennyttigt boligbyggeri i Videbæk”, skriver Bjarne Nielsen i sin indledning. Jeg vil bruge samme oplysning i min afslutning. For ja, Byrådet skal tage stilling til et grundkapitalindskud på 8,1 millioner kroner samt en garantistillelse på cirka 48,8 millioner kroner. Penge som udgør henholdsvis et lån, der skal tilbagebetales, og en garantistillelse i en branche, der er holdt oppe økonomisk af Landsbyggefonden. Af samme grund håber jeg, at byrådet vil se fordelene ved projektet og stemme for.
Leder For abonnenter

Hold nu fast i den sunde fornuft

For mange af de, der har bevæget sig i sportsverdenen, erhvervslivet eller et helt tredje sted, er der noget, der aldrig bliver træls. Det er at komme ind i en god stime og være en del af et vinderhold. Succes avler som bekendt succes og giver samtidig en helt god fornemmelse i maven. Derfor er succes altid godt at have med, når der skal arbejdes videre mod nye mål. Forhåbentlig er det blandt andet succes og en god mavefornemmelse, vi alle sidder med, efter at statsministeren mandag klokken 17.30 igen tonede frem på tv-skærmen for at give en status på landets tilstand. Selv om ingen i disse tider kan sidde med armene langt oppe over hovedet, med årets skæveste smil og være en humørbombe, er der dog noget positivt, vi kan tage med i takt med, at påskedagene nærmer sig med hastige skridt. Danmark kan nemlig være på vej mod at blive åbnet stille og roligt op igen, når vi kommer om på den anden side af påskeferien, lød det forsigtigt fra Mette Frederiksen. Når det er sagt, er det ikke mærkeligt, at statsministeren samtidig slår fast, at en genåbning vil kræve, at vi på alle måder holder fast i den fornuftige opførsel, som langt de flest på flotteste vis har leveret de seneste uger. Så der er vel bare at gentage følgende, selv om det i virkeligheden bør sidde lige så fast i alles bevidsthed som resultatet af regnestykket 2x3: Stå sammen ved at holde afstand. Tænk, hvis de seks små ord kan være med til at overbevise Mette Frederiksen om, at vi danskere faktisk er et folkefærd, der med fornuft og omtanke kan snuppe en af de store sejre sammen. Og lige nøjagtig i april 2020 vil det være en af de sejre, der for mange vil stå skarpest i erindringerne, hvis vi ved at være snusfornuftige kan få lov til at gå på arbejde og sende børnene i skole igen efter påske. Det vil nemlig være et stort skridt på vej mod det Danmark, vi kender bedst. Så lad os stå sammen ved at holde afstand - og lad os holde fast i den sunde fornuft. Så kan du og jeg være med i den gode stime og en del af et hold, der kan hjælpe med at gøre hele Danmark til en vinder.

Mest læste

Seneste nyt

Annonce
Læserbrev

Stram op – og hold fast i lukkeloven

Læserbrev: Over de sidste uger har butiksansatte knoklet r…. ud af bukserne. Uden at kny sørger medarbejderne i vores butikker for, at der er fyldt op på hylderne, så vi alle sammen kan få mad på bordet, toiletpapir og andre fornødenheder. Og mange danske familier har fået deres køkkenskabe fyldt godt op. De butiksansatte har brug for påskens fridage til et velfortjent hvil. Derfor bør man ikke suspendere lukkeloven henover helligdagene. I denne tid, hvor myndighedernes anbefalinger er at blive hjemme og undgå tæt kontakt til andre mennesker, løber butiksansatte en daglig risiko med kontakt med flere hundrede kunder om dagen. De sætter eget helbred på spil for at passe deres job. Butiksledelserne rundt om gør alt, hvad de kan, for at passe godt på de ansatte med håndsprit, hyppig håndvask, plexiglasplader ved kassen og ’Hold afstand’-skilte på gulvene. Stor ros for det. Men at arbejde under de forhold er anstrengende. Helligdagene i påsken med lukkede butikker kan også være med til at passe på de ansatte, så de kan blive ved med at passe deres arbejde, så længe corona-krisen varer. Derfor, kære politikere: Hold fast i lukkeloven! Og så skal familien Danmark altså stramme op. Lad nu være med at klathandle en liter mælk og en pakke gær. Køb ind til flere dage og lad én person klare det. Det er heller ikke nu, I skal hele familien afsted på ose-tur i de lokale butikker for at se på nye ipads, havetrampolin til ungerne eller lamper til stuen. Det er måske fristende for at skabe et afbræk i tiden med hjemmeskole, men lad være. Jo flere I kommer sammen, jo større risiko udsætter I butikspersonalet for. Ring til den lokale butik i stedet og lav en aftale om at få leveret varen – eller at I kan hente den pakket i en pose. Så kan I både støtte vores midt- og vestjyske butikker og passe godt på de ansatte og jer selv samtidig.
Læserbrev

Genåbning af det danske samfund

Læserbrev: Nu hvor nedlukningen er sikret, er tiden også kommet til, at der bliver lagt en strategi for, hvordan samfundet kan genåbnes, uden at smittespredningen løber løbsk. Selvom en genåbning endnu er for tidlig, er det ikke for tidligt at forberede os på, hvordan vi gør. Mange af de nuværende restriktioner udløber den 13. april, derfor vil det være rettidig omhu at drøfte planer for en eventuel delvis genåbning fra den 13. april 2020. Det er derfor vigtigt at komme i gang med at drøfte de forskellige økonomiske muligheder, så der er vished for, hvad der skal ske, når samfundet åbner igen. Det er meget vigtigt, at der bliver lagt en plan for, hvordan og i hvilket tempo samfundet kan lukkes op, når det er sundhedsmæssigt ansvarligt. Det bliver også nødvendigt, at drøfte muligheder for eventuelle vækstpakker, der kan få gang i økonomien igen. Tak til de mange ansvarlige og dygtige personer for indsatsen indtil nu, samt held og lykke med opgaven fremover.

Seneste leder

Annonce
Annonce
Læserbrev

Coronakrisen kan gøre os klogere på flere m¨åder

Vi kommer ikke rigere ud af Corona krisen, men i det mindste kan vi komme klogere ud af den – på flere måder. I lørdags kunne vi læse en helsides annonce her i Dagbladet omkring det fælles budskab: ”brug tiden klogt – tag en online efteruddannelse”. Et budskab som deles på tværs af fagforeninger, uddannelsesinstitutioner, kommune og erhvervsorganisationer og som rummer over 400 forskellige online kurser, hvor mange kan tages med hel eller delvis lønkompensation. Jeg kan kun opfordre alle virksomheder og butikker, til at undersøge muligheden for at sende deres ansatte på online efter- og videreuddannelse i denne periode, hvor mange har ekstra god tid - vi har alle brug for, at være godt rustet til fremtiden. Og vi må ikke miste modet men stadig se fremad, selv om det hele er svært nu – en dag er vi på den anden side af det hele. Måske kommer vi endda styrket ud på den anden side. Vi har mærket hvor stærke vi kan være, når vi står sammen og passer godt på hinanden - og er måske også blevet klogere på livet, både på godt og ondt. Så bliv endelig ved. Pas på jer selv og hinanden og send et smil og en kærlig tanke til alle, der passer ekstra på os alle i denne tid.
Læserbrev

Dronningen manglede at sige tre ord

Læserbrev: For nogle uger siden sad vi klistrede op ad tv’et i spænding for at høre, hvad Dronning Margrethe II ville sige i sin ekstraordinære tale. Da budskabet var bragt, blev hun stille og så bare ind i kameraet. Vi manglede de sidste tre ord, ”Gud bevare Danmark”, vi var skuffede. I høj grad ville hun gøre os trygge og sikre, men det skabte ikke tryghed, at afrundingen var anderledes end den plejer. Netop nu, hvor alt er anderledes, hungrer vi efter, at noget er som normalt. Ja, normalt kender vi hende fra nytårstaler og disse tre ord er en del af denne facon, men de er også en del af vores indtryk af Dronningen, ligesom hendes formelle sprog og velsatte hår, hvilket hun bibeholdt. Desuden er ordene vigtige, når Danmark er i nød. Man kan spørge sig selv, hvornår det er vigtigst, at Gud bevarer os og at mindes dette? I et sædvanligt årsskifte eller en ekstraordinær krisetid? I krisetiden! Når offentligheden lukker, når alt er anderledes, når vi bekymrer os og når epidemien raser. Der har vi allermest brug for, at Danmark bliver bevaret. Det er lige nu, lad os derfor stå sammen og bede: Gud bevare Dronningen og Gud bevare Danmark!
Annonce
Læserbrev

38 nye lejligheder lige midt i Videbæk? Ja tak!

Læserbrev: Tirsdag 31. marts skal vi i byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune stemme om en endelig godkendelse af de tre punkthuse på Bredgade i Videbæk. Det vil jeg varmt anbefale byrådet at stemme ja til. 38 nye lejligheder med plads til både ung som gammel. De billigste lejligheder kan lejes for omkring kr. 6.300. Det må siges at være langt fra de dommedagsprofetier, om en voldsom høj husleje på langt over kr. 8.000, som, nej-sigerne havde proklameret, kunne blive tilfældet. Det er heldigvis ikke tilfældet. Faktisk bliver gennemsnitshuslejen på omkring kr. 7.300. Det er på niveau med den husleje, der betales for nybyggeri i Herborg bare for at sætte det i perspektiv. Beliggenheden centralt i byen er på alle måder ideel. Her er man både tæt på anlægget, butikslivet i byen og Centerparken. Det er derfor heller ikke underligt, at der er så stor efterspørgsel, at man ønsker at gennemføre projektet på én gang i stedet for i løbet af fire-seks år. Men jeg vil egentlig ikke fortælle så meget om etagebyggeriet, men mere om de gode ting der følger med, når det forhåbentlig står færdigt. Man kan mene, hvad man vil om projektet, men der er ingen tvivl om, at det vil lokke nye familier til byen på den ene eller den anden måde. Vi snakker potentielt om 38 nye børnefamilier, der kan flytte til Ringkøbing-Skjern Kommune og til Videbæk. Potentielt 38 nye børnefamilier! Der vil blive skabt en helt naturlig rokade, når etagebyggeriet står færdigt. Den ældre generation rykker videre og skaber plads til en ny generation på villavejene. Måske kommer der også mindre børnefamilier, som flytter ind i en af de nye lejligheder for at finde ud af ,om livet i Videbæk er noget for dem. Hele 38 familier der handler i vores butikker, og hjælper til med at holde gang i vores på mange måder helt unikke bymidte. Nogle vil formentlig engagere sig i vores foreningsliv, og deres børn vil uden tvivl benytte sig af de forskellige fritidsaktiviteter. I disse lidt dystre tider og hvor dårlige nyheder fylder i medierne, så har vi brug for gode nyheder, og det synes jeg i den grad, dette projekt er. Hele 38 familier der kan være med til at skabe endnu mere liv i vores fantastiske by og vores fantastiske kommune!
Læserbrev

Corona og Kåre Mølbak!

Læserbrev: Det var med forbløffelse, at jeg læse interwievet med Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut (SSI) i Politiken. Hr. Mølbak er uenig med WHO om den såkaldte ”Test og Isoler” strategi, som WHO anbefaler. Det er den såkaldte ” Koreanerstrategi ”. Mølbak mener, at vi alle skal smittes, men i langsomt tempo så vore hospitaler kan følge med. Endvidere at WHO siger at man skal inddæmme smitten. Det er børnelærdom for grisedyrlæger, at skal grisene slippe nogenlunde igennem et virusudbrud, drejer det sig i princippet om at nedbringe mængden af virus omkring grisene. Det kan man gøre ved at fjerne nogle grise fra stalden/besætningen. Man kan stoppe med at tilføre nye modtagelige grise til afsnittet osv. Koreanerstrategien går i al sin smukke enkelhed ud på at reducere virus i samfundet og så ellers holde mængden af cirkulerende virus så lavt som muligt – indtil man har en vaccine klar, til sygdommen måske blusser op igen. Kåre Mølbak siger, at det er epidemiens lov, at vi alle før eller siden skal smittes med Covid-19. Ja selvfølgelig bliver vi alle smittet før eller siden, men hvis man er vaccineret, er man vel ligeglad med at blive smittet. Man mener fra SSI, at det er bedre, at vi får smittet et menneske med Covid-19, end at vi forsøger ved Koreanerstrategien at trække den dertil, hvor vi har en vaccine. Så længe man orker/gider at køre en effektiv Koreanerstrategi, får vi IKKE en fase 2 !! Situationen nu svarer til, at en uforberedt tennisspiller får smashed en bold i synet. Kommer der en fase to, vil spilleren være velforberedt og i balance med den bedste ketcher, der kan skaffes ! Jeg forstår godt, at man i Danmark er tydeligt forvirrede vedr. Covid-19 og skal lige gøre opmærksom på, at vi er i 2020 og ikke 1920!!

Seneste plus

Annonce
Annonce
Klumme

Ugens prædiken: Lovsange og klagesange

Maria sang af glæde. En engel havde besøgt hende og fortalt hende, at hun var udvalgt af Gud. Hun skulle føde Guds egen Søn. Ganske pludselig ændrede hendes liv sig og alligevel sang hun. Hun sang af glæde. I disse dage bliver det særligt tydeligt, at også vi vil gerne synge. Morgensang på DR 1 er blevet et populært og kærkomment afbræk for både store og små. For sangen løfter os ud af alt det, der klemmer sig på. Marias sang er så smuk og fyldt af tro og håb som nogen sang kan være, selvom den er sunget på en baggrund af uvished og måske ligefrem frygt. Ærkeenglen Gabriel har fortalt hende, at Gud ønsker at hun skal bære hans barn frem til verden, selvom hun ikke er gift og aldrig har været sammen med en mand. At sige ja til det, vil kaste hende ind i en uvis og uforudsigbar fremtid. I værste fald kan det føre til udstødelse og død. At Josef, vil have svært ved at tro hende, er hun nok klar over. Og at han derfor vil vende hende ryggen, er mere end sandsynligt. Hvis hun kun forholdt sig til alle disse scenarier, så kunne hun umuligt sige ja til opgaven. Det lettelse ville være at lukke ned. Lukke tillid og tro, håb og glæde ned. Forskanse sig og sige nej. Men Maria valgte at synge. Ikke en klagesang, men en lovsang. Hun valgte at åbne sig op og sige ja. Klagesange har også sin ret. Det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet. Hver især har de deres tid og deres sted. Når vi er ramt af angst og smerte, af sorg og fortvivlelse, af frygt for ukendt fremtid, er det både godt og nødvendigt at få luft for al vor klage. At sætte ord på det svære og uvisse, gør det muligt for os at sortere vore tanker og vor frygt. I klagen famler vi os frem og rækker ud efter hjælp. I lovsangen giver vi os hen og lader os falde ind i stærkere kræfter end os selv. Maria sang. Hun løb hen til det menneske som hun vidste ville forstå hende og tro hende: Elisabeth, der selv var blevet svanger på forunderlig vis. Og så sang hun. Maria lånte ord fra kilder uden for sig selv, fra de gamle skrifter og sang en lovsang til Gud. En lovsang der åbnede hende for den nye og ukendte fremtid, i tillid og tro på Gud. Hun sang i tillid til, at Gud vil bruge sin arm til at vende op og ned på store og små, svage og mægtige, rige og fattige, på måder vi ikke altid har evne og fantasi til at se. I denne omkalfatring af verden gør Gud brug af mennesker, ganske almindelige mennesker som Maria og som dig og mig. Vi skal ikke, som Maria, bringe en frelser til verden, men vi kan plante et håb og pege på Gud. Vi kan leve i tillid og tro i stedet for i frygt og mørke. Der er grund til i denne svære tid med coronavirus at tage myndighedernes mange anvisninger alvorligt og følge dem. Det kan ikke understreges for tit. Men der er også brug for, at vi ikke mister modet og giver os klagesangen i vold. Vi skal snarere give os Gud i vold. Stole på Gud og have tillid til, at Gud har hånd om os, selv når alt ser mørkt og usikkert ud. Det er påsken, som vi om lidt er på vej ind i, den stærkeste fortælling om. Mariæ bebudelse, som vi fejrer i morgen, er den smukkeste optakt til påsken. Den forbereder os på påsken. For dagen fortæller om den store glæde, som Hellig Ånden plantede i Marias skød. Opstandelsesglæden blev plantet i Marias skød. Det var opstandelsesmanden hun skulle bære frem til verden. Julenat blev opstandelsesglæden født ud af mørkets skød. Og påskemorgen stod den op af gravens mørke, til liv og lys og glæde. Jesus stod op af døde. Ikke bare for sig selv og sin egen skyld, men for den verden som Gud så højt elsker. Det er det håb og den glæde Hellig Ånden plantede i Maria, og som hun synger om for os i dag. Hun synger om håbet og troen på, at Gud ser til os og husker på os, selv når vi går i mørkets dal og føler os alene og forladt. Livet og lyset, troen og håbet og kærligheden er stærkere end alle mørke kræfter. Den sang har hun givet til os, så den kan synge i os. Derfor vil vi sammen med alle slægter prise hende salig. Amen. Prædiken til Mariæ Bebudelse: Lukas evangeliet kap. 1, 46-55
Læserbrev

Unfair at A-kassemedlemmer behandles dårligere end selvstændige

Læserbrev: I kølvandet på coronavirussen har regeringen og Folketinget handlet effektivt: Den ene hjælpepakke har afløst den anden. I 3F er vi særligt glade for trepartsaftalen, der sikrer mange lønmodtagere deres job. Desværre melder mange nye sig hele tiden ledige. De ikke-forsikrede selvstændige har allerede fået deres hjælpepakke. Nu har vi også brug for en, der sikrer de forsikrede lønmodtagere en bedre dagpengesats. Siden statsminister Mette Frederiksen valgte at lukke Danmark ned, er der kommet 79 ekstra ledige i 3F Ringkøbing-Skjerns A-kasse. Det svarer til en stigning på 26,2 procent! Det er 79 lønmodtagere, der går væsentligt ned i indtægt som følge af coronapandemien. De lønmodtagere har krav på den samme beskyttelse som selvstændige, der er ramt af krisen. De selvstændige kan få en understøttelse på op til 23.000 kroner om måneden. Sådan skal det være. Desværre kan forsikrede medlemmer af 3F og andre A-kasser højst få ca. 19.000 kroner, som er den maksimale dagpengesats. Det er unfair, at medlemmer der solidarisk hver måned indbetaler til en A-kasse for at sikre sig mod løntab, får mindre end dem, der ikke betaler. Derfor bør der indføres et tillæg til de forsikrede lønmodtagere. Helt konkret skal satsen stige med en tredjedel af det nuværende beløb, hvilket betyder, at forsikrede vil få en sats på ca. 25.000. Højreorienterede debattører fra bl.a. Cepos har kritiseret forslaget, fordi de mener, at det vil være svært at rulle tilbage og giver et incitament til at gå arbejdsløs. Det giver ingen mening, fordi forslaget kun er målrettet coronakrisen og arbejdsløsheden er uforskyldt. Desuden kender jeg ikke nogen af mine medlemmer, der har lyst til at gå arbejdsløse. Ligesom de selvstændige, der har tabt deres livsgrundlag, ønsker ledige 3F’ere også kun at vende tilbage til deres arbejde. Ingen skal gå fra hus og hjem som følge af denne krise. Den øgede sats vil samtidig sikre, at efterspørgslen øges. Vi skal stå sammen i den svære situation. Derfor skal de ledige lønmodtagere også have ekstra hjælp!
Annonce
Læserbrev

Højhuse i Videbæk: Skal skattekroner gå til overpris for byggegrunde?

Læserbrev: På tirsdag skal byrådet tage stilling til et milliontilskud til almennyttigt boligbyggeri i Videbæk. Et tilskud på 8,1 millioner kroner samt en garantistillelse på cirka 48,8 millioner kroner. Penge, byrådet ikke har budgetteret med og derfor må ”låne” fra næste års budget for at finde pengene. På trods af det massive kommunale tilskud bliver omkostningerne ved projektet så voldsomme, at udlejningspriserne kommer til at overstige prisniveauet på det private boligmarked. Det er noget af et kvantespring, Bo-midtvest har taget fra grundtanken bag almene boligselskaber om at bygge gode, sunde og billige boliger for den mindre bemidlede del af befolkningen, til nu at ville bygge dyre luksuslejligheder til velbjærgede pensionister. Er det overhovedet en kommunal opgave at yde tilskud til et sådant byggeri? Mon ikke der findes et segment med større behov, eller er kommunens pengekasse virkelig så velpolstret, at vi uden at det går ud over mere værdigt trængende, kan give offentligt tilskud til projekter, der ikke har behov for det? Når man tager i betragtning, at der på Nygade er fuld gang i opførelsen af 8 udlejningsejendomme, og at der på Højsagervej også er fuld gang i planlægningen af et endnu ukendt, men helt sikkert ganske betragteligt antal udlejnings-huse/lejligheder og nu 38 lejligheder på Bredgade, kan man godt sætte spørgsmålstegn ved det forsvarlige i, at kommunen i disse coronatider, med efterfølgende kæmperegning, sætter ca. 57 millioner på spil. Hvor mange udlejningsejendomme er der egentlig behov for? Hvad får kommunen (skatteyderne) så for deres noget tvivlsomme investering? Jo, vi er med til at finansiere købet af Videbæks i særklasse dyreste byggegrunde. Ca. 1450 kr./m2. Til sammenligning koster Soldugvej 8, som pt. er den dyreste byggegrund til salg i Videbæk, 566 kr./m2. Arealet på Højsagervej, der er påtænkt et lignende, men privat etagebyggeri, 500 meter fra Bredgade-projektet, har Ringkøbing-Skjern kommune solgt for mindre end 87 kr./m2. Altså koster grundene på Bredgade mere end 2½ gange så meget som den dyreste på det ordinære marked og svimlende 16,5 gange kommunens egen pris for byggegrunde til etagebyggeri! Det ville aldrig kunne lade sig gøre at opnå så skyhøje priser uden skatteyder-betalte kommunale støttekroner. Hvilket tydeligt demonstreres af, at bagmændene allerede tidligt i forløbet måtte opgive at finde private investorer, der kunne se det fornuftige i projektet. Det kan ikke være rimeligt, at vores skattekroner skal gå til at finansiere så uhørte overpriser. Vi er ligeledes med til at finansiere et voldsomt dyrt og utidssvarende byggeri, hvori bæredygtighed og klimahensyn, i modsætning til lignende projekter andre steder, overhovedet ikke er tænkt ind i projektet. Det er kun planlagt til at leve op til minimumskravene i energiklasse 2015 standarden. Det gør ikke udfordringerne ved at opnå en 70% reduktion af CO2 udledningen mindre. Både i Ringkøbing K og Teglparken i Herning vil man f.eks. opføre almene lejeboliger efter den skrappere 2020 standard (Passiv hus standarden). Dette bør som minimum være et krav fra kommunens side for at yde tilskud til nybyggeri. Det er vigtigt at huske på, at lokalplanen jo ikke dikterer, at det partout skal være et alment boligselskab, der opfører højhusene. Ville det ikke være at udvise rettidig omhu, at overlade byggeriet af udlejningsejendomme i Videbæk til de private aktører, der allerede er i fuldt sving med opgaven og som tydeligvis kan gøre det både bedre og billigere, så man kan koncentrere kommunens sparsomme ressourcer på kerneopgaver som daginstitutioner, skoler og ældrepleje? Man kan med rette undre sig over, hvorfor lige nøjagtig dette projekt er så vigtig for den kommunale ledelse, at man er villige til at spille hasard med kommunens begrænsede midler for at sikre gennemførelsen af projektet.
Læserbrev

Gymnasielev: Husk taknemmeligheden

Læserbrev: Coronaen er over os og har slået Danmark i gulvet. Ikke nok med det. Den har også slået glæden i gulvet. Glædesraten i Danmark er sunket drastisk i takt med, at alle er sendt hjem isoleret fra andre mennesker, og der er, i Danmark, kommet en stigende tendens til at finde bare et eller andet at klage over. Men vi kan jo ikke gå og være sure hele tiden. For at løse det problem bør vi se mod taknemmeligheden. Den er nemlig et fantastisk værktøj til at få glæden igen. Journalist, Jette Dahl, skriver sådan: ”Vi må indse, at det i hverdagen ikke er lykken, der gør os taknemmelige, men taknemmeligheden der gør os lykkelige!”. Vi er sociale væsner, og derfor er det vigtigt, specielt her i karantænetiden, at vi husker taknemmeligheden og glæden for, hvad vi har. Det kan godt være, at det er en svær tid, vi er gået ind i, men det er bare endnu en grund til at finde taknemmeligheden igen. Hvis ikke vi handler nu, vil indelukketheden og ulykkeligheden ende i depression for mange! Find derfor papir og blyant frem og sæt dig ned en gang om dagen for at skrive ned, hvad du virkelig er taknemmelig for. Det kan virke banalt, men det er en god øvelse. Så op med hovedet og på med ja-hatten igen.
Redaktøren anbefaler

Husk at hylde heltene

Det kinesiske skrifttegn for ordet krise er sammensat af to tegn. Det ene betyder fare. Det andet mulighed. Faren i den øjeblikkelige situation er indlysende, både globalt og nationalt. Lokalt er der endnu ikke rapporteret om voldsomme tilfælde af covid-19. Til gengæld er det lokale erhvervsliv i dyb krise. Det er derfor med god grund, at coronaen kalder bekymrede miner frem. Samtidig skal vi huske at glæde os over de mange nye initiativer, som krisen har åbnet for. Det er ganske imponerende at se, hvordan en alvorlig situation kan kalde det bedste frem i mennesker. Hjælpsomhed og skæve ideer blomstrer i alle hjørner af vores samfund. På Dagbladet Ringkøbing-Skjern har vi besluttet at hylde nogle af corona-hverdagens helte. Derfor uddeler vi en ugentlig buket til en vestjyde, der gør noget særligt for andre i en tid, hvor sammenhold er nødt til at udfolde sig på afstand. Lars Rahbæk fik meget velfortjent den første Buket; vi modtager rigtig gerne forslag til næste ugers modtager her. Men det er ikke gjort med at lave sjov og hygge; der er også brug for faglighed og vejledning. Handelsrådet og kommunen er gået ud med en fælles opfordring til lokale banker, revisorer og advokater om at melde sig til en task force, der skal hjælpe butiksdrivende gennem den alvorlige situation. Og på Jysk Fynske Medier har vi oprettet Erhverv 112, som er en gratis hotline for trængte virksomheder. Nogle af de hverdagens helte, som der lige nu er allermest brug for, er personalet i sundhedssektoren. Dagbladet Ringkøbing-Skjern og vores søsteraviser samler løbende beretninger fra frontlinjen, hvor læger, sygeplejersker og mange andre fortæller om deres hverdag. For alle os her på Dagbladet er det en daglig opmuntring at høre fra læsere, der synes, at vi er en vigtig kilde i coronakrisen. Stor tak til jer, der køber avisen. I er med til at sikre, at vi også fremover kan blive ved at fortælle om verden og Vestjylland. Rigtig god weekend. Husk at holde afstand, hvis du nyder en weekend-øl ude i solen sammen med naboen. Og husk at hylde hverdagens helte.
Læserbrev

Corona. Brug for kommunal handlekraft under krisen

Debat: Midtjylland står i en hidtil uset situation, hvor de lokale virksomheder presses af den nye virkelighed, coronakrisen har udløst. Den delvise nedlukning af vores samfund rammer virksomhederne hårdt på omsætningen – og kan på både kort og langt sigt komme til at udløse konkurser på stribe og tab af lokale arbejdspladser. Derfor er der også brug for, at de midtjyske kommuner viser handlekraft i en svær tid. Et godt sted at starte kunne være at sætte gang i de service- og renoveringsopgaver i forbindelse med kommunale bygninger, der ligger og venter. Det er sund fornuft at gennemføre moderniseringen af disse bygninger, når de alligevel står tomme og ubrugte hen disse dage. Det er opgaver, som i mange tilfælde allerede er aftalte og budgetterede, men som endnu ikke er sat i gang. Vi ved, at flere kommuner allerede kigger på denne mulighed, og vi kan kun opfordre til, at man i resten af regionens kommuner følger samme strategi. Ved at lade virksomhederne starte på arbejdet kan man holde hjulene kørende i de lokale virksomheder og på den måde måske begrænse behovet for at eksempelvis el- og vvs-installatører må sende deres ansatte hjem – eller i værste fald ligefrem opsige dygtige medarbejdere, som der ellers vil blive god brug for, når vi forhåbentlig inden længe kan vende tilbage til en mere normal hverdag. Flere midtjyske kommuner ER allerede gået i gang med at kigge på mulighederne for at hjælpe de lokale virksomheder. Eksempelvis har man i blandt andet Aarhus, Odder, Herning, Ikast-Brande, Skive, Viborg og Ringkøbing-Skjern besluttet at fremrykke betalingen for det arbejde, virksomheder har udført for kommunerne. Det er et både vigtigt og positivt signal at sende til det lokale erhvervsliv. Vi er fuldt ud bevidste om, at de kommunale anlægslofter kan være en bremseklods for denne strategi. Derfor vil vi også opfordre til, at man inde på Christiansborg gør, hvad man kan, for at lempe på loftet, så kommunerne i blandt andet Midtjylland får den nødvendige handlefrihed til at hjælpe virksomhederne med at holde gang i hjulene. På den måde kan vi sikre den omsætning, som er en forudsætning for, at vi kan finansiere eksempelvis det sundhedsvæsen, der mere end nogensinde viser sit værd og sin vigtighed disse dage.
Læserbrev

Bortforklaringer: Kystnære møller som turistattraktion

Læserbrev: Hvorfor ikke kalde Vesterhav Syd en turistattraktion i UNESCO-klasse? Efterhånden har vi hørt meget i forsøg på at bortforklare virkeligheden. Lad mig gentage. 1) Den forhenværende formand for Holmsland Klit Turistforening skrev i sin anbefaling i 2012, at kystnære møller ville være fremmende for turismen. 2) I maj 2015 kommer VVM-redegørelsen. Den var meget klar med hensyn til visuelle konsekvenser af den kystnære placering. I september 2016 viser Vattenfall deres forslag til placering af møllerne så tæt mod land som muligt i en ikke let forståelig opstilling. Man tog ikke hensyn til anbefalingerne i VVM–redegørelsen. 3) I 2018 foranstalter Vattenfall en Megafonundersøgelse blandt 200 af kommunens beboere. Vattenfall konkluderer, at 67 procent er positive, men 40 af de 67 procent, som bare kender noget til Vesterhav Syd, tillægges alle at være positive. En undersøgelse blandt Dagbladet Ringkøbing–Skjerns læserpanel i juli 2018 viser et helt andet resultat. 52 procent negative, 47 procent endda meget kritiske. 4) I juli 2019 meddeler Vattenfall, at de har lyttet til lokalbefolkningens kritik og flytter møllerne længere ud på havet. Men det er vel Energiklagenævnets krav om et tillæg til VVM–redegørelsen, der tvinger dem til at flytte møllerne længere ud. 5) Her i marts 2020 er Vattenfall klar med en ny opstilling. Møllerne placeres i en 15 km lang række 9 km fra land. Med blinkende gule lanterner 17 meter over havoverfladen. Af hensyn til flytrafikken med topmarkeringslys, hvide om dagen og røde om natten. Derudover 3 permanente lys midt på tårnet. Det bliver et rent inferno, dag som nat. 6) Og så en miljøkonsekvensrapport fra Vattenfall, hvori det anbefales at gøre Vesterhav Syd til en turistattraktion. Erfaringer fra Horns Rev 1 bruges som reference. Horns Rev 1 er placeret 14 km fra land med kun 100 m høje møller mod Vesterhav Syds placering kun 9 km fra land og 193 m høje møller. 7) Og så 20. marts i Dagbladet Ringkøbing–Skjern: Kystmøller visualiseret en efterårsdag med lavt hængende skyer og fremstår derfor langt fra virkeligheden. Visualiseringen burde selvfølgelig ske på en dag med klar himmel, som f.eks. her den 21. marts 2020, hvor jeg her fra Velling, tværs over fjorden, kunne se lastbiler 13 km væk køre over på Klitvejen. Lige siden starten i 2012 med Vesterhav Syd og til nu i 2020 er vi blevet præsenteret for ikke fyldestgørende forklaringer. Hele tiden har der skullet ”trækkes til truget”, og det ser ud til at skulle fortsætte for at få fakta frem.
Læserbrev

Coronaen, miljøet og de lukkede genbrugspladser

Lædserbrev: Regeringen og folketinget har truffet nogle særdeles gode og relevante beslutninger for at beskytte det danske samfund og i særdeleshed ældre borgere og borgere med kroniske lidelser og nedsat immunforsvar. Der er en enkelt beslutning, som vist er truffet af kommunerne, der undrer. Vi skal passe på vores borgere, men så vidt jeg har forstået, skal vi også passe på vores klima og miljø. Genbrugspladserne er lukket i naturens rige, hvor vi skal genbruge mest muligt og opdele vores affald på genbrugspladsen, heldigvis er renovationen fortsat. Når man nu ikke kan komme af med de ting, man normalt afleverer på genbrugspladsen, hvad gør man så? Skraldespanden er der stadig. Så i stedet for turen til genbrugspladsen kan det gå hen og blive den kortere tur til skraldespanden. Så tror jeg, der vil ske det, at borgerne lægger glas, dåser, papir, pap, plastik, haveaffald, og det, man i øvrigt afleverer på genbrugspladsen, i skraldespanden i stedet. Genbrugspladsen er en stor udendørs åben plads, hvor den menneskelige kommunikation er særdeles minimal og på det nærmeste ikke eksisterende. Nogle steder er genbrugspladserne lukket for den almindelige borger. Andre steder åben for den almindelige borger – i hvert fald i Silkeborg. Det er godt for borgerne og klimaet / miljøet i Silkeborg. Nu er der jo kommunalt ansatte på arbejde på genbrugspladsen, så har jeg da endnu sværere ved at forstå, hvorfor den almindelige borger ikke kan komme ind. Det kunne jo løses ved, at der maksimalt måtte være 10 biler ad gangen.
Annonce
Læserbrev

Velkommen til turister – og til Netto

Læserbrev: Selvom megen mødeaktivitet er aflyst, udsat eller blevet virtuel på grund af corona, så er det stadig en mulighed at køre en tur ud i vores store kommune, hvor der er plads, plads, plads. Det gjorde jeg forleden dag for at gense de faktiske forhold i Søndervig. Baggrunden er, at vi politisk skal tage stilling til den ansøgning vi i kommunen har fået fra Salling Group om en eventuel Netto-butik. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst placerer en kommende dagligvarebutik i det område, hvor der i fremtiden formentlig vil komme en hel del flere turister, end vi har set indtil dato? Et enigt Teknik og Miljøudvalg siger ja til det område, som Salling Group selv foreslår, nemlig på et areal, der ligger lige syd for den vej, der går fra Ringkøbing ud mod Søndervig. Altså lige inden man når Søndervigkrydset. Alternativet kan være at få det over på den anden side af lyskrydset – og så finde en placering i det område, hvor der i forvejen findes en del butikker. Problemet med det vil være, at så kommer vi i yderligere parkeringsproblemer, og vores slogan om Plads, plads, plads kommer ikke til at gælde for Søndervig. Det er rigtig godt at der sker fortsat udvikling i Søndervig, for der kommer mange turister i fremtiden. Derfor skal vi udvide arealet for Søndervig – akkurat som vi jo gjorde, da Lalandia skulle placeres. Ellers er jeg bange for, at vi får stimlet for mange mennesker sammen på for lidt plads. Derfor er jeg helt enig med Teknik og Miljøudvalget i deres vurdering og indstilling. I forbindelse med Lalandia-projektet og den større aktivitet i Søndervig er der udarbejdet et spændende materiale for Søndervig. En udviklingsplan. Der er rigtig mange gode tanker og ideer for Søndervigs fremtid. Men så vidt jeg kan vurdere det, er der ikke noget som helst i den udviklingsplan, som spænder ben for, at Netto kan placeres, inden man når til lyskrydset. Og efter at have gået endnu en tur i området – er jeg slet ikke i tvivl.
Læserbrev

Kære regering. Pas på forskelsbehandling

Læserbrev: Kære Regering. I løber fra jeres samfundssind og ansvar, når I lover hjælpepakker til alle de små/mindre selvstændige virksomheder og nu overlader ansvaret til bankerne. Bankerne har i forvejen et horn i siden på disse virksomheder. Bankerne har absolut ingen forståelse for et marked, der svinger med årstiderne og forbrugernes behov. Disse virksomheder har de samme udfordringer som landbruget, påvirkelige af vejret - godt vejr= indkøb/udendørs arbejde, regnvejr = ingen indkøb/ingen høst. Alle de selvstændige brænder for deres virksomheder. Alle er ramt af covid-19, virus gør ikke forskel på folk. Nu begynder den kamp, som kan frygtes efter denne krise, med forskelsbehandling, med misundelse, med at hver må hytte sit eget skind bedst muligt. Regeringen maner til samfundssind og samarbejde. Det vil vi alle støtte op om. Men I som Regering siger et og gør noget andet.
Annonce
Læserbrev

Søndervig: Nyhavn vil være en naturlig del af bymidten

Læserbrev: Jeg mener, der god grund til rose teknik- og miljøudvalget for indstilling vedrørende udviklingen af området "Nyhavn" i Søndervig. Jeg tænker her på den enstemmige indstilling, man har givet Salling Group med hensyn til at etablere en Netto-butik mod, at de selv bruger tid og penge på det. Jeg mener, det vil være naturligt at inddrage dette område som en del af Søndervig, her vil der være god mulighed for at anlægge et større parkeringsanlæg, det vil jo lette presset i Søndervig. Der skal selvfølgelig laves en tunnelforbindelse under Holmsland Klitvej, lige så vel som der skal være tunnel under vejen nord for lyskrydset. Som det er nu, er der jo trafikalt kaos i højsæsonen i Søndervig, så at anlægge en dagligvarebutik mere i Søndervig vil blot forvære dette. Jeg blev så noget overrasket, da jeg åbnede avisen dagen efter og kunne konstatere, at såvel borgmester som viceborgmester ikke vil stemme for en sådan tilladelse? Da jeg læser artiklen, kommer svaret på, hvorfor viceborgmesteren ikke går ind for planen, han sidder jo i en arbejdsgruppe sammen med Thomas Hansen, så han har nok været til en kameratlig samtale, formoder jeg. Hvad borgmesterens motiv er, kan jeg ikke se. Det er jo ikke noget nyt, at Kjeld Hansen og Co har styret en stor del af udviklingen i Søndervig i de sidste 50 år. Det bliver rigtig spændende at følge med i, hvor resten af økonomiudvalget og byrådet står. Nu er det jo sådan, at der er jo ikke noget så dårligt, at det ikke er godt for noget. Jeg er ret sikker på, at handels- og restaurationslivet i Ringkøbing og nok i særdeleshed i Hvide Sande vil se en fordel i, at planen bliver nedstemt.
Læserbrev

Netto og Nyhavn: Kampen om det daglige brød i Søndervig

Læserbrev: I en tid, hvor fødevareforsyning til befolkningen er et almindeligt samtaleemne, er der opstået en debat om placering af en dagligvareforretning i Søndervig. Man kunne blive efterladt med det ubehagelige indtryk, at det er Købmand Hansen eller Salling Group, der sidder på planlægningen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er det ikke – og det bliver det ikke. Der er ikke nogen, der kan påvirke den politiske sagsbehandling i forhold til, om turister og borgere skal beriges med en Netto butik i Søndervig. Forleden antydede Leif Thyssen i Dagbladet, at det var min almindelige modvilje mod god konkurrence på dagligvareområdet i Søndervig, der havde gjort mig fodslæbende i sagen. Den modvilje ligger mig meget fjern. Styregruppen for en kommende udviklingsplan har netop peget på en placering af en dagligvareforretning i den nordlige del af Søndervig by. Det har vi foreslået, fordi vi mener, det er den rigtige placering. Vi mener ikke, man skal skabe to handelsmiljøer i en by, der er på størrelse med en landsby. Placeringen af en Netto-butik i det nye område ved Nyhavn kan man have forskellige holdninger til. Jeg synes, det er uhensigtsmæssigt. Primært fordi det simpelthen ikke er muligt i forhold til den gældende planlov. Nyhavn er landzone – og placering af en dagligvarebutik ville forudsætte, at området ikke længere er landzone. Det kan godt være, det lyder enkelt. Det er det desværre ikke. Det tog 10 år at få politisk opbakning til et feriecenter i Søndervig. Og det gik ikke helt stille af. Dertil kommer, at jeg ikke mener, placeringen er rigtig. Jeg synes, det nye areal ved Nyhavn skal friholdes til borger- og turistrelaterede faciliteter. Borgere og turister efterlyser P-pladser i Søndervig. Jeg synes ikke, det giver mening at reservere dette område i en årrække, fordi Salling Group har interesse i området. Området ved Nyhavn kan blive spændende at udvikle på. Det kan blive et mekka for folkelige arrangementer, turistattraktioner, og samtidig kan det løse en konkret trafikal udfordring. Der er et stort udviklingsmæssigt potentiale i Søndervig lige nu. Kampen om det daglige brød i Søndervig kan sagtens føres uden Netto i Nyhavn. Netto skal ind i byen – sammen med andre gode butikker.
Læserbrev

Vi skriver historie sammen lige nu: Støt det lokale

Læserbrev: Kære alle. At gå en tur i Ringkøbing i disse dage får mine tårer frem i stolthed og taknemmelighed over, hvor mange der lytter til myndighedernes anbefalinger – både private borgere og forretningsdrivende. Jeg er samtidig også ked af, at vores vidunderlige samfund for en stund er lukket ned. De tilstande, vi har lige nu, er ikke set siden 2. verdenskrig. Det er skræmmende og trist. Men også helt nødvendigt, tror jeg. I Dagbladet søndag var der en fin artikel med borgmester Hans Østergaard, som opfordrede til at støtte det lokale dagblad ved enten at købe avisen eller sætte en annonce i - det er nemlig alt afgørende vigtigt for vores lokale avis’ overlevelse. Hos bageren i morges tog jeg derfor også Dagbladet med under armen og det vil ikke være sidste gang, jeg gør det. Det er også alt afgørende vigtigt for vores lokale forretningsliv, at vi handler og støtter lokalt. Vi er heldige, at vi alene har få tomme forretningslokaler og sådan skulle det gerne blive ved med at være. Lige nu handler de fleste af os kun madvarer rundt omkring i store og små butikker; og indimellem nyder vi take-away fra lokale restauranter og cafeer. Vi støtter nemlig hinanden bedst ved at være adskilte. Når den ufrivillige gæst, Corona, er rejst hjem, så er det vigtigt, at vi får gang i handlen igen. Lige nu holder et samlet Folketing hånden under det private erhvervsliv og sådan skal det også være. Det er det private erhvervsliv, som er garant for vores velfærdssamfund. Men når Coronakrisen er over, så er et fortsat aktivt og velfungerende forretningsliv afhængigt af, at vi også lokalt får vendt udviklingen igen i positiv retning. Med andre ord: Vores lokale forretninger får brug for, at både du og jeg vil bruge nogle af vores penge på selvforkælelse og på at shoppe. Selvfølgelig skal vi åbne os for verden igen, når Coronakrisen er over. Vi skal ud at rejse, og forhåbentligt vil turisterne igen valfarte til vores fantastiske kommune. Det er alt sammen vigtigt og nødvendigt for vores fælles velfærd. Vi kan imidlertid også som borgere i Naturens Rige selv gøre noget for at sikre vores lokale forhold. At vi vælger at handle lokalt har nemlig stor betydning for det lokale erhvervslivs ve og vel. Og det har igen stor betydning for det lokale skattegrundlag. I sidste enden så har dit og mit indkøb således betydning for vores fælles kommunale økonomi og dermed også for hvor mange penge vi har til lokal velfærd. Alt spiller sammen i en helhed. Lige nu skriver vi historie sammen. Vi véd, at vi er nødt til at kæmpe denne kamp mod Corona sammen og gøre vores bedste. Sammen kan vi også sikre det lokale erhvervslivs overlevelse. Det vil jeg gerne være med til og det håber jeg også, at du vil. Pas godt på jer selv og hinanden derude. Vi ses igen inden forhåbentligt alt for længe.
Klumme

Corona-tanker: Venedig eller vestkysten i påsken? Valget er desværre let i år

Der er ikke meget at grine af under den corona-krise, verden lever i lige nu, og humor kan som bekendt nemt støde nogen. Men alternativet til et godt grin i ny og næ er slet ikke til at holde ud at tænke på, så derfor begynder denne klumme med en vittighed, der dukkede op på en facebook-vens side kort efter statsministerens store tale i sidste uge: Mette Frederiksen: ”Vi skal handle, nu!” Danskerne, ”OK!” Jeg trak på smilebåndet, og siden gjorde jeg det igen, da sprogeksperter trak eksempler som dette op af hatten. ”Hvis du beder en person om ikke at tænke på en rød brandbil, så er det eneste, personen tænker på, en rød brandbil”. Mette Frederiksen skulle altså ikke have nævnt toiletpapir i sin tale. Til gengæld var der dermed basis for nye jokes på nettet. Jeg har for eksempel set en video, hvor en sanger får hældt et ordentlig læs toiletpapir ned over sig på et bestemt sted i sin sang, præcis som Shu-bi-dua ikke kunne synge ”Hvalen Valborg” uden at drukne i kiks. I min nære familie er vi heldigvis - 7, 9, 13 - blevet forskånet for coronavirus, men jo ikke for alle konsekvenserne. Min fars 85 års fødselsdag blev aflyst, min kæreste, der arbejder i et børnehus, er blevet sendt hjem på ubestemt tid, jeg arbejder hjemmefra, og tirsdag morgen fik vi hentet 20-årige Sisse godt hjem fra New Zealand, 14 dage før tid. Påskeferien til Norditalien med tre dage i Venedig er også blevet udskudt på ubestemt tid. Alt var planlagt, bestilt og booket, og vi var for alvor begyndt at glæde os til at se både det smukke landskab tæt ved Gardasøen og den fantastiske by, som ingen af os før har besøgt. Vi er sofasurfere og har derigennem mødt et herligt italiensk par, der har sovet hos os tre gange på deres ture til Danmark og Norge. Dem skulle vi have besøgt i påsken. At være sofasurfer betyder, at man stiller en sofa gratis til rådighed for andre sofasurfere fra hele Verden. Man lover ikke andet end en sofa at sove på. Men ofte bliver det jo også til en middag eller to, og næsten altid en guidet tur rundt i lokalområdet. Og altså også til venskaber. Derfor har vi naturligvis fulgt ekstra godt med i den forfærdelige situation i Norditalien, og den anden aften talte vi med parret i en skype-videosamtale. De og deres familier var heldigvis alle helt OK, men de var naturligvis meget, meget kede af situationen. Det forstår man til fulde. Sygdom og død er frygteligt at være tæt på. Og dertil kommer uvisheden. Rammer den usynlige virus også mig og mine kære? Har jeg et job om en måned? Og klarer min gode lokale restaurant krisen? Som samfundsinteresseret journalist må jeg sige, at vi lever i vanvittigt spændende tider. Nogle vil helt sikkert sige lidt for spændende. Og aviserne er fulde af eksperter, der spår, at vi en dag ”vågner op” til en helt forandret Verden. Noget vil være godt - andet vil være skidt. Måske er det i virkeligheden godt, at flere opdager, at man ofte kan klare sig med Skype, og ikke behøver at flyve eller køre så meget i bil. Men det er ikke så godt for hoteller og restauranter. Og måske er globaliseringen gået for vidt? Måske er det ikke godt, at Kina er hele verdens fabrik, så en enkelt fabriksbrand langt væk kan betyde, at alle mennesker i en periode ikke kan få helt normal, livsvigtig medicin. Og kan vi nu kontrollere, at varer, der bliver produceret fjernt fra Danmark, lever op til vores standarder for arbejdstagers rettigheder, og at de produceres miljømæssigt forsvarligt? Og hvad nu, når endnu flere finder ud af, at internethandel og levering til døren faktisk fungerer ret godt? Vil de så handle mindre lokalt i fremtiden? Eller vil krisen få folk til at handle mere lokalt? Der er mange spørgsmål og få svar i disse dage. Men rent personligt ved vi nu, at påskeferien vil blive holdt ved vestkysten og ikke ved Venedig. Som lokaljournalist og lokal borger ved jeg også, at vi kommer godt igennem krisen sammen. Den hjælpsomhed og den opfindsomhed, der blomstrer op alle vegne, er simpelthen unik at opleve. Der er tusindvis af eksempler. Jeg dækkede for eksempel torsdag - på god afstand - at to spillere fra Skjern Håndbold hjalp med at køre mad ud i Skjern, samt at Teatret OM gav en gratis udendørs koncert på Ringkøbing Plejehjem. Den slags varmer om hjertet i en svær tid.
Læserbrev

Folketingsmedlem: Tiltrængt hjælp til selvstændige

Debat: Corona-krisen hærger i Danmark og resten af verden. I de fleste lande kæmpes der bravt for at inddæmme smitten, så færrest mulige rammes af sygdom og død. Således også i Danmark, hvor der glædeligvis er meget bred politisk opbakning bag de tiltag, som myndighederne og regeringen finder nødvendige. Tak til vores kloge og dygtige Dronning for hendes rammende formaning til os. Coronaen og de udstukne leveregler må og skal tages alvorligt af alle. Ikke mindst af hensyn til udsatte medborgere med svagt helbred. Tilsvarende er der glædeligvis bred politisk enighed om, at vi skal holde hånden over de danske arbejdspladser og virksomheder. Det er bydende nødvendigt, hvis ikke sundhedskrisen skal afløses af en meget alvorlig økonomisk krise, der koster titusinder af arbejdspladser landet over. Og dermed tab af danskernes beskæftigelse og velfærd. Der er indgået brede politiske aftaler og 3-partsaftaler om en række hjælpepakker i forhold til medarbejdere og virksomheder. Herunder i forhold til de offentligt ansatte og lønkompensation til medarbejdere i private virksomheder. I første omgang var der ingen initiativer i forhold til de mange små selvstændige, der bløder voldsomt på grund af markant lavere aktivitet eller total nedlukning som følge af de nødvendige tiltage til bekæmpelse af Corona-smittens udbredelse. Det er der nu rådet bod på med en aftale, der natten til torsdag blev indgået mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget. En historisk stor aftale om en hjælpepakke til 50 milliarder kroner omfattende midlertidig kompensationsordning til selvstændige og midlertidig kompensation for virksomhedernes faste udgifter. Alt sammen på baggrund af fornøden dokumentation før udbetaling via Erhvervsstyrelsen. Jeg glæder mig rigtig meget over, at vi nu også har fået de selvstændige med ombord. Dels ville det være dybt urimeligt at de blev ladt i stikken i forhold til andre grupper. Dels kan nemlig ikke undvære den store underskov af små virksomheder landet over. Ros til regeringen for at lytte til Venstre og andre gode kræfter vedr. behovet for denne hjælpepakke. Afslutningsvis vil jeg udtrykke stolthed over det samarbejdende danske folkestyre og den danske model, der under denne alvorlige krise har vist sit værd og styrke. Væk er partitaktiske spilfægterier, politisk fnidder og infamt drilleri. I stedet samarbejder vi på tværs om bydende nødvendige initiativer til gavn for den danske befolkning.
Debat

Ugens prædiken: Åben himmel bag lukkede døre

Vi er mange, der i disse dage savner konkrete kære, som vi ikke kan komme i nærkontakt med. Heldigvis kan vi tale i telefon - måske endda med billede, så vi kan se hinanden, mens vi taler sammen. Men det er jo ikke det samme! Det ligger så dybt i os, at vi har brug for det fysiske nærvær. Vi har brug for et kram. Og vi har brug for at kunne give et kram. Vi har brug for at kunne røre, mærke, holde om hinanden. Men nu skal vi holde afstand. Vi må stå sammen ved at holde afstand, som vi har hørt det gentaget mange gange. Formuleringen sætter smukt ord på, hvorfor vi holder afstand lige nu: Vi gør det for hinandens skyld. Men formuleringen sætter jo også meget præcist ord på, hvilken dyb smerte, som vi går igennem som samfund. Isolationens smerte. Ensomhedens smerte. Afstandens smerte. Smerten over, at mange af os må sidde hjemme bag lukkede døre.
Annonce