Annonce
Ringkøbing

Tarm-virksomhed sælger maskiner til hele verden: Forvandler affald til guld

"Turn Waste to Value" - gør affald til noget af værdi - er Runis motto; det er kompressorer af denne type, Runi leverer særligt mange af fortæller direktør Torben Dysager. Foto Poul Osmundsen.
Tarm-virksomheds komprimatorer står kloden over. De sparer det globale miljø for hundredtusindvis af tons CO2 og sikrer, at dyre ressourcer bliver genbrugt og ikke går til spilde.

TARM: Mange taler om miljøet. Nogen gør noget ved det! Blandt de sidstnævnte tæller maskinfabrikken Runi i Tarm.

Virksomheden lever - meget kort fortalt - af at levere maskiner til genanvendelse af affald. Et af de vigtigste virkeområder for Runi er markedet for maskiner til komprimering af EPS-plast, bedre kendt som flamingo.

Og det er noget, der batter!

På firmaets hjemmeside, runi.dk, har Runi en tæller, der viser, hvor meget CO2 virksomhedens maskiner til genbrug af flamingo indtil nu betyder for klodens miljø: I skrivende stund - men tallet ændre sig hele tiden i opadgående retning - har Runi-maskiner komprimeret 572 millioner kilo EPS.

- For hvert kilo EPS, der genanvendes i verden, spares tre liter råolie og tilsvarende udledning af CO2. Så det vil sige, at vore maskiner har sparet kloden for 1,7 milliarder kilo CO2, siger direktør Torben Dysager.

Det er tal, som det godt kan være svære at forholde sig til, indrømmer han.

- Men det svarer til den CO2-udledning, det ville medføre, hvis man kørte jorden rundt i bil 350.000 gange!

Annonce

Runi

Runi er grundlagt af Ruth og Niels Dysager i 1973. Virksomhedens navn er en sammentrækning af Ruth og Niels. Gennem årene producerede firmaet forskellige maskiner, inden man i midten af 1990´erne begyndte med at producere sneglekomprimatorer, der har vist sig at være vældig gode til at komprimere forskellige former for affald.

Torben Dysager, der er søn af Ruth og Niels Dysager, overtog virksomheden i 2003, efter nogle år at have været sælger hos Runi. I dag ejer han den sammen med salgschef Anders Aagaard og teknisk direktør Søren Rossen Bech.

Firmaet står for "hele pakken" - udvikling, produktion, salg og installation.

Der er 30 ansatte i Runi og mange personalegrupper - maskiningeniører og konstruktører, sælgere og marketingsmedarbejdere; i produktion er der flest klejnsmede.

Stor eksport

At Runi skulle komme til at leve af miljømaskiner, stod ikke skrevet nogen steder, da maskiningeniør Niels Dysager i 1973 grundlagde firmaet - hvis navn i øvrigt er en sammentrækning af Ruth (Niels' hustru) og Niels!

- Det navn har vi fastholdt. Det er nemt at huske og til at udtale på alle sprog, siger sønnen Torben Dysager, der overtog virksomheden i 2003; i dag ejer han den sammen med salgschef Anders Aagaard og teknisk direktør Søren Rossen Bech.

- I starten var hovedproduktet maskiner til det danske landbrug. Dem laver vi ikke længere. I dag leverer vi maskiner og totalløsninger til håndtering af affald og materialer til genbrug, siger Torben Dysager.

Det gør Runi så godt, at der i dag er kunder verden over. 85-90 procent af produktionen går til eksport.

Men når Torben Dysager - der bruger megen tid på at rejse kloden rundt for at sælge Runis maskiner - har gæster på fabrikken, behøver han såmænd ikke køre ret langt for at få demonstreret en flamingo-presser fra Runi; de har én stående på genbrugspladsen i Tarm!

- Jeg er forresten stolt over at tage udenlandske gæster med hen på genbrugspladsen; de er altid imponerede over, hvor godt organiseret affalds-genanvendelse er i Danmark, og hvor gode borgerne er til sortere, siger Torben Dysager.

Snegleeksperter

Siden 1996 har Runis hovedprodukt været sneglekomprimatorer. Man kan faktisk uden overdrivelse kalde Runi for "snegleeksperter": Der er leveret over 1500 af slagsen til kunder i hele verden!

Sneglen har vist sig ikke bare at være anvendelig til landbrugsformål; den kan så at sige "æde" stort set alt. Men landbrugs-DNA'et fornægter sig ikke; Runis "snegle" er solide maskiner, der er bygget til hårdt arbejde og skabt til at fungere i mange år under vanskelige forhold.

Ønsker man dokumentation, kan man tage hen på genbrugspladsen i Tarm og se, hvordan Runi-komprimatoren forvandler luftigt flamingoaffald til hårde, tunge blokke af plast.

Da Dagbladet kiggede indenfor sammen med Torben Dysager for at få en demonstration, stod der flere paller med færdigkomprimeret EPS-plast klar til at blive kørt væk.

- Jeg vil anslå, at her står cirka to tons EPS-plast. Det har en værdi af 8000 kroner, når det sælges til genanvendelse. Var det ikke blevet komprimeret, men blot kørt på forbrændingsanlægget, ville det have fyldt meget mere, og ud over forbrændingsafgift skulle kommunen have betalt for at få det kørt væk; det ville nok have givet en udgift på 5000 kroner, siger Torben Dysager.

Det er ikke uden grund, at ét af Runis stærkeste salgsargumenter er, at maskinerne hurtigt tjener sig selv ind igen!

Runi kort

Erhvervsprisen uddeles af Vestjysk Lederforum i samarbejde med Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Prisen er på 25.000 kroner samt et kunstværk.

Der var i år nomineret fem kandidater: Hotel Fjordgården, Skjern Paper, Strandbygaards, Vestjyllands Andel og Runi. Udgangspunktet for prisen er taget i Ringkøbing-Skjern Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner; fødevarer, turisme, produktionsindustri og grøn energi. I år er de nominerede fundet inden for området grøn energi og cirkulær økonomi.

Det er i år ottende gang, prisen uddeles.

50 procent flamingo

- Maskiner til komprimering af flamingo udgør omkring 50 procent af vores omsætning de sidste 20 år. Men sneglekomprimatorer kan også bruges til mange andre materialer. De kan for eksempel separere flydende væsker fra faste stoffer, siger Torben Dysager.

Han har eksempelvis lige været på en tur til Bulgarien, hvor han skulle sælge en komprimator til en papirfabrik.

- Vi leverer ofte testmaskiner til kunder, så de kan se, hvordan de virker, og det var også tilfældet her. Komprimatoren skulle bruges til at presse vand ud af papiraffald. Fabrikken skal betale pr. kilo affald, den afleverer, så derfor betyder det meget økonomisk, hvis 78 procent af affaldet er vand og kun 22 procent tørstof, siger Torben Dysager.

Da han fortalte fabrikkens direktør, at to tredjedele af vandet kunne fjernes, var direktørens umiddelbare reaktion, at "det er for godt til at være sandt". Torben Dysager kørte derfor et parti papiraffald gennem Runien, og resultatet var akkurat, som han lovede.

- Det er klart, at det betyder noget, når en virksomhed på denne måde kan skære to tredjedele af affaldsudgifterne væk på én gang. Det separerede vand kan ovenikøbet genbruges i papirproduktionen, siger Torben Dysager.

Runi har også taget industrirobotter i brug.

Plastaffald

I dag leverer Runi også sneglekomprimatorer til mange andre formål.

- Vi kan komprimere plastflasker, dåser og tekstilstøv. Men vi kan også levere specialløsninger; vi har gennem årene med stor succes leveret maskiner til komprimering af mange forskellige slags materialer og indenfor mange brancher, siger Torben Dysager.

Et område i vækst er også separering af væske fra forskellige affaldsmaterialer - og ikke bare papiraffald. Runi laver for eksempel en maskine til at presse vandet ud af PE-film - altså husholdningsplast.

- Når PE-film skal genbruges, skal det klippes op, og vaskes grundigt. Efter vask skal det tørres 100 procent, før det kan smeltes om til nye produkter. Det er meget billigere at presse vandet ud af plastaffaldet end at tørre det ved hjælp af varme, siger Torben Dysager.

På samme måde kan kunderne også spare mange af penge ved at presse væsken ud af andre affaldsprodukter, eksempelvis fyldte dåser eller plastflasker.

Maskinerne fra Runi "æder" kort sagt stort se alt, og efterspørgslen bare vokser, konstaterer Torben Dysager.

Han ser lyst på fremtiden; miljøet er for alvor kommet på den globale dagsorden, og det skaber efterspørgsel.

- Vores styrkeside er, at vi i over 20 år har haft fokus på sneglekomprimatorer. Og den har jo vist sig at kunne bruges til mange formål, fastslår han.

Nogle af de ekstremt hårdføre "snegle", der bruges til at komprimere affaldet i Runis pressere.
Når flamingoaffald har været en tur gennem en Runi-maskine, ser det sådan ud - hårdt sammenpresset, og meget tungere.
Torben Dysager viser en model af en Runi-maskine.
Dygtigt personale er en af årsagerne til Runis succes.
Det er solidt kram, Runi leverer - men det skal også kunne holde til store belastninger.
Runi betjener sig af underleverandører, men dele samles på fabrikken i Tarm.
Runi har leveret maskiner til store dele af verden fra adressen i Tarms industrikvarter.
Denne presser til flamingo står på Tarm Genbrugsplads.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce