Annonce
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Læserbrev

Svar til Kaj Bank Olesen: Særregler for vindmøller diskriminerer borgerne

Læserbrev: Sendt som svar på læserbrevet ” Vindmøllemafia. Pinlig talsmand for vindmølleindustri”. Dette skal være mit sidste svar til Kaj Bank Olesen, der i et indlæg angriber mig som talsmand for sektoren. Det er naturligt, at der er debat om vindmøller, og holdningerne er delte. Det anerkender jeg og sektoren fuldt ud, ligesom jeg anerkender, at nogle politikere, naboer og Kaj Bank Olesen selv har andet synspunkt, end jeg har. Det er helt legitimt og bør kunne drøftes, uden at den enkeltes troværdighed beklikkes, og i en sober tone i øvrigt. KBO mener, at planlægningen for vindmøller er baseret på "hovsaløsninger". Det er en bevidst fordrejning af virkeligheden, hvor samtlige møller, der er opstillet i Danmark, er godkendt af det lokale byråd. Min pointe i mit første indlæg, som jeg tror KBO desværre mister, er, at jeg - modsat KBO, må jeg forstå - mener, at alle skal behandles ens og møde de samme regler, uanset om det er i Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern eller Kalundborg, man bor. Det er en opgave for Folketinget. At nogle udviklere af sol eller vindprojekter ender med at tilbyde forskellige løsninger, skyldes ofte de lokale særregler og hensyn til netop de lokale interesser. At man som KBO så er uenig i resultatet af den lokale løsning, er okay, men det gør ikke, at det er ”hovsaløsninger”. Jeg synes, det er naturligt og glædeligt, at vindmøllerne er med til at støtte en lokal udvikling. KBO nævner sin bekymring om helbredseffekterne ved støj fra vindmøller og nævner en række symptomer og sygdomme i flæng. Her har Kræftens Bekæmpelse før sommer afsluttet og offentliggjort verdens vel nok mest omfattende undersøgelser om netop støj og helbred. På baggrund af studiet, der i øvrigt er peer-reviewed og bragt i førende internationale tidsskrifter, konkluderer Sundhedsstyrelsen, også i offentliggjort dokument, at der med studierne ikke er anledning til, at myndighederne finder behov for at ændre på lovgivningen, da beskyttelse af naboerne er god, som den er. Nogle få af studiets konklusioner, hvor der findes mulige indikationer, muligvis tilfældige, kan der være behov for mere information for at forstå, hvad det er Kræftens Bekæmpelse har fundet, og om det er tilfældigheder eller ej. Det har jeg personligt opfordret myndighederne til at se nærmere på. Det, Kræftens Bekæmpelse sandsynligvis har fundet i disse få situationer, er gamle vindmøller, muligvis også husstandsmøller, der historisk er opstillet meget tæt på egen bolig. Sådan er reglerne ikke i dag, men for at være helt sikker, opfordrer jeg og sektoren Sundheds- og Miljøstyrelsen til at undersøge dette nøjere. Hvis vores formodning er rigtig, så er støjkrav og regler siden hen strammet op, så en sådan opstilling ikke i dag er mulig, ligesom mange af disse gamle vindmøller i stort omfang er taget ned igen på grund af alder. Derfor er der ikke grundlag for KBOs mistænkeliggørelse af, om naboerne kan have tiltro til, at reglerne i dag er gode nok. Det har Sundhedsstyrelsen konkluderet, at de er, og så vidt jeg er orienteret, så har politikerne i Folketinget, der i sin tid bestilte undersøgelsen, taget disse konklusioner til efterretning. Afslutningsvis, hvis KBO kender til vindmøller, hvor skygger er problematiske, så vil jeg opfordre ham til at anmelde det til den pågældende kommune, da det er kommunen, der skal føre tilsyn med, at møllerne overholder loven, der maksimalt tillader skygge for nabohuse i ti timer om året. Gør de ikke det, så skal de stoppes i de perioder, hvor der kan forekomme skyggekast. Så anmeld den konkrete mølle frem for at mistænkeliggøre alle. Og til sidst mener jeg, at det er en god idé, at Folketinget skal drøfte en salgsoption for vindmøllenaboer. Fra undersøgelser vides det, at mere end fire ud af fem naboer til vindmøller over 80 meter (i en radius af to kilometer) slet ikke oplever gener ved naboskabet, mens fem procent i høj grad er generet. En salgsoption vil give naboer en mulighed for at flytte, såfremt de måtte ønske det. Det, synes jeg, er et godt tilbud, men anerkender fuldt ud, hvis KBO synes, det er en dårlig idé. Igen har jeg tiltro til, at Folketinget beslutter det, de finder bedst, ligesom jeg har stor tiltro til, at kommuner, byråd og borgmestre varetager de interesser, de skal, over for deres egne borgere.

Læserbrev

Seværdigheder. Dansk turisme skal være endnu mere attraktiv

Debat: De danske zoologiske haver og forlystelsesparker er populære i sommerferien, og det er klart. Hvem vil ikke gerne i Zoologisk Have i København for at se de forholdsvis nye pandaer eller i Djurs Sommerland for at prøve Piraten? Disse steder og mange flere er en styrkeposition for Danmark. Vi er attraktive, men vi skal være mere attraktive. Når danskere tager på ferie i udlandet, prioriterer vi anderledes, end vi gør, når sommerdestinationen hedder Danmark. I udlandet dropper vi forlystelsesparkerne og de søde, vilde dyr i Zoo. Vi vil hellere se historiske attraktioner, bygninger, seværdigheder og museer. Den slags har vi også i Danmark, og det skal der fokus på. Når vores zoologiske haver og forlystelsesparker er så populære blandt danskerne, som de er, så er det oplagt at få gjort de historiske seværdigheder, nationalparker og UNESCO verdensarvssteder i Danmark endnu mere spændende og attraktive. Vi kan se, at danskerne er interesseret i lignende seværdigheder, når de er i udlandet, så derfor skal vi forsøge at flytte denne interesse til Danmarks seværdigheder. Vores Kronborg Slot i Helsingør eller Dybbøl Mølle i Sønderjylland kan godt konkurrere imod Roms Colosseum eller Londons Madame Tussauds. Danskerne er interesserede i at få oplevelser, når de tager på ferie. Lad os udnytte denne interesse og sætte endnu mere fokus på alle de ting Danmark har; et af de ældste monarkier i verden, et mangfoldigt udvalg af museer og mange naturoplevelser. Lad os sammen blive endnu bedre til at vise, hvad Danmark har at byde på!

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Leder For abonnenter

Ikke meget fleksibilitet i udvalget: Et benspænd for de små samfund

Læserbrev

Plastsække skal genbruges: Lad os sammen begrænse plastsvineriet

Læserbrev: I den seneste tid har der i dagspressen og på TV været meget skriveri og tale om plastik, og de udfordringer der ligger i borgernes syn på og håndtering heraf. Og der kan efter min mening heller ikke skrives nok om emnet. For det er vigtigt, hvis vi skal have kurven af plastforbruget vendt. I juli skrev ansvarshavende chefredaktør Peter Orry en leder i Dagbladet Ringkøbing-Skjern under overskriften Til kamp mod plasticsvinene. Et afsnit lød således: ”Og i det små, som vi alle kan gøre: Sortere vores affald. Droppe engangsservice. Lade være med at slæbe vores varer hjem i plasticposer. Og mange andre ting”. Og jeg er helt enig heri. En af de mange andre ting, der kan gøres, er at genbruge de plastsække og -poser, vi allerede har liggende. Men lad mig starte ved problematikken der ligger i de store mængder af mikroplast, der nu findes i luft, nedbør, på jorden og i verdenshavene, og som ophobes i dyr, fugle og fisk. Mikroplast er mikroskopiske enheder, der igennem mange år er fremkommet ved nedslidning af plast, i forbindelse med vores brug heraf til alle mulige formål. Mikroplast defineres som enheder fra 1 mikrometer (1 milliontedel meter) og op til 5 mm. Alene forekomsten af mikroplast fra nedslidte slidbaner på bildæk og gummisko udgør jo nok det største problem. Men der findes også mikroplast i tandpasta og i pudsecreme m.m. De millioner af slidbaner på bildæk, der igennem mange år er slidt op på vejene rundt omkring i verden, og den store mængde af mikroskopiske partikler, der herved fremkommer, er jo ikke bare noget, der forsvinder. Det ender dels i luften som støv, der så falder ned med nedbøren. Dels - for størstepartens vedkommende - på vejene, hvor det med regnvandet skylles ud i grøfterne, løber ud til åer og floder, og til sidst ender i fjorde, søer og i verdenshavene. Ja man har meget overraskende nu også fundet mikroplast i drikkevandet i flere lande. Heriblandt også i Danmark. Det er svært at få øje på, hvordan problemet med mikroplast kan løses. Vi kan måske uden sundhedsskadelig virkning leve med den forurening af mikroplast, der forekommer i vores vandmiljø for øjeblikket. Men vi må ikke lukke øjnene for, at denne forurening vil fortsætte med uformindsket styrke endnu i mange år, da vi jo ikke fra den ene dag til den anden holder op med at køre i bil. Dertil kommer, at der vil gå år, før man finder et andet produkt til fremstilling af bildæk, der er miljøvenligt. Anderledes forholder det sig med håndtering af de større plastforekomster såsom plastsække, -poser , bøtter, plastflasker og dunke m.m. Det kan vi som borgere i vores hverdag være med til at formindske forbrug og spredning af. Ifølge tal fra Miljø- og Fødevareministeriet fra 2017 fremkommer der hvert år i Danmark ca. 340.000 tons plastaffald, hvoraf 36 procent genanvendes. Målet er, at der fremover skal genanvendes 50 procent. En stor del af resten bliver brændt, og noget eksporteres til Tyskland, og en del heraf ender i Asien - formentlig på en losseplads. Kun ca. 10 procent af verdens plastaffald bliver genanvendt. Udover de kendte mængder af plastaffald er det en chokerende kendsgerning, at der i verdenshavene driver 5 store øer rundt med strømmen, der tilsammen udgør et areal på størrelse med Afrika. Når der i det daglige tales om genanvendelse af plast, gælder det kun for den del af plasten, der genanvendes i industrien til forskellige formål. Hvad der ikke bliver talt meget om, er den måde, vi som forbrugere og borgere kan genbruge plastsække og -poser på. Når jeg er på genbrugspladsen, ser jeg, hvordan folk smider deres hele plastsække, med indhold, i brændbar rest. Og andre tømmer sækkene for indhold og bagefter smider dem i rummet for blød plast. Disse plastsække skal, hvis man vil tage plastproblemet alvorligt, tømmes og hjemtages til genbrug til transport af eks. brændbar rest og blød og hård plast m.m., indtil de er slidt op. Jeg har fået oplyst, at ca. 37.000 husstande i Ringkøbing Skjern Kommune er tilknyttet affaldsordningen. Jeg transporterer årligt ca. 15 gange plastsække med brændbar rest og blød plast til genbrugspladsen. Hvis mit forbrug svarer nogenlunde til det, hver husstand bruger i Ringkøbing-Skjern Kommune, svarer det til 555.000 sække om året, som ender på genbrugspladserne. Min egen erfaring er, at en plastsæk sagtens kan genbruges mindst 10 - 15 gange (måske mere), før den er slidt op. Der er sikkert også mange, der genbruger. Men hvis vi alle gør det bliver resultatet helt anderledes. 1 plastiksæk pr husstand pr år, ganget med 37.000 husstande, svarer til 37.000 sække. Herved vil vi alene på Ringkøbing Skjern Kommunes genbrugsplads på årsbasis kunne spare 518.000 plastsække. Og hvis vi ganger det op med landsgennemsnittet af brug af plastsække, er det rigtig meget plast, vi undgår at belaste systemerne med. Forleden, da jeg var på genbrugspladsen og i færd med at løse op for en plastsæk med brændbar rest, kom en af pladsens medarbejdere hen til mig og sagde, at jeg bare kunne smide plastsækken med indhold ned i rummet for brændbar rest. Jeg synes, det af flere grunde er et forkert signal at sende til borgerne. Dels fordi det jo ikke er at sortere, hvis man smider plastposer ned i brændbart materiale, og dels fordi plastposer da også koster penge ved indkøb, sammenholdt med, at de afgiver giftig røg ved afbrænding. Og vi må huske på, at vi nu skal vænne os til, på alle fronter, at begrænse forbruget af plast og herunder også plastsække. Jeg gør opmærksom på, at min beregning, af indlysende grunde, er meget teoretisk, og dermed forbundet med stor usikkerhed, men det er en kendsgerning, at der kan spares rigtig mange plastsække ved genbrug. I stedet for den opfordring, jeg fik af medarbejderen på genbrugspladsen, bør der på alle genbrugspladser opsættes et skilt hvorpå der står: Plastsække skal tømmes og genbruges. Det gælder også de såkaldte bilkaposer. Da vi nu alle i fællesskab skal være med til at begrænse plastsvineriet, kan ovenstående forhåbentlig bidrage til, at vi fremover undgår at få rigtig meget plast tilbage til genanvendelsesanlæg, med dyre og uhensigtsmæssige arbejdsprocesser til følge.

Leder For abonnenter

Når vi ikke kan have tillid til retssystemet: Det er en skandale

Annonce
Læserbrev

Tag sagen op igen: Landboliger fastfryses i guldaldermaleri

Læserbrev: Tak til sogneforeningsformand Ulla Sommer fra Stadil-Vedersø for en sober og præcis gennemgang i Dagbladet af de mange fordele, som et flertal i teknik- og miljøudvalget afviser, når man i to konkrete tilfælde på Stadilvej nægter at flytte byggeretten for en landejendom 300 meter. Det er specielt skuffende, at Venstre er en del af flertallet. I Ringkøbing-Skjern Kommune har netop Venstre i flere år gjort ihærdige forsøg på at påvirke landspolitikerne til at lempe den rigide tolkning af planloven og fredningsbestemmelser, som alt for længe har fastfrosset boligudviklingen på landet i et guldaldermaleri. Venstre har derfor arbejdet for, at det skal være muligt at flytte byggeretten, hvis man samtidigt forskønner landskabet ved at fjerne en nedrivningsmoden bygning. Det er sket i samarbejde med blandt andet det lokale landdistriktsråd og Landdistrikternes Fællesråd, da det er et stort ønske fra mange andre sogne end Stadil-Vedersø. Det er klart, at fordele og ulemper ved en sådan flytning af byggeretten nøje skal overvejes i hvert enkelt tilfælde. Det er derfor ikke et holdbart argument, at udvalgsformand John G. Christensen (S) frygter, at én tilladelse i det konkrete tilfælde generelt vil skabe præcedens og udløse en lavine af ansøgninger om byggeri tættere på Stadil Fjord. I det aktuelle tilfælde er det for eksempel af afgørende betydning, at ansøgerne ønsker at fjerne en elendig bygning tæt på vejen for at bygge et nyt ved siden af et andet hus. Jeg er selv bosat i en landbolig med udsigt over Stadil Fjord og kan derfor sagtens genkende administrationens beskrivelse af områdets ”usædvanlige vidtrækkende udsigter ud over vand- og lavbundsarealerne”. Et landskab der ”fremstår særligt karakteristisk og rummer særlige landskabelige oplevelsesværdier”. Administrationen advarer derfor om, at fjordlandskabet ”generelt er sårbart overfor ændringer i landskabets bærende karaktertræk, og selv små ændringer kan have stor betydning”. Hvis det er afgørende af afslaget, så forstår jeg ikke, at det tilsvarende landskab ved Ringkøbing Fjord er upåvirket af Naturbydelen og Naturkraft ved Ringkøbing samt det kommende feriecenter ved Søndervig. Og jeg fatter sådan set heller ikke, at kommunens centerbyer over de seneste år har fået mulighed for at flytte bygrænsen mere end 300 meter ud i landskabet. Jeg kan kun opfordre flertallet i byrådet til at genvurdere mulighederne for boligudvikling på landet.

Læserbrev

Nordmand søger vestjyske forfædre: Kan noen hjelpe meg med å knytte båndene?

Læserbrev

Tak for din måde at være på, Lars

Læserbrev: Tak for tiden før Jysk. Tak for 14 år som leverandør. Tak for 16 år som leder af et af projekterne. Tak for din evne til at skabe tillid blandt kunder og medarbejdere. Tak for 30 års samarbejde. Uden skriftlige aftaler. Tak for evnen til at holde et mål, og få andre til at go for it. Tak for din vilje til at afsøge nye muligheder. Også ikke brugbare. Hele tiden videre, videre... Du har oplevet problemer, som alle andre iværksættere. Som iværksætter har du også erfaret, når noget blev valgt til, blev noget andet samtidig valgt fra. Jysk blev dit barn. Et barn, som du gav alle døgnets timer i en lang periode. Du disruptede en branche, før det blev opfundet. Du havde evnen til at se, hvornår du skulle have tilført viden. Og du havde evnen til at få fat på de bedste. Du fik den respekt og anerkendelse, du havde krav på, som du havde søgt siden barndommen. Skoene, du efterlader, er store. Men du har fundet dem, der kan og skal udfylde dem. Købmand har du altid været. Du fortalte engang om skoletiden i Hurup. Når makrelstimerne kom, smed I bøgerne. Cyklede ud for at fange makreller. Ryge dem i en tønde. Så var de klar til salg. Du skrev i 2004 foran i din biografi til mig: "Tak for mange års godt samarbejde. Og din måde at være på". Nu siger jeg: Tak i lige måde, Lars. Æret være dit minde.

Annonce
Leder For abonnenter

Kære transportminister: Riv nu ikke hele aftalen i stykker

Læserbrev

Sundhed. Kom til Gødstrup den 1. september

Debat: Den 1. september inviterer Region Midtjylland til Åbent Hospital i Gødstrup. Her vil man kunne se, hvor langt man er nået med byggeriet og høre om, hvad planerne er for den kommende tid. Jeg vil gerne som repræsentant for Patienter og pårørende opfordre så mange som muligt om at lægge vejen forbi hospitalet. Vi har som Brugerråd ved Hospitalsenheden Vest været inddraget lige fra begyndelsen af planlægningen for byggeriet af Regionshospitalet i Gødstrup. Vi er blevet bedt om at give input til blandt andet indretning af patientstuer, hvor der også kan være mulighed for, at pårørende kan overnatte, hvis det er nødvendigt for at give patienten tryghed. Vi er kommet med forslag til, hvordan man kan finde vej på det store hospital, da vi ved, at det kan være svært for mange. Vi ved, at kunst og farvevalg har stor betydning for helhedsindtrykket og for patienters velvære, så vi har indgået i et udvalg, der har arbejdet sammen med arkitekter og hospitalsledelsen om, hvordan udsmykningen i både foyeren og sengeafdelingerne kunne tage sig ud, og ligeledes om, hvordan man kan bruge udendørsområderne. Det har betydet meget for os, at det bliver nemt både at komme til og fra stedet. At man nemt kan finde den afdeling, man skal til, at der er gode parkeringsforhold og mulighed for offentlig transport. Det har været og er et spændende arbejde. Der har skullet ske justeringer undervejs p.g.a. økonomi, men der er skaffet penge via fonde til nogle af tiltagene. Vi har som Brugerråd en stand ved arrangementet, så I er velkommen til at komme forbi og få en snak med os om, hvad vi ellers arbejder med i Brugerrådet for at gøre forholdene bedre for os alle. Prøv også at se de nye tiltag for, hvilken slags mad, man vil servere på det nye hospital. Vi har som Brugerråd smagt på maden og er især glad for, at den kan bestilles på forhånd og i forskellige størrelser. Vi glæder os til at se jer.

Leder

Fordommene får et fur i litteraturens troldspejl

Annonce
Læserbrev

Teatret OM: Kulturkraft med hjerne og hjerte

Læserbrev: Det er på alle måder en gave til ”Naturens Rige”, at Teatret OM er kommunens egnsteater. Det kan vi være særdeles stolte af og taknemmelige for. Teatrets virke er lokal, national og international kulturkraft med både hjerne og hjerte. I min optik er det præcis de mentale vitaminer, som både kultur og natur i Ringkøbing-Skjern Kommune kan bruge som grobund for kunstens utallige muligheder. Kort og godt mentalhygiejne til folket af højeste karat. Teatret OM har nu i en uge vist sit værd i forbindelse med markeringen af teatrets 30 års jubilæum. Temaet for ugen har været ”UR-NAT 2019”. Ganske genialt er der byttet lidt rundt på bogstaverne i NATUR! Med et overflødighedshorn af højdepunkter rundt i kommunen, har der blandt andet været parader, gadeteater, gøgl, musik, koncerter og stylte artisteri i verdensklasse. Da der fredag eftermiddag var ”kulturflod” fra torvet i Ringkøbing til havnen, var der tæt på 1000, der fik et vitamintilskud af oplevelser, som man kan leve længe på. Kulturchef Per Høgh gav teatret og flodbølgen en række rosende ord med på vejen. Herlig uhøjtidelig var han i sin tale på torvet. Dette gjaldt også formanden for kultur- og fritidsudvalget, Erik Viborg, da han i tirsdags i Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk, stod bag den officielle åbning af ”UR-NAT 2019”. Med ham ved roret for dette udvalg er der bestemt masser af håb for kulturens trivsel i kommunen. I sin tale var Viborg ikke en søvndyssende politiker, men et ærligt og autentisk menneske, der brænder for den livsglæde, Teatret OM står for. Et egnsteater som ledes af et team af stærke og stolte kvinder, som faktisk ikke findes lige i ”Naturens Rige”!

Leder For abonnenter

Kolonitiden er forbi, Mr. President: Selvfølgelig vil vi ikke sælge Grønland

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Jeg har grund til at være glad. I morgen begynder tre ugers ferie for mig, og det bliver dejligt, for nu er det også holdt op med at slå klik for mig. Der er helt sikkert folk, der vil mene, at det heller ikke var for tidligt - altså at det holdt op med at slå klik for mig - og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. For det har stået på en måned, og jeg har ikke anet mine levende råd, indtil jeg endelig fik det løst. At sige, at det slog klik for mig, er måske en underdrivelse. Det var nu nærmere et smæld, for jeg har døjet sådan med, at relæet slog fra, og så var jeg strømløs. Det passede som regel med, at jeg sad og så "En by i provinsen" eller Huset på Christianshavn" på DR K, og så sagde det svup og skærmen var død, lige præcis som det var allermest spændende, selvom jeg tidligere har set netop de afsnit. Så kunne man gå en tur ned til teknikskabet og begynde at koble hele skidtet på igen. Da det var sket flere gange, nåede jeg frem til, at det måtte være et strukturelt problem på mit elnet, og en god nabo, der er elinstallatør, fortalte mig om, hvordan sådan en eltavle faktisk virker. Jeg nikkede forstående, og så gik jagten på de forkerte ampere ellers i gang, og det var en krimi værdig. Der var bogstavelig talt spænding over det. Det åbenlyse kunne være en udendørs stikkontakt, der tog vand ind. Den blev skiftet, og så skulle problemet være løst. Både og... Det blev færre gange, men det var der. For nogle måneder siden gjorde jeg en god handel. Jeg købte en brugt espressomaskine på et loppemarked. 50 kroner, og så kunne jeg få den kaffe, jeg havde drømt om i flere år, og jeg mente, at den var frisk og frejdig til at flytte ind hos mig. Men ak og ve... Den første måned var den nu meget tjenstvillig. Men så kom den i overgangsalderen - formentlig på grund af overarbejde hos den kaffeelskende herre - og selv en anden stikkontakt i en helt anden gruppe kunne ikke mildne dens temperament. Kunne den bare have strejket, men det her lignede en blokade. Kaffe skulle jeg have, og der var ingen vej udenom, så jeg måtte investere i en helt ny espressomaskine. Så blev problemet endnu mindre, men det var der stadig. Dog var det begrænset til, når det regnede kraftigt. Altså måtte problemet være flyttet udendørs. Plæneklipperens afgrænsningsledning blev på svage steder isoleret med gaffatape, men lige lidt hjalp det. Så var der kun et sted tilbage, og det var udendørslamperne. Elektrikere fortalte mig, at sådan nogle kan tage vand ind, og der er kun en ting at gøre: Fugemasse! Det krævede sine Google-studier at opnå grundlæggende færdigheder i fugemasse, og jeg har erkendt, at jeg aldrig bliver våbenfør. Da jeg stod med pistolen i hånden, kunne jeg ikke klemme en dråbe ud, men min nabo kom til undsætning og viste mig, at man faktisk skal klippe tutten af. Så blev man så klog. Igen så det så let ud at lægge en fuge rundt om, der skulle beskytte mod vandindtrængen - men enten kom der for lidt, ellers væltede det ud. Men på kom det, og årsagen var meget synlig. En pæn stor sprække mellem murværk og lampe var en ren vandingskanal til elektronikken. Nu kan det regne alt hvad det vil, og jeg har stadig elektricitet, efter at jeg har foretaget det, som de kloge hoveder vil kalde en klimasikring. Nok har jeg svovlet over det relæ, men selvom det svigtede, så er jeg blevet meget glad for det. For netop svigtet er dets vigtigste opgave for at beskytte folk, fæ og nagelfast ejendom - plus det løse. Når man har læst så meget om elsikkerhed, så finder man ud af, at der er risiko for, at et relæ bliver for trofast mod sin ejer og ikke kan svigte. Derfor skal man - helst to gange om året - tjekke om det virker, så når du sidder her med din avis, kan du passende gå ned og trykke på knappen og se om det hele afbryder. Det kan blive dagens gode gerning, for hvis ikke det virker, så kan det for alvor slå klik, hvis uheldet er ude.

Klumme

Ugens Prædiken: Den uærlige godsforvalter

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Læserbrev

Stærkere samarbejde kan styrke velfærden i Ringkøbing-Skjern

Læserbrev: I Ringkøbing-Skjern Kommune skal politikerne snart vedtage næste års budget. Her skal de beslutte, hvordan de kan få de økonomiske ender til at mødes, uden at det går for hårdt ud over velfærden. Mange kommuner er udfordret af udviklingen i befolkningen med mange flere børn og ældre i de kommende år, hvilket vil sætte økonomien under massivt pres. Men inden politikerne ser sig nødsaget til at sænke serviceniveauet, vil vi i DI opfordre til, at de overvejer at styrke samarbejdet med virksomheder. Samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder er en effektiv måde at sikre en stadig højere kvalitet, nytænkning og effektivisering af den kommunale opgaveløsning. Et styrket samarbejde med virksomhederne kan altså være med til at sikre udviklingen af velfærden og reducere – eller måske helt undgå – behovet for forringelse af den offentlige service i de kommende år. Eksempelvis har et plejehjem i Aalborg Kommune stoppet en potentiel smittefare mellem plejehjemmets beboere og sikret personalet mere tid til pleje og omsorg ved at lade en privat virksomhed stå for tøjvask. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der gode muligheder for at forbedre samarbejdet om at udvikle velfærden. Kun 31,9 pct. af tekniske opgaver og støttefunktioner som rengøring, vinduespolering, it-drift og vej- og parkområdet bliver i dag løst sammen med private virksomheder. Til sammenligning har de ’bedste’ kommuner involveret virksomheder ved 44,4 pct. af disse opgaver. DI anbefaler, at Ringkøbing-Skjern Kommune får kigget de eksisterende erfaringer igennem og med det udgangspunkt får afdækket de områder, hvor samarbejdet med private virksomheder kan øges. Fra DI’s side bidrager vi meget gerne. Det må og skal ikke ende med at handle om ideologi – det drejer sig derimod om at sikre, at borgernes skattekroner bliver brugt klogt, så vi får mest og bedst mulig velfærd for pengene. Og det gør vi ved at samarbejde.

Leder For abonnenter

Nej, vi holder ikke med Kina: Vores slavementalitet må høre op

Læserbrev

Kyst- og Klimafond: Stop vandet, før det når os til navlen

Læserbrev: Der er ingen tvivl om, at klimaet ændrer sig. Vi har allerede oplevet stadig flere massive regnskyl, storme og orkaner, der giver oversvømmelser af bygninger, boliger og veje og får havet til at æde sig ind på vores kyster. Det gælder også flere steder i Midt- og Vestjylland. Kommunerne har ansvaret for klimasikring, kystbeskyttelse og for at udpege områder i kommune- og lokalplanerne, som kan være truet af oversvømmelse. Men regeringen har været tilbageholdende med at fortælle, hvor pengene til både kystbeskyttelse og klimasikring i byerne skal komme fra. I Dansk Byggeri foreslår vi derfor, at der bliver oprettet en statslig Klima- og Kystfond i forbindelse med, at man udarbejder en landsdækkende plan for sikringen af Danmarks kyster og for klimasikringen i byerne. Fonden skal yde tilskud og lån til kommunerne i forbindelse med lokal klimasikring og kystbeskyttelse. Den tidligere regering har med Finansloven for 2019 besluttet at bruge flere penge til sandfodring langs den jyske vestkyst og til nye kystbeskyttelses- og digeprojekter, men der er mange flere kystområder, som også er truet af erosion, højvande og stormflod. Det er set flere steder i Midt- og Vestjylland, hvor Vesterhavet gnaver sig længere og længere ind på den jyske vestkyst, som kræver omfattende kystbeskyttelse i form af endnu mere sandfordring m.m. Dét skal også beskytte Hvide Sande og Ringkøbing Fjord. Limfjorden giver også oversvømmelse, og her er der brug for flere løsninger som Le Mur i Lemvig og digebeskyttelse. Skal vi klimasikre Danmark og undgå, at huse, veje og virksomheder med jævne mellemrum står under vand eller ligefrem forsvinder med havet, så skal staten involvere sig aktivt. Jeg kan derfor kun opfordre de midt- og vestjyske kommuner til også at støtte kravet om en statslig Klima- og Kystfond, så vi kan få stoppet vandet, inden det når os til navlen.

Læserbrev

Høringssvar: Hvorfor vælger borgmesteren den udemokratiske form?

Læserbrev: I Dagbladet kunne man læse at Ringkøbing-Skjern Kommune er faldet tilbage til sin gamle gænge, med at afgive høringssvar fra et udvalgsmøde. Ligesom i de gode gamle dage med ”enevældet” i Ringkøbing-Skjern Kommune. Jeg var vidne til ”jubelscenerne” på det ekstraordinære byrådsmøde i januar 2019, hvor et samlet byråd ”skamroste” den nye borgmester, Hans Østergård, for initiativet med et ekstraordinært byrådsmøde for at forfatte et samlet byråds høringssvar om placeringen af de nye store havvindmølleparker. Og samtidig gav et enigt byråd hånd på, at alle fremtidige høringssvar, ”skal være behandlet som et punkt på en dagsorden, i et byrådsmøde”. Samtidig er det et enigt byråd, som i februar sender en opfordring til politikerne på Borgen, om at overveje at åbne det oprindelige tænkte screeningsområde på 4 – 20 kilometer op igen i forbindelse med en ny VVM om opstilingsmønstret. Og henviser til den ønskede placering fra Ringkøbing-Skjern Kommune i 2012, ud for Hvide Sande havn. Hvad skete der så tirsdag? Borgmester og viceborgmester kører Vattenfalls ønske om en ret linie på 15 kilometer ned i halsen på økonomiudvalget. Dog i et geometrisk letopfatteligt mønster. Ingenting om byrådets ensidige ønske i brevet fra 20 februar 2019, om placeringen ved Hvide Sande havn. Er det prisen for kronprinsebesøg, ministerbesøg og sølle 22 arbejdspladser (måske) om hele 5 år. Vattenfall ville jo stå meget alene med sin linjeplacering i det næste forslag til en ny VVM, hvis ikke den havde kommunens opbakning, som et minimum. Spørgsmålet er, hvordan har den så fået denne opbakning, og hvorfor vælger borgmesteren igen denne udemokratiske form. Det har været kendt temmelig længe at høringssvaret skal afgives senest 16 august. Men der er tid endnu til fredag, for at rette op på dette, det kræver bare endnu et ekstraordinært byrådsmøde om havvindmøllerne. Men det tør du nok ikke Hans Østergård, for du kender jo byrådets holdning til dette allerede. De ville i jeres enstemmige brev have møllerne placeret som oprindeligt foreslået i 2012. Og hvad er så teksten i økonomiudvalgets høringssvar til energistyrelsen, det bliver spændende at læse, på fredag.

Leder For abonnenter

Bus rundt om fjorden: Det koster ikke at regne på det

Læserbrev

Vindmøllemafia: Pinlig talsmand for vindmølleindustrien

Læserbrev: Jeg skrev i et debatindlæg forleden, at Ikast-Brandes borgmester Ib Lauritsen havde format. Sammen med sin kommunalbestyrelse vil han nemlig praktisere, at højden på vindmøller i hans kommune, fremover skal være 12 gange møllehøjden til landsbyer og byområder. Den nuværende ”lovlige” afstand på landsbasis, er 4 gange møllehøjden, hvilket giver utallige gener. Mit debatindlæg har fået talsmanden for vindmølleindustrien i Danmark, adm. direktør Jan Hylleberg, Wind Denmark, til at fremkomme med en svada af argumenter mod Ib Lauritsens modige og forstandige beslutning. Wind Denmark repræsenterer 3.100 virksomheder, vindmølleejere og vindinteresserede i ind- og udland. Hyllebergs mange ”vindfrikadeller” går blandt andet i rette med, at lokale politikere ikke skal blande sig i vindmølleindustriens dispositioner. Altså underkender han nærdemokratiet, som er et af vort samfunds absolutte fundamenter. Det er så himmelråbende pinligt, at vindmølleindustrien har en sådan personage i spidsen for sit virke, med så forkvaklede og arrogante argumenter! Pinlighederne fortsætter i Hyllebergs indlæg med, at er der utilfredse borgere, som klager over afstanden fra vindmøller til beboelse, ja så kan de nyde den store ”tillid” til vindindustrien, at der vil være en salgsoption, hvis de føler sig generet af naboskabet til vindmøllerne. I praksis vil det så betyde, at vindmølleejeren køber beboelsen. Møller og vind eller forsvind! I forvejen er det velkendt, at diverse projektmagere inden for vindmølleindustrien åbenlyst lokker med kolde kontanter for at få deres vindmølleprojekter gjort spiselige. Det er der utallige eksempler på, senest overfor de to borgerforeninger i Aulum og Tvis, som i en 20-årig periode vil modtage knap 3 millioner kroner i forbindelse med et vindmølleprojekt. Kort og godt ”hold kæft-bolsjer til folket”! Hvor ville det være på sin plads, at Jan Hylleberg viste blot antydningen af format og vedkendte sig, at den del af omstillingen til grøn energi, som vindmølleindustrien står bag, er behæftet med utallige hovsaløsninger. Det er en industri, der respektløst og altid bedrevidende får lov til at sætte dagsordenen, fordi politikerne ukritisk med glubende appetit sluger ”vindfrikadellerne”! At vindmøller indiskutabelt udsender lavfrekvente lyde og anden støj, som kan være dødsensfarlige for mennesker, dyr og fugle, har politikerne kun et skuldertræk til overs for. Dertil kommer skyggevirkninger fra møllerne og ubehjælpsomme placeringer i naturområder. Kræft, stress, hovedpine, søvnbesvær er i politikernes og Hyllebergs verden totalt ligegyldigt i forhold til vindmølleindustriens gave til menneskeheden. Når det drejer sig om disse fakta, har vi således at gøre med en talsmand for vindmølleindustrien, der på bedøvende ligeglad og arrogant vis afviser disse fakta, og i stedet aktivt dækker over diverse fortielser. Det skal være mit inderste håb, at vores nye regering med fuld styrke, format og handlekraft, får sat landets vindmøllemafia på plads én gang for alle. Det kan kun gå for langsomt!

Læserbrev

Borgmesterens ulighedsprincip: Skal naboer til vindmøller og til højhuse behandles forskelligt?

Læserbrev: Det er med stor undren, jeg læste Borgmester Hans Østergaards (V) indlæg i Dagbladet d. 12. aug. Heri skriver han, at ”byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune allerede i november 2014 besluttede at fastsætte en række kriterier for vindmøllers afstand til beboelse. Blandt disse kriterier er, at alle ejendomme inden for en afstand på 10 gange møllens højde har ret til at få foretaget en værditabsvurdering”. På det kaotiske byrådsmøde d. 21. maj 2019 blev borgmesteren aftvunget et løfte om, at han ville undersøge, om kommunen kunne få foretaget en værditabsvurdering på naboejendommene til det højhusebyggeri på Bredgade i Videbæk, som byrådet netop behandlede på dette møde. 5. juli kom der svar fra kommunens jurist. ”Det konkluderes derfor, at kommunen ikke kan bede taksationskommissionen om at vurdere et evt. værditab, da dette er uden for taksationskommissionens kompetenceområde. Derudover er det ikke tilladt for kommunen på denne måde at begunstige enkeltpersoner uden en kommunal interesse i det. Det vurderes således, at hverken taksationskommissionen eller kommunen kan hjælpe borgerne med at få vurderet deres eventuelle tab”. På et opfølgende spørgsmål til juristen slår hun fast, at det vil stride imod princippet om at behandle alle borgere ens. Så nu står vi altså i den yderst mærkværdige situation, at Ringkøbing-Skjern kommune godt kan få foretaget en værditabsvurdering for nogle af kommunens borgere for på denne måde at hjælpe dem med at få erstatning for gener, der bliver dem påført af et byggeri, mens Ringkøbing-Skjern kommune ikke kan få foretaget en værditabsvurdering for andre af kommunens borgere for på denne måde at hjælpe dem med at få erstatning for gener, der bliver dem påført af et byggeri. Det kunne være ganske interessant at få en forklaring på, hvordan borgmester Hans Østergaard (v) får det til at harmonere med princippet om at kommunen skal behandle alle borgere ens? Noget tyder på at Ringkøbing-Skjern kommune har omskrevet lighedsprincippet, så nogen er mere lige end andre!

Leder For abonnenter

Ny teknik løser ikke problemet - der skal nye vaner til

Læserbrev

Kongerøgelse og røgslør: Kronprinsen spændes for Vattenfalls vogn

Læserbrev: Dyrkelse og smigeren for kongehuset er dækket ind under begrebet kongerøgelse. De sleske rygere og rygklappere er vindmølleindustrien og i særdeleshed Vattenfall, som 22. august har fået kronprins Frederik til at åbne havvindmøllepark Horns Rev 3. Det sker i Hvide Sande, hvor alt hvad der kan krybe og gå af lokale ligeså sleske politikere, vil være til stede. Det er en begivenhed, der i den grad emmer af røgslør i forhold til Vattenfall, der nu på det nærmeste lovprises af kommunalbestyrelsen, der er gået i total selvsving over, at Vattenfall vil oprette en snes arbejdsplader i Hvide Sande. I den forbindelse er mundvandet hos havnens ledelse og bestyrelse ved at skabe oversvømmelser i Hvide Sande. I et lukket kredsløb med fortielser og informationer på stenalderniveau, har man støbt kuglerne til, at Vattenfall har fået fodfæste med deres kystnære vindmøller. Hvorom alting er, vil sammenrendet af politikere på havnen i Hvide Sande være til at få øje på, når kronprinsen møder en række af vindmølleindustriens nøglepersoner. Blandt dem Vattenfalls danske administrerende direktør, Michael Simmelsgaard. En direktør, der sammen med den svenske vindmøllekoncern Vattenfall, står bag utallige betændte sager i hjemlandet Sverige, hvor mennesker, dyr og natur er total ligegyldigt, når vindmøller skal placeres. Præcis det samme er sket i alle de projekter, Vattenfall står bag i Danmark! Jeg finder det derfor dybt tragisk, at en sagesløs dansk kronprins skal spændes for Vattenfalls vindmøllevogn. Kunne det mon tænkes, at der blot var en ansvarlig politiker eller to i kommunens bestyrelse, der vil orientere kongehuset om, hvad der er ret og vrang i Vattenfalls charmeoffensiv, eller har SFs tre politikere nu også givet sig selv mundkurv på? Jeg frygter at svaret er et rungende ja!

Læserbrev

Højhuse og afstand: Har vindmøller øjne, Hans Østergaard?

Læserbrev

Ulven valgte selv cykelområde

Læserbrev: Foreningen Ulvetid har ifølge Dagbladet valgt at klage til miljøministeren over et mountainbike-løb i Stråsø Plantage. Et længe planlagt VM-løb i et område, hvor der i forvejen er en permanent mountainbike-bane, der benyttes året rundt. Alligevel vælger et ulvepar at grave en hule i nærheden og få hvalpe netop dér. Naturstyrelsen Vestjylland valgte ikke desto mindre at spærre en del af området af for offentligheden og fik i allerede i påsken flyttet et stort orienteringsløb af hensyn til ulvene. Naturstyrelsen bad også arrangørerne af VM-løbet forleden rykke det lidt væk fra området, hvor man frem til 15. august kun må færdes på stier og veje. Mountainbike-løbet blev derefter kørt helt efter regler og aftaler. Og Naturstyrelsen Vestjylland har efterfølgende afvist Ulvetids udokumenterede kritik. Alligevel vælger Ulvetid at klage til ministeren. De rabiate ulvetilhængeres ønske om en markant anderledes forvaltning af vores lokale natur og begrænsning af offentlighedens adgang har en højere prioritet end både realiteter og ulvens eget valg. Seniorforsker Peter Sunde fra Aarhus Universitet har for nyligt fastslået, at det danske kulturlandskab uden store, menneskefrie arealer "i ulvesammenhæng er et ekstremt habitat”. Det ekstreme gælder også de mennesker, der misbruger ulven i deres krig mod vores natur og retten til at færdes i den.

Leder For abonnenter

Igen en hovedrolle til vikingerne

En blanding af hårdt arbejde, masser af tålmodighed og fast tro på ideen er som regel en god kombination. Det er både det kommende Lalandia i Søndervig og Naturkraft uden for Ringkøbing gode eksempler på. Folkene bag begge projekter har været ramt af både små og store bump på vejen, men fokus på netop arbejde, tålmodighed og tro på ideen gav pote, og inden for forholdsvis få år bliver dørene åbnet begge steder. Det næste projekt, der er i støbeskeen, bliver Bork Vikingehavn forhåbentlig omdrejningspunktet for. I dag er vikingehavnen en sommerattraktion med omkring 65.000 besøgende, men det skal der ifølge den nye museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen ændres markant på. Direktørens ide er at etablere et oplevelsescenter, hvor besøgende kan gå på oplevelse i oldtiden, og centret skal være åbent 365 dage om året. Noget tyder på, at det er en rigtig god idé, hun har fået, for en af meldingerne fra museet lyder, at når der er lukket uden for sæsonen, er der ofte folk, der står og rykker i døren og gerne vil ind i vikingehavnen. I første omgang kan det måske for nogen lyde som et projekt, der bliver mere end svært at realisere. For er det rigtigt at byde på et oplevelsescenter et sted, hvor der aldrig har været en vikingehavn, kan nogen spørge? Ja, lyder det fra museumsdirektøren, og baggrunden for det klare svar er, at vikingehavnen blev til på baggrund af arkæologiske fund i Vestjylland, og stedet viser, hvordan et vestjysk samfund så ud i vikingetiden. Derudover ligger Ringkøbing-Skjern Museum inde med en stor samling af arkæologiske fund, som aldrig bliver udstillet på grund af mangel på plads. I næste omgang kan nogen måske endda tvivle på, om museumsdirektøren og resten af medarbejderstaben har tålmodighed til og tro nok på, at de ambitiøse tanker kan blive til virkelighed. Her er der bare at kigge lidt i direktørens tidligere præstationer. Det var nemlig Mette Bjerrum Jensen, der, inden hun blev museumsdirektør her i kommunen, brugte 10 år på at skabe Tirpitz Museet ved Blåvand, og ingen er i dag i tvivl om, at netop Tirpitz er blevet en besøgsmagnet af høj klasse. Så god arbejdslyst til museumsfolkene, og vi glæder os til, at snoren klippes til det nye oplevelsescenter i Bork om 10, 12 eller 15 år.

Læserbrev

Svar til Hans Østergaard: Opstillingsmønsteret er vigtigt

Læserbrev

Højskolesangbogen i praksis: Brugsbog og levende kulturdokument

Læserbrev: Det er en stor glæde, at Højskolesangbogen endnu engang er kommet i fokus i anledning af den nye udgave, der er på vej og udkommer næste år. Når man som jeg gennem knap 40 år har haft højskolesangbogen som en del af hverdagen, som tilknyttet de danske Folkehøjskoler, så har man et levende billede af, hvilket "kunstværk", der er tale om. Ingen anden nation har en tilsvarende sangbog, der formidler de folkelige bevægelser så levende og berigende som denne sangbog. Højskolesangboen er først og fremmest en digtsamling, men også en brugsbog - et stykke dansk kernekultur med vemodige, forhåbningsfulde og glade sange om livet, som det leves i Danmark. Fra min barndom i 1940'erne og 50'erne husker jeg en koncert på Højskolehjemmet i Ringkøbing, hvor Axel Schøitz gav en fremragende oplevelse, men hvor fællessangen fra højskolesangbogen også var en del af fælles-oplevelsen For mit eget vedkommende startede kendskabet til den unikke sangbog i begyndelsen af 1960'erne, hvor jeg var elev på den sønderjyske Idrætshøjskole i Sønderborg. Her blev der sunget rigtig meget - naturligvis mest de sange, som havde tilknytning til den landsdel, hvor folkelig samhørighed og fællesskab var en naturlig del af hverdagen i et område med et stærkt foreningsliv og fællesskaber. Her bevarede man i mange år den tradition at afslutte hver gymnastik og idrætstræning med en fællessang som for eksempel "I alle de riger og lande". Men på Højskolen lærte vi også nye sange, der beskrev "den ydre verden", som for eksempel Nordahl Griegs " Kringstatt av fiender" . Også salmerne havde plads, ikke mindst omkring kirkelige højtider, som for eksempel "Påskeblomst! Hvad vil du her". Den mangfoldighed, som kom til udtryk gennem sangoplevelserne, klædte i høj grad os højskoleelever på til at være aktive i foreningslivet. Hvilken gymnast husker ikke den fælles sangindmarch ved de afsluttende forårs-opvisninger, der skulle beskrive betydningen af "Krop og Ånd". Mine mange år som lærer på Gymnastikhøjskolen i Ollerup på Sydfyn cementerede den folkelige gymnastik og den folkelige sangs samhørighed. Det var en kendt sag, at blandt de danske Folkehøjskoler var Gymnastik- og idrætshøjskolerne ofte de steder, hvor sangbogen blev flittigst benýttet. Men med det opbrud, der var i ungdomsbevægelserne i 1970'erne, kom også til at præge de forskellige udgaver af Højskolesangbogen. "Rundkreds-undervisnigen" var som skabt til de mere vise-prægede sange. Benny Andersens og Poul Dissings vise "Svantes lykkelige dag / Se hvilken morgenstund" blev hurtigt et populært valg. Da jeg senere startede som højskoleforstander på en ny Idrætshøjskole i det Nordjyske Brønderslev, var det oplagt, at alle de traditionelle højskolesange fulgte med - hver middag var der en halv times fællessang, som eleverne blev meget begejstret for - godt leveret af en engageret musik-og sanglærer. I den periode kom blandt andet sange af Kim Larsen og Lars Lilholt med som en naturlig følge af de mange festivaler, som så dagens lys. Når den nye udgave af "Den blå bestseller " udkommer i 2020, vil der fortsat være cirka 600 sange inde bag det karakteristiske blå omslag med harpemotivet på ryggen. Nye sange er kommet med og andre kommer ud. Den er på ingen måde en "sing-along-book "; det er meget mere, som et kulturdokument, hvor der findes sange, som ikke synges så meget, men som er et historisk dokument. For eksempel Leonora Christina Ulfeldts salme "Min tunge skal med stemme", som vitterligt ikke er noget hit, men jo er et vidnesbyrd fra en stor kvindeskikkelse i dansk historie. Når der denne gang har været mulighed for, at alle kan bidrage med forslag, så er det sikkert i bevistheden om, at Fællessangen befinder sig i en veritabel guldalder, som fortsat vil gøre Folkehøjskolens sangbog til en bestseller.

Læserbrev

Klar til ny trafik-tørn

Læserbrev: Jeg er både stolt og glad over, at Venstres folketingsgruppe har betroet mig en ny tørn som partiets transportordfører. Det er som bekendt et vigtigt politikområde, der berører rigtig mange danskeres hverdag og som er afgørende for produktionen i det erhvervsliv, vi alle skal leve af. Og der venter store og spændende opgaver forude. Først og fremmest skal der forhandles en ny trafikaftale til erstatning for den blå aftale fra marts 2019, hvor det lykkedes at finde holdbar finansiering til de meget påtrængende vejprojekter landet over. Herunder opgradering af statsvejen mellem Herning om Ringkøbing til 2+1 vej. Et uhyre vigtigt gennembrud for Vestjylland. Desværre er denne fremragende aftale annulleret med valgresultatet. Det røde flertal vil en anden vej, bl.a. med voldsomt fokus på investeringer i jernbanen, selvom banen slet ikke kan bruges af rigtig mange borgere og virksomheder. Jeg vil sammen med gode kolleger kæmpe hårdt for, at vejene ikke pakkes helt væk frem til næste valg. Desuden ser jeg frem til arbejdet med en realistisk og fornuftig trinvis grøn omstilling til grøn transport i de kommende år. Også her er der kommet meget bragesnak fra venstrefløjen, der er totalt løsrevet fra virkelighedens verden og de økonomiske realiteter. Et tredje vigtigt mål er, at vi i forbindelse med den forestående evaluering af taxiloven får standset den omsiggribende taxidød, så der genskabes god taxidækning både på land og i by. Her i den proces skal vi i dialog med landets kommuner, der spiller en afgørende rolle i den lokale taxivognmands overlevelsesmuligheder via udbud af den offentlige servicetrafik. Bedre forhold for cyklister, herunder skolebørn, og mere effektiv kollektiv transport er også vigtige mål. Nu skal vi i arbejdstøjet. Jeg ser frem til at godt samarbejde med alle om at sikre et Danmark med mere effektiv, grønnere og mere sikker transport.

Læserbrev

Borgmester: Ro på al den blæst om vindmøllerne

Læserbrev: Replik til læserbreve fra henholdsvis Kaj Bank Olesen og Dan Brøsch Jensen i Dagbladet den 8. august. Tilværelsen som borgmester indebærer, at man af og til kommer i strid modvind. Det er et vilkår som jeg lever fint med – også selv om det betyder, at der ind imellem bliver skrevet og sagt noget værre vås om min person og om min politiske ageren. Det er læserbrevet fra Kaj Bank Olesen, som Dagbladet bragte i torsdags, et rigtig godt eksempel på. Her får Kaj Bank Olesen både kaldt byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune ”rygklapper-politikere” og ”en flok dikkende politiske lammehaler”. Men uagtet, at jeg synes, sprogbrugen er utilstedelig, er det indholdet i læserbrevet, jeg godt vil gå i rette med her. For vindmøller bliver naturligvis ikke placeret efter ”forgodtbefindende” i Danmark – eller i Ringkøbing-Skjern Kommune for den sags skyld, sådan som Kaj Bank Olesen hævder. Opsætningen af vindmøller kræver en lang og grundig planlægnings- og godkendelsesproces, der inkluderer høringssvar og klageret. At jeg som borgmester skulle være ”til salg, når vindmølleindustrien kræver det”, og at Vestas skulle have ”total råderet over diverse beslutningsprocesser” i Ringkøbing-Skjern Kommune er postulater, som er ”triste og forstemmende, ja totalt uacceptable” for nu at bruge Kaj Bank Olesens egen retorik. At påstå, at jeg som borgmester er til salg, når vindmølleindustrien forlanger det, er noget sludder. Jeg er ikke i lommen på nogen som helst. Vi har i vores kommune mange arbejdspladser i vindindustrien, både direkte hos Vestas og hos underleverandører. Skatteindtægter fra disse virksomheder og deres medarbejdere giver et stort og uhyre vigtigt bidrag til kommunens kasse og er med til at finansiere børnehaver, skoler, fritidstilbud, ældrepleje, infrastruktur osv. Ringkøbing-Skjern Kommune er en af de kommuner, som ligger allerhøjst, når det gælder produktivitet - i 2018 mere end 20 procent over landsgennemsnittet. Jeg står på mål for forsat udvikling og vækst i vores kommune til fordel både for borgerne i kommunen – og for hele Danmark. Det betyder, at jeg til enhver tid vil arbejde for de bedst mulige rammebetingelser for virksomhederne i kommunen, herunder også for Vestas, som er verdensførende inden for vindindustrien. Det manglede da bare! Dertil skal siges, at byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune allerede i november 2014 besluttede at fastsætte en række kriterier for vindmøllers afstand til beboelse. Blandt disse kriterier er, at alle ejendomme inden for en afstand på 10 gange møllens højde har ret til at få foretaget en værditabsvurdering, ligesom alle borgere / ejendomsejere inden for 10 gange møllens højde skal inddrages ved en direkte invitation til et informationsmøde. Så når alt kommer til alt, har vi i Ringkøbing-Skjern Kommune faktisk været foran på dette område – ikke fodslæbende, som Kaj Bank Olesens læserbrev antyder. Der er - på alle måder – blæst om vindmøllerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Også så meget, at man ind imellem kan have lyst til at mane til lidt vindstille omtanke. Også Dan Brøsch Jensen havde i torsdagens udgave af Dagbladet forfattet et læserbrev som han – med henvisning til kommunens henvendelse til Folketingets partier om Vesterhav Syd-havmølleparken - slutter med dette direkte spørgsmål: ”Hans Østergaard – Hvorfor er du ikke tro mod det oplæg, som et samlet og enigt byråd kom frem til 19. februar 2019?” Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har i flere omgange henvendt sig til folketingspolitikere og Energistyrelsen med et ønske om ændring af placeringen af møllerne i Vesterhav Syd. Der har ligeledes ved flere lejligheder været afholdt møder med Vattenfall i samme sags tjeneste. I begge tilfælde indtil for nylig uden resultat. I forbindelse med Miljøklagenævnets hjemvisning af den af Miljøstyrelsen udarbejdede VVM-redegørelse henvendte Byrådet sig igen til Folketingets partier med et ønske om dels at få møllerne længere ud på havet, dels om at opstillingsmønstret ændres, så det opfylder betingelserne om et let opfatteligt mønster som forudsat i VVM-redegørelsen. Vattenfall meddelte sidst i juni måned, at man nu ville arbejde på at få møllerne placeret tættest muligt på den yderste grænse i det screenede område, og det kan jeg kun bifalde. Jeg anerkender, at der er blevet lyttet til de betænkeligheder, som dele af turisterhvervet, sommerhusejere, borgere og kommune har givet udtryk for. Det er alene protesterne, der gør, at Vattenfall nu har lyttet og arbejde med den nye placering, idet VVM-redegørelsen ikke hindrer det første valg af placering. Af henvendelsen anerkender byrådet, at det screenede område anvendes til kystnære møller, og med baggrund heri har jeg endog meget svært ved at se, at jeg ikke skulle være tro mod henvendelsen fra byrådet. Jeg glæder mig over, at der nu arbejdes på at få møllerne længst muligt ud inden for det screenede område, og at møllerne vil blive opsat i et let opfatteligt mønster, som ønsket. Det er – efter min bedste overbevisning – helt i tråd med det oplæg, som et enigt byråd kom frem til den 19. februar 2019.

Leder For abonnenter

Kære nulteklasser: Held og lykke

Læserbrev

Informationstrafficking: Er vi blevet informationsslaver?

Læserbrev: Vi er blevet solgt til Master for 21 milliarder. Føles det godt, at vi er så meget værd? Føles det godt, at lederne i Nets kan få et milliardaktieprogram for det? Vil de sælge vores indkøbsvaner? Eller hvad er meningen med at betale 21 milliarder? Der er intet. Nøjagtig som i intet, der er gratis. Alle blev lokket til Dankortet. Det var jo gratis. Alle er blevet ansat som informationsslaver hos de sociale medier. Det er jo gratis at bruge platformene. Er vi nu med Master endnu engang blevet ofre for informationstrafficking? Eller hvordan skal Masterregningen for betalingsservice betales? Først gulerødder. Så pisken. Så regningen. Så slavearbejde for. Er det rækkefølgen? Utroligt, hvis det er politisk acceptabelt med den fremgangsmåde. Der er travlhed i politik for tiden. Nogen prøver at forstå forståelsespapiret. Nogen har travlt med Arne og hans pension. Andre har gang i de lange knives nat... Husk den gamle sognerådsformand: A' ve' æ', hvem der hår vælt' Jerikos mure... Men a' ve', kommunen kommer til at betål' Det har ikke ændret sig. Vi kommer til at betale på en eller anden måde. I mellemtiden kan vi bare sætte os til at vente på regningen i indbakken.