Læserbrev

Svend Boye Thomsen: Derfor melder jeg mig ud af Venstre

Havde det været Venstres lokale partiorganisation, der stod i spidsen for kommunen, havde mange ting sejlet i en grad, at man næppe kan forestille sig det.

Læserbrev: Tidligere chefredaktør på Dagbladet Kristian Sand skrev for nylig i et læserbrev, at min beslutning om at lade KD købe politisk rådgivning af mit firma, Vestjysk Kommunikation, var en illoyal beslutning.

Det er jeg ikke enig i, hvad jeg flere gange har redegjort for.

Men jeg har stor respekt for Kristian Sand. Han er et både begavet og sympatisk menneske, og jeg er også nået frem til, at jeg er enig med ham i den hovedkonklusion, han drager i sit læserbrev.

Nemlig, at den rigtige beslutning vil være, at jeg melder mig ud af Venstre.

Jeg har derfor torsdag aften meddelt Venstres organisation, at jeg melder mig ud af partiet.

Jeg gætter sådan set også på, at landsledelsen i Venstre under alle omstændigheder ville have smidt mig ud af partiet, hvis jeg var forblevet medlem, så det gør næppe den store forskel.

Partiet ville nok have ventet til efter valget for at undgå en træls mediehistorie midt under valgkampen, og jeg er også helt bevidst om, at hvis jeg havde ønsket at skade Venstre, så skulle jeg have ventet med at melde mig ud til en uge før valget – jeg kender masser af journalister på de landsdækkende medier, som ville have elsket en historie midt under valgkampen om intern uro i en Venstre-højborg.

Det ville have været særdeles træls for Venstre, men jeg ønsker ikke Venstre noget ondt. Jeg har utrolig stor respekt for borgmester Hans Østergaard. Det har jeg også for gruppeformand Jakob Agerbo og for de øvrige medlemmer af Venstres byrådsgruppe.

Jeg tror også på det, når medlemmer af byrådsgruppen har sagt til mig, at de ville være gået langt for undgå, at jeg blev smidt ud af ’københavnerne’ i partiet.

I den forbindelse vil jeg tilføje, at det er heldigt for Ringkøbing-Skjern Kommune - når nu Venstre har den størrelse og dermed indflydelse, som partiet har - at det er mennesker som Hans Østergaard og Jakob Agerbo, der står i spidsen for byrådsarbejdet.

Havde det været Venstres lokale partiorganisation, der stod i spidsen for kommunen, havde mange ting sejlet i en grad, at man næppe kan forestille sig det. Det er ikke ment som en kritik af alle de mennesker, som yder en stor frivillig indsats for partiet, for der er masser af gode folk i Venstre – blandt andet den nuværende kommuneformand og min egen vælgerforeningsformand i Stadil, Klaus Bjørn - men der er nogle enkeltpersoner, som ødelægger langt mere for partiet, end de selv er klar over.

Mange har sagt til mig, at de synes, det er noget pjat, at Dagbladet har skrevet så meget om sagen, som avisen har. Flere har også sagt, at chefredaktør Gudrun Pedersens leder om mig i avisen var perfid og under lavmålet. Det er jeg faktisk ikke enig i. For nok er jeg uenig i dele af Gudrun Pedersens analyse, men den handlede om sagen, og hun lagde navn og billede til kritikken. Det har jeg stor respekt for, hvad jeg til gengæld ikke har for de mennesker, som de sidste to-tre uger har fået utrolig meget tid til at gå med at sprede rygter om min person bag min ryg.

Som en konsekvens af min beslutning er jeg ikke længere medlem af Venstres byrådsgruppe. Jeg fortsætter derfor som løsgænger i byrådet.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce