Annonce
Erhverv

Vindmøllefirma erklæret konkurs

Således præsenterer Safe Wind Service sig på sin hjemmeside. Foto: lk
Safe Wind Service A/S, der har adresse i Videbæk, er erklæret konkurs.

Videbæk: Skifteretten i Herning har afsagt konkursdekret over selskabet Safe Wind Service A/S, der har adresse på Midtgårdsvej 28 i Videbæk.

Martin Bech, der er administrerende direktør i firmaet, og Yvonne Bech og Per Lissner, som er formand, er fratrådt bestyrelsen.

Safe Wind Service beskæftiger sig med service og reparation af vindmøller, ifølge firmaets hjemmeside på projekter i blandt andet USA.

Konkursen kommer efter nogen tids økonomiske problemer. Firmaet kom ud af 2018 med et underskud på 3,2 millioner og en negativ egenkapital på knap 4,4 millioner. Ledelsen betegner årets resultat som utilfredsstillende. Også 2017 endte i et underskud.

I regnskabet for 2018, der blev afleveret i juni år, forklarer ledelsen, at selskabet ved regnskabsårets udgang ikke havde tilstrækkelig finansiering og likviditet til at betale alle skyldige poster.

Derfor er der i foråret 2019 løbende indskudt likviditet i selskabet fra en del af selskabets ejerkreds, der tæller en række nordjyske erhvervsfolk, samt direktør Martin Bech, der er bosat i Fredericia og Per Lissner, der er bosat i Videbæk. Selskabet blev stiftet i Hirtshals, men er siden flyttet til Videbæk, angiveligt for at være tættere på vindmølleproducenterne.

Der er arbejdet på en løsning, hvor der skulle ændres i aktionærkredsen, konverteres gæld til egenkapital og hentes yderligere indskud fra ejerne. Selskabet har også forsøgt at opnå en løsning med selskabets kreditorer, så der kunne opnås en akkordordning.

Et arbejde, der altså har været forgæves. Selskabet har tilgodehavende for 1,6 millioner, men står med en gæld på knap 6,7 millioner.

Per Lissner fra Videbæk ejer knap ti procent af aktierne i Safe Wind Service – men glæder sig over at have succes med sit selskab Safe Wind Service Blades.

- Dette selskab startede jeg som en underafdeling i Safe Wind Service. Min afdeling er gået godt, og jeg har aldrig haft underskud. Jeg har så udskilt det, så det ikke længere har noget med Safe Wind Service at gøre, siger Per Lissner.

Han fortæller, at han beskæftiger mellem fem og 25 medarbejdere med reparation af vinger på møller, blandt andet i USA. Selskabet har i 2018 haft et resultat før skat på 230.000 kroner – og har en egenkapital på 230.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce