Annonce
Erhverv

Vestas Aircoil fyrer 16 timelønnede: Produktion flyttes til Rumænien

Vestas Aircoil på det nærmeste halverer antallet af timelønnede. Foto Johan Gadegaard.
Virksomhed flytter produktion til Rumænien; medarbejdere blev tirsdag orienteret om ændringerne. Cirka halvdelen af de timelønnede i Lem står til at miste deres stilling.

LEM: Medarbejderne på Vestas Aircoil blev tirsdag sidst på formiddagen orienteret om, at en del af produktionen flyttes til Rumænien, og at et antal stillinger skal nedlægges.

Efter hvad Dagbladet erfarer, drejer det sig om cirka halvdelen af de 35-40 timelønnede i Lem - 16 personer i alt. Også funktionærerne skulle blive berørt i et vist omend uoplyst omfang. Virksomheden har i alt cirka 70 ansatte.

Dagbladet har forsøgt at få en redegørelse fra dels direktør Ib Sand Nykjær, dels bestyrelsesformand Søren Mygind Eskildsen, men har ikke kunnet træffe nogen af dem.

De lokale fagforeningsformænd, Helge Albertsen, Dansk Metal, og Henning Boye Christensen, 3F, bekræfter, at de er blevet orienteret om de kommende fyringer.

- Vi ved dog endnu ikke, præcist hvordan de falder, siger Henning Boye Christensen.

Helge Albertsen fortæller, at ifølge de oplysninger, fagforeningerne har fået, har Vestas Aircoil valgt at flytte en del af produktionen til Rumænien, hvor virksomheden i flere år har haft en fabrik.

- Vi har fået at vide, at Vestas Aircoil har problemer med at klare sig i den globale konkurrence, og at arbejdspladser flyttes til Rumænien for at reducere omkostningerne, siger han.

Annonce

Global virksomhed

Vestas Aircoil har siden 1950'erne haft den maritime sektor som sit hovedområde, og producerer i dag skræddersyede ladeluftkølere til brug i skibs- og kraftværksmotorer.

I Lem er der både udvikling, administration og produktion, men virksomheden har også opbygget en produktion i Rumænien, og har en afdeling i Kina.

Hvor meget - og hvad - der bliver tilbage i Lem, kan de to fagforeningsformænd ikke sige noget om.

- Der er ikke sat navne på de fyrede endnu. Vi går nu i gang med den sædvanlige proces, hvor der skal forhandles om betingelserne; kan antallet af fyringer reduceres, hvad skal der ske de berørte i forbindelse med fratrædelsen og så videre, siger Henning Boye Christensen.

Både han og Helge Albertsen ærgrer sig over fyringsrunden.

- Det er rigtig træls, fastslår Henning Boye Christensen.

- Det er trist. Men jeg er fortrøstningsfuld, når det gælder muligheden for, at de fyrede finder et nyt job. Nogle kan sikkert gå direkte ind i et nyt job, andre skal måske have noget efteruddannelse. Men jeg vurderer mulighederne som gode, siger Helge Albertsen.

Vestas Aircoil ejes af kapitalfonden Genua, der igen ejes af erhvervskvinden Mette Grunnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce