Videbæk

Stavnsbundet: På Guldregnallé 9 er jorden giftig

Guldregnallé 9 er opført i 1977 og blev købt af de nuværende ejere i 2010. I 2013 begyndte forureningsundersøgelserne. Foto: Lars Kryger

Ungt par er stavnsbundet til parcelhus på Guldregnallé i Videbæk. Grunden er forurenet, fortæller regionen - tre år efter, at parret købte huset.

Videbæk: Planten guldregn er giftig - og på adressen Guldregnallé 9 i Videbæk er jorden giftig.

Tilbage i 1960'erne lå her en losseplads, indtil Videbæk Kommune i begyndelsen af 70'erne udstykkede arealet, byggemodnede og solgte grundene.

I 1977 blev der opført et parcelhus på nummer 9, som op igennem årtierne var hjem for familier, der ikke vidste, at haven, hvor deres børn legede, og hvor de måske havde anlagt køkkenhave, var forurenet af klorerede opløsningsmidler fra lossepladsen.

I 2010 køber et ungt par parcelhuset på Guldregnallé nummer 9. Her vil de bo og stifte familie - men drømmen er endt i et mareridt. Parret vil ikke stå frem med navn og billede, men lader kvindens far Niels Olesen stå frem. Han er bosat i Egeris og har formidlet parrets historie til Dagbladet.

- Jeg føler mig truet på min retsfølelse. Der er under al kritik, at borgere kan blive sat i sådan en situation af systemet, siger Niels Olesen.

 
Den grå kasse på gavlen indeholder maskineriet til den ventilation, som forhindrer de sundhedsskadelige dampe fra opløsningsmidlerne i jorden i at trænge ind i huset. Foto: Lars Kryger

Låst til huset

Hans datter og svigersøn fortæller:

- Vi er et ungt par, der i februar 2010 overtager ejendommen med en drøm om, at vi i 2015 vil udvide huset med en tilbygning på cirka 50 kvadratmeter og endvidere renovere og modernisere huset. Vi kan på dette tidspunkt se os selv sammen med vores kommende børn bo her i mange år.

I oktober 2013 modtager parret et brev fra Region Midtjylland, der agter at foretage jordforurenings-undersøgelser på grunden.

- Det sætter mange tanker i gang om, hvad det måtte indebære. Forskellige folk tager flere forskelligartede prøver, men ingen kan svare på, hvad der skal ske, eller hvordan vi er stillet.

Den 6. maj 2015 bliver der holdt møde med regionen om, hvad der er fundet af forurening, ligesom det videre forløb bliver skitseret.

- Kort inden har vi modtaget nogle store mapper omkring forureningen, men ingen af os forstår, hvad der står i disse undersøgelsesrapporter.

Parret har i mellemtiden haft møde med banken, da de skal i gang med tilbygning og renovering.

- Men på grund af undersøgelsesmaterialet, der stempler ejendommen som forurenet, vil banken ikke låne os penge. Banken meddeler, at så længe der er påvist forurening, vil man næppe låne os penge noget steds. Vi bliver lige med ét slag låst til huset, som vi ikke kan eller må binde penge i.

Grunden er på hele 1.089 kvadratmeter - men er forurenet med klorerede opløsningsmidler. Foto: Lars Kryger

Alle vores drømme er væk

Region Midtjylland lader ingeniørfirmaet Niras, som er specialister i forurenede grunde, foretage undersøgelserne af Guldregnallé 9. Niras laver mange målinger, både ude og inde i huset og langt hen i 2017 foregår der stadig undersøgelser.

Ifølge parret mener Niras at have fundet en løsning, som senere skal sættes i værk. Det er nu treethalvt år siden, sagen begyndte. Senest har Niras etableret ventilation under huset, der skal afskærme indeklimaet fra afdampningen fra forureningen.

Parret fortæller:

- Hele vejen igennem det lange forløb har der været rigtig mange frustrationer, idet vi ikke ved, hvad fremtiden bringer, og hvor lang tid, der vil gå inden dette er overstået og med hvilket resultat. Frustrationer over at bruge så mange penge på en ejendom, som slet ikke er det værd, og som formentlig aldrig bliver ren. Alle vores drømme er væk, og lige meget hvad vi gør, vil vi aldrig få lov til at låne penge til at realisere vores drømme.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce