Annonce
Ringkøbing

Venstre størst i unges prøvevalg

De unge var mest vilde med Venstre og Liberal Alliance efter vælgermødet på Fjordvang Ungsomsskole. Partiet Klaus Riskær Pedersen fik ikke en eneste stemmme. Foto: Jørgen Kirk
Hver fjerde elev på Fjordvang Efterskole ville sætte kryds ved Venstre, hvis de kunne stemme til Folketingsvalget. Før vælgermødet var det hver tredje.

Velling: Der går nogle år, inden eleverne på Fjordvang Efterskole får stemmeret.

Men hvis de kunne, ville Venstre blive det største parti, viser det prøvevalg, som blev gennemført på skolen både før og efter mandagens vælgermøde. På forhånd havde godt 33 procent af eleverne sat kryds ved Venstre. Efter mødet var opbakningen faldet til 25 procent.

Det næststørste parti ville ifølge eleverne blive Liberal Alliance, som scorede 20 procent af elevstemmerne på forhånd, men efter mødet var tallet vokset til 23,3 procent.

På forhånd var der en delt tredjeplads til Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti med 10 procent før vælgermødet. Opbakningen til DF faldt dog til 6,7 procent efter mødet.

Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og partiet Klaus Riskær Pedersen begyndte vælgermødet helt uden elevstemmer. Efter debatten valgte 3,3 procent at stemme på KD og Nye Borgerlige, mens Riskær-partiet ikke fik et eneste kryds.

Konservative gik tilbage og endte på 3,3 procent, og det samme gjorde Alternativet, der fik støtte fra 6,7 procent af eleverne mens De Radikale holdt skansen på 8,3 procent. SF og Enhedslisten fordoblede deres stemmetal fra eleverne efter vælgermødet til henholdsvis 3,3 og 6,7 procent af elevernes stemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Pårørende til trafikdræbt er fundet

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern

Innovest II droppet: Byråd vil hellere renovere Skjerns gamle rådhus

Annonce