Annonce
Navne

Unik medalje til Mette og Ove Kristensen

Mette og Ove Kristensen med det flotte diplom og medalje. Foto: Jørgen Kirk
Landmandsparret Mette og Ove Kristensen, Nørbyvej på Holmsland, har modtaget Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs store sølvmedalje. Medaljen har ikke været uddelt på Holmsland i 150 år.

Holmsland: Ove Kristensen er 75 år og Mette Kristensen er 70 år. Landmandsparret på Holmsland er altså født længe før, det blev moderne at prale med sit liv og færden på de sociale medier.

Det var derfor ikke let at få dem overtalt til en "meget lille" omtale i Dagbladet. Men det lykkedes heldigvis, og derfor kan vi her bringe begrundelsen for, hvorfor ægteparret netop har modtaget Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs store sølvmedalje, der har det flotte navn: "Beviis for en god borgers udviiste patriotiske fliid”.

Indstillingen fra Vestjysk Landboforening lød:

"Mette og Ove Kristensen har drevet Poldergård som et mønsterlandbrug i 50 år med en løbende driftsmæssig udvikling. Poldergård fremstår i dag som et moderne landbrug ud over det sædvanlige. Der er balance og harmoni i hele den økologiske bedrift med 100 SDM malkekøer i løsdrift med to robotter.

Gården drives økologisk med flotte afgrøder, hvor kløver er en meget vigtig bestanddel. Markerne forsøges holdes frie af ukrudt både mekanisk og manuelt. Til ejendommen er der en tilhørende flot og velholdt maskinpark. Nogle maskiner er selvkonstrueret til den økologiske drift. I den moderne maskinpark er der også blevet plads til veterantraktorer, hvor en af dem en gang imellem takten til musikken i det orkester, hvor Ove Kristensen medvirker.

Hos Mette og Ove kommer der mange landmandskolleger på besøg. Det var og er et sted, som man gerne vil besøge - både som landmand, men også som konsulent og rådgiver."

Det var Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd, der som repræsentant for Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab, stod for overrækkelsen af medaljen.

Annonce

Den store sølvmedalje

Den "Store Sølvmedalje", der bærer inskriptionen Beviis for en god borgers udviiste patriotiske Fliid er indstiftet i 1770, året efter Landhusholdningsselskabets oprettelse.

Den "Store Sølvmedalje" hører til en af selskabets og landbrugets helt store hædersbevisninger, der kun uddeles i helt særlige tilfælde til personer, der på en innovativ måde har biddraget til det danske landbrugs fremme.

Medaljen er i de seneste 18 år kun uddelt få gange - i 2001 til Jens Freudendahl, JF-fabrikken, i 2003 til Henning Laursen, Bogballe, i 2007 til adm. direktør Klaus Aa. Bustrup, Landbrugsraadet, i 2009 til centerleder Niels Erik Hansen, Heden & Fjorden og fabrikant Kaj Pedersen, Dal-Bo A/S, i 2012 til direktør Kurt Hjortsholm, Sejet Planteforædling, i 2013 til Leo Yding Sørensen, Dansk Erhvervsfjerkræ og i 2015 til Direktør Agner Laursen Thisgaard, Fasterholt Maskinfabrik.

Ikke uddelt i 150 år

Ved medaljeoverrækkelsen blev det oplyst, at medaljen ikke har været uddelt på Holmsland i 150 år.

- Det må være, fordi der ikke har været så specielle folk på Holmsland siden, siger Mette Kristensen med et smil.

Dagbladets udsendte må også lige have en forklaring på, hvordan en traktor kan "spille med" hos Kloster Spillemændene.

- Traktoren er tocylindret med 200 slag i minuttet. Det passer fint til nogle melodier, så vi har nogle gange prøvet at lade den stå og banke i baggrunden, mens vi spiller til. Det tror jeg, at vi skal prøve i Sogneparken i Kloster i sensommeren, siger Ove Kristensen.

På trods af, at landmandsparret forlængst har passeret den "normale" pensionsalder, har de ingen planer om at gå på pension, og de driver stadig selv den yderst velpassede gård sammen med sønnen Lars Kristensen, der ejer Holmsland Maskinstation tæt på Poldergård.

- Vi har et barnebarn, der snart begynder på landbrugsskolen. Hvem ved, måske bliver det hende, der kommer til at overtage gården en dag. Det kunne da være hyggeligt, siger Ove Kristensen.

- Det er måske en af grundende til, at vi er blevet indstillet til prisen, at vi har arbejdet så længe, at vi kan springe en generation over, siger Mette Kristensen, med endnu et smil.

Det spiller måske også ind, at Polderård med 90 hektar plus 60 forpagtede hektar, har været drevet økologisk siden 1998, og at Mette stadig - ud over at være landhusmoder - også arbejder som gymnastikleder, zoneterapeut og fodplejer med mere. Men det får du aldrig Mette og Ove til selv at fortælle...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce