Annonce
Læserbrev

Havvindmøller ud for Klitten: Man bliver lidt træt af at høre den samme debat

Læserbrev: Hvor er det fantastisk at observere, at de mennesker som over tiden har været storforbruger af elektrisk energi til at opvarme deres pool- og sommerhuse, nu også er de største modstandere af at få vedvarende energi som naboskab. Interessant er det at registrere, hvorledes et helt byråd ændrer holdning – sikkert på grund af store røster om tabte turistindtægter og potentielt manglende lejeindtægter ved sommerhusudlejningen. Man har et standpunkt til man tager et nyt – jo, ordsproget virker stadig. Men når man tænker på den debat, som har floreret i de sidste år, og ikke mindst de fejlinformationer, som har været fremsat og ikke mindst ”photoshop”-billederne som skrækeksemplar på, hvorledes det vil se ud på kysten i fremtiden – jo, så bliver man lidt træt – det ligner faktisk som i Trumps verden ”fake news”! Sjovt nok så er det et fænomen her på kysten, som ikke er set andre steder, hvor man ligeledes har havvindmøller i samme afstand til kysten og turister på kysten, som eksempelvis ved Great Yarmouth i England – her er man ligefrem glade for møllerne som en attraktion. Her føles det ikke som visuel ”forurening” – men visuel forurening er jo mange ting – selv klitten er visuelt forurenet med de mangeartede bebyggelser, men det ser man jo ikke som ejere af husene på klitten. Lige så interessant er det med vores anden forurening, hvor havvindmøllerne jo er dem som skal være den bærende kraft i forhold til vore danske klimamål, ikke bare på kort sigt men også adskillige generationer fremad – som dansker i den globale verden, så er det glædeligt at være med til at udbrede den teknologi, som vi så møjsommeligt har fremelsket i Danmark, og som mange andre lande misunder os for – en virkelig eksportartikel på højde med både landbrugsprodukter og vores shipping industri – godt gået Danmark. Gad vide, om skatteministeren ikke vil synes, det ville være en glimrende ny indtægtskilde at pålægge lidt ekstraordinær afgift på de el-opvarmede sommerhuse som kompensation for den ekstraordinære CO2 disse bidrager med – blot et velment forslag. Senest har man registreret, at selv vindmølleindustriens formand skal ha’ en over næsen for at bo på Frederiksberg, godt langt væk fra, hvor møllerne gør mest gavn og høster den største energimængde – jo, så bliver man lidt træt igen overde store svadaer fra en tidligere politiker, som ikke forstår, hvorledes vort el-system er sammensat med både import og eksport af energi, samt ikke mindst det grundlæggende i at have en kraftværkskapacitet til at køre med for stabiliseringen af nettet. Det glædelige ved at have et energioverskud i vort net i forhold til vort forbrug ved høj vind er, at vi faktisk sparer godt og grundigt på den generelle CO2-udledning – men det forhold ser en politiker vel ikke, specielt når man nu engang har sat sig i hovedet, at det demokratiske regelsæt hvorefter havvindmøllerne ud for klitten er blevet godkendt efter, skal nedgøres, fordi man ikke kan lide synsforureningen – for støjen kan det ikke være på de afstande til kysten – vindens baggrundsstøj ved 7-8 m/s er faktisk langt større end hvad møllerne må bidrage med. Det er med glæde at se hvorledes vi i Danmark har formået at få etableret et el-net som i stor udstrækning kan tilgodese vore daglige behov uden de store strømsvigt, og så er det i sig selv meget grønt, så mon ikke de få ekstra højspændingsledninger, der skal til, for at Danmark når sine ambitioner i både 2030 og 2050, samt ikke mindst omstillingen til flere el-bilers forbrug, som ligeledes kan dækkes med næsten CO2-fri energi. Jo, man bliver faktisk mindre træt, når man forstår, hvor meget vi i Danmark i virkeligheden gør for at være ”grønne” og hvor vindmølleindustriens formand gør en stor indsats for at fremme både den danske udvikling og ikke mindst lære den globale verden, hvad vi i Danmark kan - selv med belæring fra ”vise mænd” der nok burde lære lidt om energiforsyning og hvorledes et el-net er sammensat og struktureret i det inter-europæiske fællesskab. Dette sammenholdt med den fremdrift, der er på lagringsteknologi. vil klart medvirke til, at Danmark vil nå sine mål for klimaet. Og 20-30 år med visuel forurening på havet er vel til at overleve – og når møllerne engang tages ned, så er der nok andre og bedre teknologier, der erstatter dem – man skal ikke glemme, at vi faktisk har haft Nordeuropas største vindmøllepark stående i Velling Mærsk i mere end 30 år – i dag, når man passerer området, er der intet tilbage – men disse var et vigtigt element i Danmarks udvikling som vindmøllenation og foregangsmand for en i dag stor eksportindustri – så lad os nu få de kystnære møller etableret i en fart, jo før bliver de jo taget ned igen (ad åre).

Læserbrev

Borgmesteren: Frivillighed og dialog er vejen frem mod nationalparken

Læserbrev: Da vi for to uger siden afholdt borgermøde om den kommende Nationalpark Skjern Å, gav vi alle deltagere en lille pose kaffe med hjem. Det gjorde vi med et ønske om, at de skulle gå hjem og brygge en god kop kaffe, til vi kommer ud og tager en snak om, hvorvidt deres jord skal være en del af Nationalpark Skjern Å eller ej. ”Eller ej” fylder måske ikke meget i dén sætning. Men det gør det i visionen for nationalpark Skjern Å. Det er vigtigt for mig at sige, at det netop er frivilligt, om man ønsker, at ens jord skal være med i nationalparken, eller ej – og om man har lyst til at indgå i en aftale om jordfordeling, eller ej. Men at dømme ud fra mange af de kommentarer, vi har modtaget efter mødet, så har vi ikke været gode nok til at understrege, at det første, vigtigste og helt ufravigelige princip i skabelsen af Danmarks næste nationalpark er frivillighed og dialog. Ingen lodsejer vil blive tvunget til at indgå i en nationalpark – og ingen vil blive presset eller lokket til at indgå i en nationalpark. Vi vil derimod gerne i dialog med alle lodsejere. Inden længe vil vi derfor kontakte de første, og frem til efteråret vil vi komme ud og tage en snak med alle lodsejere inden for projektområdet for at høre, om de vil være med i en nationalpark, eller ej. Jeg kan godt forstå, hvis mange er utålmodige, men det er en omfangsrig proces som tager tid. Nationalpark Skjern Å-Udvalget har i samarbejde med den rådgivende Grønne Følgegruppe besluttet, at områder, der i forvejen er underlagt restriktioner for lodsejeren skulle med i forslaget til nationalparken. Det gælder områder, der er beskyttede eller fredet, ligger i sø- og å-beskyttelseslinjen, er §3 områder, Natura2000-områder, lavbundsjorde osv. Alle disse områder er i forvejen pålagt en form for restriktion, nationalpark eller ej. Et par af de lodsejere, jeg talte med på borgermødet sagde, at de var ’erfaringsramte’. De havde tidligere stolet på myndighederne, som så alligevel var kommet med restriktioner på, hvordan de måtte dyrke deres jord, fortalte de. Jeg kan forstå, at man kan føle sig skeptisk og magtesløs, når ens råderet over jorden bliver begrænset. Men den begrænsning har intet at gøre med klassifikationen som nationalpark. Erfaringerne fra de fem eksisterende nationalparker i Danmark viser, at lodsejere ikke er blevet pålagt restriktioner inden for nationalparkafgrænsningen som ikke gælder uden for nationalparken. Men hvad så, hvis Socialdemokratiet kommer til magten efter folketingsvalget? er jeg et par gange blevet spurgt. Til det kan jeg kun svare, at det er en bred forligskreds af partier i Folketinget, der står bag nationalparkloven. Så jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at den bliver ændret - regeringsskifte eller ej.

Mest læste

Seneste nyt

Annonce
Debat

Er det sådan, vi skal ende vores liv?
Læserbrev

Tak og ros til sundhedsvæsenet: Fantastisk behandling efter lårbensbrud
Debat

"Hvad der ikke er svært, skal være nært" er et letkøbt slogan
Leder For abonnenter

Google og Facebook er ynkelige: Medier - det bliver I aldrig
Debat

Frygten for alle dem, der vil os noget ondt, strømmer ud fra Folketinget
Leder For abonnenter

Lad os blive bedre til at holde RKI fra døren
Debat

Tal med din digitale assistent om det
Annonce
Annonce
Debat

Uværdige skræmmekampagnerne er kun et klik væk

Fakta: John Jensen får i sit indlæg i avisen Danmark 18. marts smidt mere véd på det bål, der hedder fremmedhad og konflikt. Det er jeg på ingen måde imponeret over. Jeg kan muligvis have fortolket hele indlægget forkert, men det tror jeg nu ikke, da John Jensen på ingen måde tager afstand fra angrebet i New Zealand. Terror og hævnangreb kan og skal ikke accepteres. Punktum. At Jensen delvist ”retfærdiggør” angrebet under dække af, at der har været omkring 30.000 islamske terrorangreb siden 11. september 2001- med dødelig udgang - gør på ingen måde indlægget mere spiseligt, sagligt eller sandt. For det er ikke sandt. Sandheden er, at rigtig mange muslimer gerne vil integreres. De vil gerne leve ganske som du og jeg, de spiser bare ikke frikadeller og flæskesteg. So what? Men med den fremmedfjendske holdning, der virkelig får næring fra især Nye Borgerlige og de mange, der sidder bag skærmene og læser to linjers overskrifter, er alle forudsætninger til for at skabe en mislykket integration. Der er endnu flere succeshistorier end dårlige historier. Men gode historier sælger ikke så godt. For ganske som vi i TV kun ser de ”mange” rabiate muslimer, så ser vi også kun de mange, der ønsker dem hen, hvor peberet gror. Det er ikke et nuanceret billede, for det er der ikke seere og prestige i. Det minder mig om en oplevelse fra min tid som soldat i det tidligere Jugoslavien. Der skete ikke noget ved fronterne, så et TV-hold (ikke dansk) betalte nogle unger for at løbe skrigende over en gade, og derefter lagde de selv skudlarm på. Så var der noget til nyhederne. For ingen gider høre om, at det faktisk var fredeligt. Hvis jeg må korrigere John Jensen og oplyse alle andre læsere – desværre med triste fakta: Siden 1970’erne har der været 280 terrorangreb. Her er ikke medregnet den grusomhed, som Anders Behring Breivik begik på Utöya i 2011. Ej heller Oklahoma-bomben af Timothy McVeigh i 1995. - Det har medført 9929 dræbte og mere end 23.300 sårede. Af dem har der været ca. 5745 dræbte og 7710 sårede muslimer. - Af de 280 angreb har de 120 fundet sted udenfor muslimske lande. De 83 fandt sted i Afrika. Primært Egypten, Nigeria, Libyen, Syrien, Cameroun og Tunesien. 44 har fundet sted i Europa. Med en enkelt undtagelse er det fra 2004 og fremefter. Det har afstedkommet 855 dræbte og 5615 sårede. Alene i Tyrkiet er tallene 223 dræbte og 904 sårede. Mange af disse ”terrorangreb” er resultatet af interne konflikter i de pågældende lande, f.eks. i Tyrkiet, hvor der er konflikt mellem regeringen og de tyrkiske kurdere. Så at henvise til, at terror i Islams navn siden 9/11 har dræbt mere end 30.000 er en direkte usandhed. Tallet er 9297 dræbte og 17.126 sårede. Det er 9297 dræbte og 17.126 sårede for mange. Jeg tolker John Jensens læserbrev som en ren skræmmekampagne. Om ikke andet får Nye Borgerlige vel en stemme fra ham. Jeg bliver så ærgerlig over, at vi i et så oplyst samfund som Danmark render rundt og udpeger andre som syndebukke for alle de fortrædeligheder, der sker. Det er så let at give islam skylden. Islam er måske kilden bag nogle terrorangreb, men det er et faktum, at f.eks. Al Qaeda, Boko Haram og IS altid har været hurtigt ude og tage ”æren” for terroranslag, uanset hvor de næsten har fundet sted. Nogle af dem har måske bare været en galnings værk, som med Anders Behring Breivik? John Jensen burde nærmere stemme på et klimavenligt parti i stedet for. Hvorfor? Hver dag opstår vulkanudbrud, orkaner, oversvømmelser og jordskælv et eller andet sted på kloden. Det skønnes, at omkring 200.000 mennesker om året rammes af naturkatastrofer. Heraf bliver mellem 80.000 og 100.000 dræbt. Det svarer til, at hele Esbjergs befolkning dør. Hvert eneste år! Cyklonen Sidr i Bangladesh dræbte over 131.000 mennesker og gjorde ni millioner mennesker hjemløse i 1991. Mange af de kraftige storme, cykloner, tornadoer osv. er forårsaget af menneskabte natur- og klimapåvirkninger. Måske du skulle starte der, John Jensen? For det er faktisk rigtig skræmmende. Alle tal stammer fra Wikipedia.
Debat

Flyafgift vil ramme Billund lufthavn hårdt

Miljø: De Radikale, Alternativet, Enhedslisten og SF har nu alle foreslået en flyafgift. Derfor vil et rødt flertal efter valget være en rigtig dårlig nyhed for Billund Lufthavn, der er en af de helt store vækstdrivere i Vestdanmark og beskæftiger op mod 1700 ansatte . Heraf er ca. 800 lufthavnens egne medarbejdere og ca. 800-900 ansatte i de øvrige firmaer i lufthavnen. I modsætning til Københavns lufthavn, der er beskyttet mod konkurrence af afgiftsbelagte broer, er Billund nemlig i direkte konkurrence med lufthavnen i Hamborg. Derfor vil en ekstra dansk skat på flytrafik, der mindsker lufthavnens konkurrencedygtighed, hurtigt få effekt på antallet af ansatte og passagerer i Billund Lufthavn. Fuldstændig på samme måde som de mange danske punktafgifter på forbrugsvarer i årenes løb har flyttet vækst og arbejdspladser fra Sydjylland til syd for grænsen. Derudover vil en flyafgift ramme social skævt, fordi en flyafgift forholdsmæssigt rammer lavindkomstgrupperne hårdest. Ifølge f.eks. Enhedslistens forslag vil en tur til Sydeuropa for en familie med to børn årligt koste 600 kroner ekstra på økonomiklasse, og 1320 kroner ekstra, hvis familien vil på to ture. Vi har brug for internationale løsninger og en styrket forskning og udvikling af alternative brændstoffer til luftfartsbranchen. Ikke danske særskatter, der især vil koste vækst og arbejdspladser vest for Storebælt.
Debat

Børn og ældre risikerer at komme i klemme - hvis ikke vi får tidssvarende velfærd
Debat

Jeg har sjældent set noget så hjerteskærende
Leder For abonnenter

Dige-forvirring: Et skridt til højre, og syv skridt til venstre ...
Debat

Er ateisme virkelig ikke andet end en mavesur antipati mod Folkekirken?
Debat

Lejere forskelsbehandles unødigt hårdt

Seneste plus

Debat

Kan vi leve med grænseløs hån og tilsvining i den offentlige debat?
Annonce
Debat

Arbejde styrker familien
Debat

Kritik af landbruget er dybt useriøs
Annonce
Debat

Midtjysk skyskraber er monumentet over rejsen fra hosekræmmer til industri

Bestseller-tårn: Om føje år står på heden et Bestseller-vartegn, højere end Eiffeltårnet, ikke skabt til en verdensudstilling, men finansieret og bygget af driftige forretningsfolk, som har udviklet egnens tekstilindustri, i takt med at heden blev lagt under plov og gjort frugtbar. I den forgange uge fik uldjyderne nemlig lovning på et kolossalt monument over den jyske tekstilindustri. Modekoncernen Bestseller bygger i de kommende år et højhus på 320 meter i Brande i Midtjylland. Bag godkendelsen stod et enigt byråd, som godkendte lokalplanen og der har fra lokale borgere været meget få indsigelser mod planerne. Uldjyden kender vi fra forfatteren Steen Steensen Blicher. Hosekræmmeren blev udgivet i 1829 og fra den novelle ved vi, at en hosekræmmer og hedebonde som hr. Mikkel har godt med guld på kistebunden. Også i dag er der penge at tjene i tekstilindustrien, som demonstreret af milliardæren bag Bestseller koncernen, Anders Holch Povlsen. På Herning-Ikast-Brandeegnen har man længe kendt Mads Skjern'er, driftige folk som forstår at læse udviklingen og sætte system på den. Én af dem var i 1930erne fabrikanten Niels Krøjgaard, der oprindeligt var hyrdedreng, men som voksede sig og virksomheden så stor, at han blev den største skattebetaler i Herning. Egnens industrihistorie er således historien om, hvordan man succesfuldt gik fra uldbinding til trikotageindustri. Med andre ord så kan de noget med tøj og syning og strik derovre ved Herning-Ikast-Brande, som går hundredevis af år tilbage. Det udgør, for nu at citere kulturgeografen K. Antonsen fra 1952 ”en særpræget detalje i Danmarks industrigeografi”. Denne ”detalje” fejrer nu sig selv med et atypisk (for Danmark) monument, som skal være noget så velkomment, og som forhåbentlig vil give vækst og jobskabelse i de kommende år ift. handel, turisme med mere. Sker det, vil højhuset være mere end et musealt mindesmærke over en global industrisucces. I dag er egnens tekstilindustri højteknologisk, design-orienteret og kendt for moderne maskiner. Men inden det kom dertil, var virksomhederne og syerskerne gennem en på mange måder grum udvikling, som er symptomatisk for megen fremstillingsvirksomhed. I hundredevis af år blev tøj fremstillet efter mål. Fra ca. 1860 blev det imidlertid almindeligt at købe færdigsyede damefrakker, herrebukser og andet dagligtøj. Udvalget voksede, og det fulgtes af butiksudstillinger, reklamer i aviser og blade mm. Med den stigende omsætning fulgte en specialisering af det syende arbejde, som muliggjorde ensartet kvalitet og lave priser. Syerskerne blev samlet i systuer og anvendte nu symaskiner frem for at sy i hånden. Den udenlandske konkurrence tog for alvor fart efter 2. verdenskrig, og beskæftigelsen toppede allerede i 1950. Fra midten af 1960erne mistede Herning-Ikastområdet ca. 1000 ufaglærte kvindejob pr. år, indtil man i midten af 1990erne stort set havde udlagt den syende industri til især lavtlønslande i Sydøstasien. Ca. 15.000 ansatte var der i 1998, og det svarer meget godt til niveauet i dag. Men funktionerne og kompetencekravene er ændret markant. Indtil håndklædet blev kastet i ringen, havde man forsøgt at toptune de teknikker, der blev indført allerede i 1800-tallet og det tidlige 1900-tal. En typisk jobannonce kunne se ud på følgende måde: Overlocksyerske søges, efterfulgt af virksomhedens navn og telefonnummer. Det daglige arbejde for en overlocksyerske bestod i ensformige gentagelser på ca. 20 gange pr. minut, hvor arme og skuldre blev ført fremad i takt med syprocessen, samtidig med at nakke og skulder var fastlåst i samme stilling. Resultatet blev et monotont og nedslidende arbejde i højt tempo. Ikke for ingenting var syerskerne den første faggruppe, som fik anerkendt nakke- og skuldersymptomer af Arbejdsskadestyrelsen. Fra da af blev begrebet EGA udbredt: ensidigt, gentaget arbejde. Fokus på design blev overlevelsesstrategien for uldjydernes tekstilindustri. I dag lader man de andre om at sy, mens vi designer, udvikler, markedsfører og sælger globalt. Derfor er faget som syerske nærmest ikke-eksisterende i Danmark, i stedet eksisterer erhvervsuddannelsen til beklædningshåndværker. Her er fokus på design- og udviklingsprocesser og forretningsforståelse. Nu handler det om at holde styr på de udenlandske underleverandørers kvalitet. Det har været en lang industrirejse, som langt fra er slut. Jeg siger tillykke med byggetilladelsen.
Debat

Børnene siger til os voksne: Ta' sutten ud og gør noget

I Danmark har strejker, demonstrationer og revolutioner det svært, hvis det regner det mindste. Den tanke fik jeg, da jeg i fredags stævnede ind på Christiansborgs Slotsplads for at bakke op om skolebørnenes klima-manifestation. Der var ikke engang halvt fyldt. Men betragter man strejken samlet set på verdensplan var der mange børn på gaden. 1,5 millioner skolebørn og studerende havde trodset deres skema og strejkede for klimaet i 2083 byer i 125 lande. Det blev den største globale klima-manifestation hidtil. Statsminister Lars Løkke Rasmussen stod på pladsen omgivet af skrigende skolepiger, som afbrød ham, hver gang han forsøgte at forklare, hvordan han synes regeringen handler grønt. De masede sig ind på ham og sendte kaskader af højfrekvente protester direkte ind i hans åbne ansigt. ‘Det er ikke nok!’, ‘Det går ikke hurtigt nok’! skreg de - lige meget hvad han prøvede at sige. Det er modigt at stå der hos næste generation og ikke have noget som helst til dem, som de kan bruge. Men det er først og fremmest fattigt. Statsministeren repræsenterer det ansvar, som vi voksne ikke har påtaget os. Det mod vi ikke har vist. Men det er os alle sammen de unge skolebørn råbte ad. Klimatopmøde på klimatopmøde har været holdt, uden at aftalerne blev holdt. De indfødte amerikanske indianere har flere gange indtrængende appelleret til verdenssamfundet: “Jorden har feber. Gør noget”. Men alt for mange af os voksne i den velbjergede del af den vestlige verden har holdt os for ørerne alt for længe - som børn, der ikke vil høre, hvad de voksne siger. Nu skriger børnene, at vi skal tage sutten ud og se at komme op af vuggen - og med rette. Jeg er fuld af beundring for vores børns evne til at organisere og stå sammen. Bravo! Men nu må vi spørge, om der er en voksen til stede? Det er jo den komplet bagvendte verden! Det skulle være os, der pillede sutten fra børnene, tog dem ved hånden og viste dem vejen. Ikke omvendt. Vi skal tage over nu, så børn og unge kan sove trygt om natten og se frem til med glæde at leve deres liv og med god samvittighed rejse ud og opleve verden. Og så skal vi bakke op om det, de har sat i gang. Jeg har samlet et lille inspirationskatalog - det vigtigste er at de unge kan se og mærke, at vi gør noget: Gør valget grønt. Kræv en klimalov og systemiske ændringer væk fra vækst-tankegangen. Og det er desværre ikke nok, at vi får et skift fra en blå til rød regering. Det kræver en helt ny tankegang i forhold til økonomi og brug af kul og olie. Så bliv ved med at insistere - også efter valget. Lav din egen lobby-virksomhed. Brug dit voksennetværk til at fremme grøn omstilling f.eks. nedbringe madspild hurtigt. Måske du ved en fest har en borddame, som er ansvarlig for indkøbene i jeres lokale detailvare-butik. Spørgsmål er aktivistiske. Så stil et spørgsmål, som hun ikke kan ryste af sig, og som hun må tage med sig på arbejde. I bedste fald inspirerer du hende ved at interessere dig for vores fælles ansvar. I værste fald gør du hende irriteret. Men pyt. Vær modig. Vi gør det her med børnene. Hold øje med World Overshoot Day - websitet kan give en idé om dig og din families CO2-forbrug, og hvor meget I tærer på klodens natur-ressourcer. Der er mange parametre at lege med i hverdagen for at forbedre tallene. Gør det snart, gør det sjovt og gør det med børnene. Og husk at skabe fælles billeder på, hvor hyggeligt det bliver at holde cykelferie på Sydfyn eller Fanø, og hvor spændende det er at være med til at flytte vores kollektive World Overshoot Day. Husk, med Greta Thunbergs ord, at “man er aldrig for lille til at gøre en forskel”. Opret en familierejsefond, hvor I sparer op til de unges rejser ud i verden, og hvor I samtidig neddrosler eller indstiller rejser for familiens ældre medlemmer (som sikkert alligevel allerede har set det meste). Nyd i stedet de nære kyster og lad de unge rejse med god samvittighed. Man kan supplere rejsefonden med en træ-fond. Træplantning er en rasende vigtig investering i disse år. Undlad at gemme for mange ting på nettet. Slet unødige ligegyldige videoer. Det kræver ufattelige mængder energi, at vi alle sammen gemmer så meget materiale på gigantiske servere, sender live og uploader videoer. Dette er en faktor vi ikke taler nok om. Og mon ikke sociale medier blot ville blomstre af, at vi lige spurgte os selv en ekstra gang, om det vi deler nu virkelig også er væsentligt nok? Hold op med at diskutere med andre voksne, om børn skal strejke eller gå i skole. Lyt til dem i stedet og vær med til skridt for skridt at skabe den verden, som de trygt kan sove og rejse i.
Debat

Radiovært udstiller egen inkompetence i Ghita Nørby-sagen
Debat

Kommuner skal også kræve penge for udgifter til STU

Retssag: 18 borgmestre lægger sag an mod staten på baggrund af erkendt fejl fra regeringens side. Det drejer sig angiveligt om uddannelse af en svag gruppe, nemlig flygtninge og indvandrere. Det undrer mig, at de samme kommuner ikke ømmer sig over, at uddannelse af en anden svag gruppe ikke indgår i de kommunale udligningsberegninger, nemlig særlig tilrettelagt uddannelse for unge med særlige behov (STU). Loven om uddannelse af de unge, der ikke har evnerne til at deltage i undervisningen på en erhvervsskole blev vedtaget i 2005. Den blev foreslået af Dansk Folkeparti, støttet af Socialdemokraterne og SF og tiltrådt af den daværende regering med Berthel Haarder dom undervisningsminister på betingelse af, at det ikke var noget, der kom til at koste penge. Altså – hvis kommunerne absolut vil give de unge uddannelse og et mere indholdsrigt liv i stedet for bare at give dem kontanthjælp eller pension, så må de selv betale. Resultatet har været en erkendelse i kommunerne af, at uddannelse af unge med særlige behov er en nødvendighed, men når man selv skal betale, må det være billigst muligt og ikke nødvendigvis bedst muligt. Når man er ung og ikke kan passe ind i det, staten betaler, må man nemlig tage, hvad kommunen tilbyder. Det lyder helt hen i vejret, men jeg har hørt et eksempel på en ung pige, der gerne ville landmand og passe køer og grise. Det var ikke noget, kommunen havde som tilbud. Du kan blive cykelsmed, fik hun at vide. For det var et af de værksteder, kommunen stillede til rådighed, hvis hun ville have en uddannelse. Naboens datter, som havde de samme ønsker kunne bare vælge en landbrugsskole. Hun havde evnerne – og staten betalte. Unge med særlige behov har ikke samme mulighed som andre unge, der kan vælge uddannelse helt frit. Nu laver man så loven om fra 1. august. Der tages hensyn til dem, der har det lidt svært og man opretter FGU, hvor de unge kan forberede sig og finde ud af, om det vil være muligt for dem efterfølgende at komme ind i det statsfinansierede uddannelsessystem. Den kommunalt finansierede STU bliver af gode grunde holdt udenfor. Hvis den særligt tilrettelagte uddannelse indgik i den kommunale udligning, var samtlige 98 kommuner fri for en mulig kassetænkning og dermed sætte sårbare unge menneskers fremtid i spil. Når flere borgmestre sagsøger staten for fejlagtig beregning af den kommunale udligningsordning, bør de faktisk inddrage den udgift, de er blevet pålagt siden 2005. STU bør således være taxameterfinansieret i lighed med alle andre ungdomsuddannelser.
Debat

Christiansborgs hakken på lokalpolitikere er sørgelig
Debat

Timemodellen vil binde Danmark bedre sammen
Annonce
Debat

Hospitaler har adgang til nødvendige oplysninger om patienterne
Debat

EU har taget danskerne ved næsen
Debat

Mere politi tæt på kræver nytænkning
Læserbrev

2+1-vej er ikke nødvendigvis en god løsning
Læserbrev

Intet stemmespild: Stem Pia og Pape i Folketinget

Læserbrev: Folketingsvalget nærmer sig. Kristendemokraterne opstiller scenarier, der viser, at der er andre veje til Folketinget end at få 2 procent af stemmerne på landsplan. Lokale Venstre-folk frygter stemmespild. Jeg mener, at der aldrig kan være tale om stemmespild. Det afgørende er, at man stemmer med hjertet og på et parti, der repræsenterer ens værdigrundlag. Det vil samtidig være et plus, hvis det er en kandidat, som bor i området, som ved, hvad der konkret sker – og som møder borgerne i for eksempel den lokale dagligvarebutik. Det giver mulighed for løbende dialog og inspiration. Mit politiske hjerte banker – ikke overraskende – for det Konservative Folkeparti og en kandidat, som bor i vores kommune. I det store perspektiv bør vi i højere grad skabe et samfund, som giver mere personlig frihed, men hvor man også tager et større ansvar for sig selv og sine nærmeste. Det offentlige skal naturligvis hjælpe de mennesker, som hverken alene eller med hjælp fra andre kan klare sig selv. Et af elementerne til større frihed er et lavere skattetryk. Danskerne skal beholde flere af de penge, de selv har tjent – både i bunden og toppen. Og vi skal have et langt enklere og mere fair skattesystem, der giver tilliden tilbage hos borgerne. Vi skal have en grønnere fremtid med tiltag, som skal give mening og effekt. Regeringen bør blandt andet invitere erhvervslivet og et styrket klimaråd til grønne trepartsforhandlinger. Sammen skal de sætte femårige delmål og gøre den grønne omstilling konkret. Sundhedssystemet skal give hjælp og omsorg, når der er brug for det, uanset hvor man bor i landet. Der skal blandt andet være flere sundhedstilbud tættere på borgerne, og familielægen skal styrkes, og der skal uddannes flere læger. Nedlæg regionsrådene. Det er for eksempel utilfredsstillende, at de ikke har kunne finde ud af at have et fælles IT-system for hele landet. I Ringkøbing-Skjern har vi en energisk konservativ folketingskandidat med hjertet på det rette sted, Pia Olivia Christensen. Hun vil ud over ovenstående blandt andet kæmpe for, at psykiatrien skal på finansloven, og systemet skal slippe kvælertaget om syge, det skal være slut med administrativt bøvl i jobcentrene – og en stram og fair udlændingepolitik, der ikke fejres med ”kager”. Lokalt vil hun fortsat kæmpe for, at vindmøllerne ved Vesterhav Syd kommer længere ud, og at der sker en udbygning af vores vejnet fra Herning til Hvide Sande. Desuden skal vi have flere uddannelser til vores kommune – og nu skal Nationalpark Skjern Å etableres. Hør nærmere på de kommende vælgermøder, hvad Pia Olivia kæmper for, hvor jeg opfordrer Dagbladet til at invitere alle partier. Det Konservative Folkeparti har i dag en justitsminister, Søren Pape Poulsen, og ét medlem i Folketinget fra Vestjyllands Storkreds – så hvis Pia Olivia får flest stemmer blandt øvrige kandidater, er der gode muligheder for, at Ringkøbing-Skjern bliver repræsenteret. Stem Pia og Pape i Folketinget.

Læserbrev

Sagsbehandling: Kreativt måske - men er det kompetent?

Åbent brev: Kære John G. Christensen, formand for teknik- og miljøudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune. Jeg har bemærket dine udtalelser til Dagbladet Ringkøbing-Skjern søndag den 17. marts vedrørende den af Ringkøbing-Skjern Kommune godkendte tagterrasse på sommerhuset Lodbergsvej 217 i Søndervig. Du glæder dig i den forbindelse over kompetent sagsbehandling i afdelingen for byggesager! Er det de forandringer med plantekasser, der gør tagterrassen mindre, og den opfyldning med sand, der skaber en kunstig klit, som giver ”et kælderlignende forhold”, du har i tankerne? Ingen af disse løsninger kan jeg finde belæg for i hverken Planloven eller Byggeloven! Kreativt er det måske, men kompetent? Du glæder dig over, at administrationen er i stand til at sadle om og finde løsninger, og derfor har kunnet ændre et afslag på en tagterrasse til en godkendelse, når en bygherre foreslår forandringer. Jeg brugte 100.000 kroner på at ændre en tagkonstruktion på Hareklit 16, så tagterrassen her ikke længere fik huset til at fremstå med 2 etager, som var kommunens anke, da jeg overtog huset i 2009. Det blev ikke modtaget som en acceptabel løsning. Jeg foreslog at forlænge tagterrassen, så man kunne gå direkte ind på terrassen fra den bagvedliggende klit. Der skulle ikke engang tilføres ekstra sand, fordi klitten rager langt op over tagterrassen, der efter administrationens beskrivelse ”ligger så godt beskyttet, at den ikke er til gene for naboejendomme”. Det fik ikke administrationen til at se min underliggende beboelse som ”et kælderlignende forhold”, der kunne begrunde en dispensation. Ligesom på Lodbergsvej havde jeg besøg af Ole Kamp, der netop henviste til den lignende sag med tilladelse til tagterrassen på Lodbergsvej og senere skriftligt udtrykte: Jeg har ikke noget imod tagterrassen og vil lægge et godt ord ind for den hos administrationen. Var det fordi han ikke tydeligt nok sagde ”find en løsning”, at jeg efter 6 måneders forgæves venten fra administrationen fik den besked, at påbuddet om fjernelse af tagterrassen blev opretholdt? Og når jeg så sent som den 1. marts i år henvender mig til administrationen for at bede om et møde, således at en løsning kan drøftes, får jeg en afvisning med oplysning om, at afvisningen er afstemt med dig! Den efterfølgende skriftlige henvendelse med løsningsforslag har jeg heller ikke fået svar på endnu. Dertil kommer, at jeg efter landsretsdommen efter aktindsigt får adgang til en ny byggesag, der vækker min undren over kommunens dispensationspraksis. Byggesagen, der er fra 2014, er ikke af kommunen oplyst til landsretten på trods af, at retten udbad sig en detaljeret redegørelse over kommunens dispensationspraksis i lokalplaner svarende til lokalplanen for Hareklit 16. På en ét plans ejendom i et sommerhusområde under lokalplan 86 bliver der tilbygget 1. sals beboelse på 123 m2 på trods af lokalplanens bestemmelse om maks. én etage. Ejendommen bliver derefter på 343 m2, hvilket langt overskrider lokalplanens bestemmelser om maks. boligareal. Der bliver ikke udstedt dispensation fra lokalplanen, hvilket er lovstridigt. Sagen bliver ikke forelagt teknik- og miljøudvalget, hvilket tilsyneladende strider mod kommunens Kompetenceplan. Og byggesagen er ikke indlagt i kommunens byggesagsregister, så den derved forbliver skjult for offentligheden, og for politikerne for den sags skyld! Da jeg bad dig om en politisk kommentar til disse uregelmæssigheder og i øvrigt oplyste, at helårsejendommen udlejes som et 14 personers sommerhus, hvilket jo ellers pt. har kommunens bevågenhed, modtog jeg blot beskeden, at du ikke ønskede at besvare mine spørgsmål, men sendte dem videre til administrationen. Den har jeg heller ikke hørt fra i sagen. Jeg har forstået, at du helst undgår en direkte dialog. Men jeg kan af dine bemærkninger til avisen udlede, at du gerne udtaler dig til pressen. Jeg ser derfor frem til at læse dit svar på dette åbne brev i Dagbladet Ringkøbing-Skjern!
Læserbrev

Et scoop: Skulderklap til Rock i Ringkøbing
Debat

Ekstremisme på dansk handler om penge

Læs også