Annonce
Skjern

Tidligere plantecenter i Skjern skal blive til seks nye boliger

Boligerne kommer til at ligge ned til bækken på Nygade 59. Tegning: Arkitektfirmaet Bo Christensen
Morten Andersen, KM Ejendomme i Borris, planlægger et projekt på Nygade 59. Områdfet er nemlig blevet meget attraktivt de seneste år.

SKJERN: Nedrivningsmaskinerne har været i gang på den grund på Nygade 59, hvor Vestjydsk Plantecenter indtil for nylig lå, men det bliver ikke ret længe, at grunden kommer til at stå ledig.

Morten Andersen, indehaver af KM Ejendomme i Borris, har købt arealet, og planen er, at der inden efteråret skal ligge seks nye huse på grunden. Morten Andersen har tidligere bygget lejligheder på Danmarksgade, og han har taget bestik af efterspørgslen fra sine kunder. Husene bliver på cirka 115 kvadratmeter.

- Folk vil gerne have større huse på mindre grunde, som er nemme at holde. Området er ekstremt attraktivt, siden Aktivitetscentret er kommet derud, og Bykirken med den store hvide facade, står jo bare så flot, fortæller Morten Andersen.

Naboskabet indbefatter rækkehuse og ikke mindst de punkthuse, som Lejerbo for et par år siden fik opført. Det er et område, som har fået et tiltrængt løft de seneste år, siden arkitekt Bo Christensen købte det gamle slagteri, og lige præcis på Morten Andersens grund er en ekstra herlighedsværdi. Den ligger lige ned til bækken, og det er planen, at de fire af husene får terrasse lige ned til bækken. Boligerne tegnes af arkitektfirmaet Bo Christensen, der også har tegnet det øvrige byggeri i området.

Annonce

Ejerboliger

Kirsten og Svend Nissen Hansen, der har ejet Vestjysk Plantecenter, bliver boende i deres hus på grunden, og den får en renovering, så den kommer til at fremstå som de øvrige nybyggede huse.

Prisen for et hus på grunden er på omkring to millioner kroner, og i første ombæring vil Morten Andersen forsøge at sælge dem som ejerboliger. Han har allerede solgt det første hus, og med den efterspørgsel, der har været, vurderer Morten Andersen, at det ikke bliver svært at finde købere.

Han skal til et møde med kommunen den 7. maj, hvor der er nogle detaljer, der skal på plads. Efterfølgende regner Morten Andersen med at kunne gå i gang med projektet i forsommeren, og da der er tale om et elementbyggeri, går det hurtigt med at rejse de nye huse. Det betyder, at indflytningen kan begynde til efteråret.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce