Annonce
Erhverv

Skifter stål ud med træ-beton: Troldtekt har fået ny salgschef

Ole Tønning Villumsen kommer til Troldtekt fra stillingen som landechef hos Tata Steel. Pressefoto.
Ole Tønning Villumsen kommer fra jobbet som dansk landechef hos Tata Steel, og får nu ansvaret for Toldtekts danske marked.

TROLDHEDE: Der er en meget god grund til, at Ole Tønning Villumsen har skiftet jobbet som dansk landechef hos Tata Steel ud med stillingen som salgschef hos Troldtekt med ansvar for det danske marked.

- Jeg er fascineret af både produktet og virksomheden Troldtekt. Vi har at gøre med et kendt brand, som passer spot on, når det gælder de aktuelle byggetrends inden for akustikregulering, design og bæredygtighed. Og så er Troldtekt en veldreven virksomhed, hvor jeg allerede fra dag ét har mærket en positiv stemning, siger Ole Tønning Villumsen.

Den 52-årige Ole Tønning Villumsen er uddannede bygningskonstruktør, og har suppleret med uddannelser inden for salg, organisationsudvikling, coaching og ledelse.

I syv år har han arbejdet som landechef hos Tata Steel, og han har derudover blandt andet arbejdet hos Suntex, Inbogulve og Velfac.

Men muligheden for en stilling hos Troldtekt ville han ikke lade gå fra sig.

Han hæfter sig især ved de mange muligheder, der er forbundet med de klassiske Troldtekt plader af træ og cement.

Annonce

Et naturprodukt

- Troldtekt er et naturprodukt, der giver en imponerende vifte af muligheder med forskellige farver og strukturer, integreret ventilation og ikke mindst de nye designløsninger, som jeg glæder mig til at udbrede på det danske marked.

At Troldtekt arbejder meget med cirkulær økonomi, hvor det gælder om at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt og med bæredygtighed, og det har også tiltrukket Ole Tønning Villumsen.

- Jeg glæder mig over at komme til en virksomhed, hvor produktionen er tæt på, og hvor råvarerne er danske. Fabrikken er imponerende med automatisering og robotteknologi

Ole Tønning Villumsen peger også på, at det er en styrke for Troldtekt, at virksomheden tæller alt fra en 40 års jubilar til en række nyansatte kolleger. 40 års jubilaren er forresten Hans Peter Aarslev, der var salgschef frem til 2010, hvor han overlod stafetten til Bo Pedersen, der nu har været et job som projektkonsulent i Sydjylland og på Fyn.

- At begge minde forgængere stadig er i virksomheden, giver unikke muligheder. De har en masse relationer og hele historikken omkring produkter og kunder, som jeg kan trække på, siger Ole Tønning Villumsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce