Solcellepark på markareal og deres generelle regler

Denne tekst er sponsoreret af Ebbefos Energy A/S

Drømmer du om at investere i vedvarende energi? Mange danskere har fået øjnene op for solcelleanlæg, hvad end det er på tage eller på jorden. Men før man bare anlægger en solcellepark på et markareal, så er der nogle vigtige regler og forhold, man skal kende til. Her guider vi dig igennem, hvad du bør vide, inden du går i gang.

Hvis du har et større jordareal f.eks. som landmand og overvejer at bruge det til solenergi ved at opføre en solcellepark, så er det vigtigt at forstå de regler, der gælder for netop denne type anlæg.

En solcellepark på markareal er nemlig ikke bare noget, man lige sætter op uden videre, for der er flere tilladelser, tekniske krav og lokale hensyn, der spiller ind, og det betyder faktisk, at man både skal sørge for at have styr på det juridiske, det praktiske og ikke mindst det tekniske, inden man begynder.

Det kan f.eks. handle om at indhente tilladelser fra kommunen, overholde bestemte el-standarder og dermed sikre, at anlægget ikke skader natur eller naboers udsyn, hvilket er noget, der kan tage tid og kræve god planlægning.

Så før du blot investerer i paneler og kabler, og før maskinerne ruller ind på marken, skal du dermed kende de følgende trin og regler, som typisk gælder i Danmark, og som kan have meget stor betydning for, om dit projekt kan lade sig gøre i praksis, og ikke mindst hvordan det så bliver modtaget af omverdenen.

Det allerførste skridt er at tage fat i din kommune. Hvis du bor i Ringkøbing, skal du kontakte Ringkøbing-Skjern Kommune. En solcellepark på et markareal kan nemlig kræve en lokalplan, og det betyder i bund og grund, at kommunen skal vurdere, om projektet passer ind i omgivelserne, om det er tilladt ift. hensyn for lokale beboere og naturen.

Kommunen ser typisk på forhold som landskabets udtryk, om naboer bliver generet, og hvordan parkeringen omkring anlægget bliver organiseret, hvilket kan være med til at afgøre, om projektet bliver godkendt eller ej i sidste ende. Nogle steder har kommunen allerede udpeget arealer til formålet, mens det andre steder kræver mere dialog og tilpasning, før der kan gives grønt lys. Og nogle gange kan det tage år, før en godkendelse går igennem.

Hvis solcelleparken ønskes placeret på land, hvilket jo er tilfældet, skal der desuden søges om landzonetilladelse. Her vurderer kommunen bl.a., om arealet har jordbrugsinteresser, og om anlægget ændrer på det åbne landskab i uheldig retning. Mange oplever derfor, at det tager tid at komme igennem denne proces, men heldigvis er flere kommuner efterhånden vant til at behandle den type sager, når der er tale om bæredygtige energikilder.

Når du vil opstille solceller på jorden, er det også vigtigt, at anlægget overholder de tekniske krav, som gælder i Danmark og som sagt i din pågældende kommune. Anlægget skal være i overensstemmelse med relevante el-standarder som f.eks. HD 60364, hvilket sikrer, at installationen er 100% sikker og funktionsdygtig. Disse standarder er derfor udviklet for at beskytte både brugere og ikke mindst omgivelser mod potentielle risici, og de beskriver bl.a. krav til kabelføring, jordforbindelse og beskyttelse.

Derudover skal solcelleparken være korrekt tilsluttet elnettet, og det foregår i samarbejde med den lokale netoperatør, som også skal kontaktes. Tilslutningen afhænger af anlæggets størrelse og placering, og i visse tilfælde kan det endda også være nødvendigt at udvide eller forstærke det eksisterende net, før det faktisk kan tage imod den ekstra produktion. Det kan betyde, at der opstår en ekstra udgift, men netop derfor er det også en rigtig, rigtig god idé lige at tage kontakt til netoperatøren tidligt i processen, så man ved, hvad man går ind til.

Hvis dit solcelleanlæg er af en vis størrelse, kan det være nødvendigt at få udarbejdet en såkaldt miljøvurdering af kommunen eller myndighederne, som skal vise, hvordan projektet egentligt påvirker omgivelserne og naturen.

Det er ikke alle anlæg, der kræver en sådan vurdering, men det afhænger af faktorer som anlæggets areal, placering og nærhed til sårbare naturområder. Kommunen eller Miljøstyrelsen vil i den forbindelse vurdere, om projektet har en betydelig indvirkning på miljøet.

Miljøhensyn handler også om biodiversitet, som der i nyere tid er blevet meget mere opmærksomhed omkring, hvilket også betyder, at man nogle gange skal tage højde for dyreliv, beskyttede arter og får eller andre dyr, der græsser på arealet. I visse tilfælde kan det være en fordel at kombinere f.eks. solceller med naturpleje, hvilket faktisk er noget, man ser flere steder i Danmark, hvor solcelleparker og biodiversitetsprojekter går hånd i hånd.

Før man går i gang med en solcellepark på markareal, så er det også vigtigt lige at lægge en detaljeret plan, som både indeholder tidsplan, økonomi og tekniske aspekter. For det er jo vigtigt at vide først, om det overhovedet er rentabelt og en god ide at anlægge en solcellepark der, hvor du ønsker at gøre det.

Du skal derfor også finde ud af, hvem der står for drift og vedligeholdelse, når anlægget først er sat op. Nogle vælger at samarbejde med professionelle firmaer, mens andre selv står for det meste, men uanset hvad, så er det vigtigt, at du har styr på ansvaret og forsikringerne, hvis uheldet skulle være ude.

Det er også rigtig smart at have styr på finansieringen fra starten, for en solcellepark kræver nemlig en ret så stor investering, og derfor er det oplagt at undersøge muligheder for støtteordninger, tilskud eller lån, som kan lette byrden. Du kan blandt andet kontakte energistyrelsen eller dit pengeinstitut for at høre mere om, hvilke muligheder der faktisk er for lige netop dig.

Denne tekst er sponsoreret af Ebbefos Energy A/S