Rend mig i nærområderne

Debatten om at hjælpe i nærområderne er ved at blive kvalmende. Det virker efterhånden som om, at det gode ved nærområderne er, at de ligger så langt væk. Naturligvis har mennesker bedst af at blive hjulpet tæt på det sted de kommer fra, når de er tvunget på flugt at krig, vold og konflikt. Men debatten herhjemme om nærområderne bliver ført af politikere, som ikke ønsker at hjælpe flygtninge. De vil spare både på hjælpen herhjemme ? og i nærområderne. Hjælp til mennesker på flugt kommer tydeligvis meget langt nede på prioriteringslisten. Nærområderne til krigen i Syrien og Irak er ved at segne under byrden med de mange flygtninge. Tænk at bo i et land som Libanon, hvor hver fjerde indbygger er flygtning? Vi risikerer jo simpelthen, at disse lande bliver ustabile og bryder sammen som et korthus. Og så kan man for alvor tale om nye flygtningestrømme. Regeringen forsøger at finde en løsning. Den går ud på både at hjælpe i nærområderne ? og herhjemme. Vi forventer, at de mange flygtninge vil koste 4,5 mia ekstra næste år. Her tages 2,5 mia ved omlægning af bistanden ? og det skal jeg være den første til at begræde. Mens de sidste 2 mia. findes i Finansministeriet. Altså er der næste år samlet set 2 mia. ekstra til hjælp til verdens fattige og flygtende.