Annonce
Ringkøbing

Vælgermøde for de unge: Hvorfor har vi ikke atomkraft

Der blev diskuteret klima, uddannelse og flygtninge, da eleverne på Fjordvang Efterskole fik debut på et vælgermøde med 12 folketingskandidater. Foto: Jørgen Kirk
Mens valgrygterne svirrer på Christiansborg, gav 12 folketingskandidater eleverne på Fjordvang Efterskole i aftes en to timer lang lektion i politisk debat om klima, uddannelse og flygtninge.

Velling: Omprioriteringsbidrag, koblingsprocenter og blasfemiparagraf.

Der var masser at tørre politikerord, da eleverne fra Fjordvang Ungdomsskole mandag aften fik lejlighed til at tyvstarte valgkampen ved et vælgermøde med ikke mindre end 12 kandidater, der alle går efter en plads i Folketinget.

Mødet var arrangeret af Dagbladet og Fjordvang Ungdomsskole, og de unge havde på forhånd valgt temaerne: Klima, uddannelse og flygtninge - og var flittige til at stille spørgsmål til det store politiske panel.

- Hvorfor er der ingen, der snakker om atomkraft. Det udleder ingen CO2, ville en af eleverne vide et godt stykke inde i klimadebatten.

- Det forstår jeg heller ikke. Det er fuldstændig oplagt, sagde Nick Mogensen fra Nye Borgerlige.

Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance mente, at en af forklaringerne på, at der ikke er atomkraftværker i Danmark, er, at de er dyre at anlægge, men at det giver god mening at trække på energi produceret på svenske og tyske værker, når det ikke blæser i Danmark.

Annette Lind fra Socialdemokratiet protesterede vildt.

- Jeg er så gammel, at jeg kan huske atomulykken i Tjernobyl. Her kæmper man stadig med følgevirkningerne.

Den radikale Thomas Sloth mindede om ulykken i Japan i forbindelse med et jordskælv og fastslog, at det er langt mere oplagt med sol- og vindenergi.

Annonce

En sund øvelse

I uddannelsesdebatten blev sparekrav på uddannelsesinstitutionerne vendt. Venstres Kenneth Mikkelsen påpegede, at det har været en "sund øvelse", at man de senere år har skulle spare to procent om året i det såkaldte omprioriteringsbidrag.

- Men i modsætning til mit parti synes jeg, at det bør stoppe i 2020, for nu er grænsen nået, påpegede han.

SFs Andreas Albertsen undrede sig over, at det bliver betragtet som godt, at de trængte uddannelsesinstitutioner fortsat skal spare.

- Hvis jeg foreslog at sætte skatten lidt op for erhvervslivet, fordi det var en sund øvelse, så ville det blive svært at overhøre ramaskriget, konstaterede han.

Ubegrænset ytringsfrihed

I flygtningedebatten var der bred enighed om, at det er afgørende at holde en god tone, og at partiet Stram Kurs med Rasmus Palludan i spidsen går langt over stregen.

- Paludan skal have lov til at sige, hvad han vil. Men det har intet med politiske holdninger at gøre, når han kommer med personlige angreb og kalder folk for grimme ting, mente Alex Rosenbæk fra Dansk Folkeparti.

Kristendemokraten Kristian Andersen efterlyste også en mere sober tone.

- På min efterskole ser vi morgennyheder med eleverne hver dag, og sidste år havde vi en pige, der bad om at blive fritaget, fordi hun var ked af at se, hvordan andre mennesker blev fremstillet. Det er værd at tænke over, sagde han.

Ligesom flere af de andre kandidater bakkede KD'eren op om at få blasfemiparagraffen tilbage, så det for eksempel bliver ulovligt at afbrænde koranen, som Paludan og hans følgere har gjort. Der skal nemlig være en grænse for ytringsfriheden, mener Kristian Andersen.

Den var Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance bestemt ikke med på.

- Jeg forstår godt fristelsen, men det går ikke, at vi kun vil have ytringsfrihed, hvis det bliver brugt til at sige noget rart. Ytringsfriheden er en demokratisk værdi, vi skal holde fast ved, sagde han på de unges vælgermøde i Velling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce