x
Annonce
Erhverv

Vestas Aircoil fyrer 16 timelønnede: Produktion flyttes til Rumænien

Vestas Aircoil på det nærmeste halverer antallet af timelønnede. Foto Johan Gadegaard.
Virksomhed flytter produktion til Rumænien; medarbejdere blev tirsdag orienteret om ændringerne. Cirka halvdelen af de timelønnede i Lem står til at miste deres stilling.

LEM: Medarbejderne på Vestas Aircoil blev tirsdag sidst på formiddagen orienteret om, at en del af produktionen flyttes til Rumænien, og at et antal stillinger skal nedlægges.

Efter hvad Dagbladet erfarer, drejer det sig om cirka halvdelen af de 35-40 timelønnede i Lem - 16 personer i alt. Også funktionærerne skulle blive berørt i et vist omend uoplyst omfang. Virksomheden har i alt cirka 70 ansatte.

Dagbladet har forsøgt at få en redegørelse fra dels direktør Ib Sand Nykjær, dels bestyrelsesformand Søren Mygind Eskildsen, men har ikke kunnet træffe nogen af dem.

De lokale fagforeningsformænd, Helge Albertsen, Dansk Metal, og Henning Boye Christensen, 3F, bekræfter, at de er blevet orienteret om de kommende fyringer.

- Vi ved dog endnu ikke, præcist hvordan de falder, siger Henning Boye Christensen.

Helge Albertsen fortæller, at ifølge de oplysninger, fagforeningerne har fået, har Vestas Aircoil valgt at flytte en del af produktionen til Rumænien, hvor virksomheden i flere år har haft en fabrik.

- Vi har fået at vide, at Vestas Aircoil har problemer med at klare sig i den globale konkurrence, og at arbejdspladser flyttes til Rumænien for at reducere omkostningerne, siger han.

Annonce

Global virksomhed

Vestas Aircoil har siden 1950'erne haft den maritime sektor som sit hovedområde, og producerer i dag skræddersyede ladeluftkølere til brug i skibs- og kraftværksmotorer.

I Lem er der både udvikling, administration og produktion, men virksomheden har også opbygget en produktion i Rumænien, og har en afdeling i Kina.

Hvor meget - og hvad - der bliver tilbage i Lem, kan de to fagforeningsformænd ikke sige noget om.

- Der er ikke sat navne på de fyrede endnu. Vi går nu i gang med den sædvanlige proces, hvor der skal forhandles om betingelserne; kan antallet af fyringer reduceres, hvad skal der ske de berørte i forbindelse med fratrædelsen og så videre, siger Henning Boye Christensen.

Både han og Helge Albertsen ærgrer sig over fyringsrunden.

- Det er rigtig træls, fastslår Henning Boye Christensen.

- Det er trist. Men jeg er fortrøstningsfuld, når det gælder muligheden for, at de fyrede finder et nyt job. Nogle kan sikkert gå direkte ind i et nyt job, andre skal måske have noget efteruddannelse. Men jeg vurderer mulighederne som gode, siger Helge Albertsen.

Vestas Aircoil ejes af kapitalfonden Genua, der igen ejes af erhvervskvinden Mette Grunnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Vi skal bruge de danske oplevelser som aldrig før

Læserbrev: I Danmark har vi gennem de seneste ti år bygget et fantastisk turismeprodukt op med et meget bredt udbud af restauranter i alle prisklasser, som gør, at man kan spise kvalitetspizza og gourmetburgere den ene dag og på Michelinrestaurant den næste. Man kan vælge at bo på et nyistandsat vandrerhjem eller på et femstjernet luksushotel. Kort sagt er der masser af oplevelser til enhver smag. Men alle virksomhederne i erhvervet er hårdt ramt af COVID-19-virussen, og vil vi fortsat have et spændende og differentieret oplevelsesudbud i Danmark, så har vi alle et ansvar. Et ansvar for at støtte de danske restauranter, cafeer, forlystelsesparker og øvrige oplevelsesvirksomheder for at bidrage til deres overlevelse. De første konkurser fra hotel- og restauranterhvervet er begyndt at tikke ind. Desværre kommer der flere. Mange flere. Regeringen har allerede gjort meget, og det har danskerne også. Nogle restauranter og hoteller har satset på takeaway gennem krisen, og mange fortæller om kolossal opbakning fra nærmiljøet. Netop denne følelse må vi ikke glemme, når Danmark igen åbner. For behovet for støtte til de lokale virksomheder vil bestå. Denne krise forsvinder ikke igen med det samme. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at det vil tage turisme- og oplevelseserhvervet flere år at komme tilbage til det tidligere niveau. Måske kommer turisterne igen - men hvornår? De senere år er turisterne kommet rejsende hertil fra hele verden for at tage del i den danske hygge og se på dansk kultur og design. De lægger 55 milliarder kroner om året. Penge, som bidrager til et stærkt turisterhver, vi som danskere også får mulighed for at nyde. Men når forbruget fra udenlandske turister forsvinder, er der ekstraordinært brug for, at vi selv støtter op. Vi kan ikke forvente, at udenlandske turister og forretningsrejsende med det samme igen strømmer til landet. Og selvom vi danskere kan ikke dække hele deres forbrug, så kan vi bidrage flere steder. Dette forår har mange været nødsaget til at aflyse runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre store mærkedage, der skulle være fejret på hoteller, kroer og restauranter. Forhåbentlig kan disse fejringer gennemføres på et senere tidspunkt. Og måske kan en del af feriebudgettet, der var afsat til en tur til Østen eller Middelhavet i stedet bruges på ophold langs de danske kyster og til at nyde et fantastiske måltider på landets restauranter. Støtter vi ikke erhvervets virksomheder i dag, har vi dem måske ikke i morgen. Det vil være en skam, for turismeproduktet i Danmark er vokset med innovative ideer og spændende nye projekter, som skaber arbejdspladser, omsætning og vækst i hele Danmark. I år er året, hvor ‘Staycation’ får en helt anden betydning. Det er nemlig dét, der kan være med til at sikre turismeerhvervets overlevelse.

Annonce