Annonce
Erhverv

Udflytning af dansk produktion rykker længere mod øst

Torben Villadsen, administrerende direktør i Actona fra Holstebro, der er én af de 60 danske virksomheder, der har produktion i Lviv-området. Foto: Morten Stricker
Danske virksomheder i Polen er begyndt at se efter nye muligheder for at finde billig produktion i Østeuropa.

AARHUS/HOLSTEBRO: Først var det Polen og Baltikum, men nu er det i stedet blandt andet Ukraine, som vinder frem, når danske og internationale selskaber er på udkig efter billige produktionsforhold i Østeuropa.

- Det er en bevægelse, der er i gang. Virksomheder flytter for at udnytte rammebetingelserne, og Ukraines arbejdsmarked ligner i dag Polen for 20 år siden, siger Morten Munk, direktør for konsulentvirksomheden Mafcon, som siden 1996 har hjulpet danske og vesteuropæiske selskaber med at etablere sig i den tidligere Sovjetunionen.

Han er samtidig konsul for Ukraine i Aarhus.

Tekstilbranchen var først til at søge videre mod øst, og nu er turen kommet til møbelpolster-branchen. Jysk-ejede Actona begyndte for mere end 10 år siden at producere til de skandinaviske og europæiske markeder i Lviv-området i Ukraine, hvor Holstebro-virksomhed beskæftiger 600 ansatte.

- Her har vi let adgang til råvarer som træ og metal, lønniveauet er lavt, og geografisk er der tale om en del af Europa, bekræfter Torben Villadsen, administrerende direktør i Actona.

Møbelproducenten Hjort Knudsen A/S fra Lyne mellem Tarm og Varde har ekspanderet stort i Polen gennem årene, men manglen på ledige hænder haft fået den vestjyske virksomhed til at se samme vej som Actona ved at starte produktion i det vestlige Ukraine. Det bekræfter direktør Ole Bundgaard på mail over for Erhverv+, men han ønsker ikke at kommentere forløbet yderligere.

Ifølge Morten Munk fra Mafcon overvejer flere danske virksomheder fra forskellige brancher seriøst at følge efter med de samme argumenter som stort pres på lønnen og mangel på arbejdskraft i Polen.

- For nylig holdt jeg et oplæg i en VL-gruppe i Warszawa for danske direktører i Polen. Der var sat en time af til seancen, men der var så mange spørgsmål, at vi først var færdige efter 2,5 time, forklarer Morten Munk.

Han står også bag Danish Outsourcing Forum, der sammen med Den Danske Ambassade, Eksportrådet og KMPG er vært for én-dags konferencen Ukraine for begyndere i Lviv 20. november, hvor danske virksomheder i området har indvilget i at åbne dørene og fortælle om egne erfaringer. Foreløbig har 25 danske virksomheder tilmeldt sig dagen.

Tæt på 60 danske virksomheder har etableret sig i den vestlige del af Ukraine, hvor de beskæftiger omkring 12.000 medarbejdere inden for tekstil, træ og møbel, it/elektronik, jern og metal, ingeniører og landbrug. Der er tale om den største koncentration af danskejede produktionsvirksomheder uden for EU.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce