Annonce
Ringkøbing

Rejs tilbage til det gamle Ringkøbing

En guide fra Ringkøbing-Skjern Museum er onsdag 12. februar klar med en byvandring. PR-foto
Ringkøbing-Skjern Museums guide er klar med en byvandring i Ringkøbing onsdag 12. februar, hvor man kan opleve de gamle gader på ny, mens man hører historien om Vestjyllands lille hovedstad.

Ringkøbing: En tur i rundt i Ringkøbings gader, kan blive som en tur tilbage i tiden. Faktisk er det som om historien bliver levende, når en tjenestepige fra Ringkøbing i 1700-tallet viser jer rundt i de gamle gader, som de ville have oplevet det.

I vinterferien, onsdag 12. februar, kan man blive taget med på en levende byvandring og se Ringkøbing på en helt ny måde. Byvandringen starter på Torvet kl. 10 og slutter kl. 11 med besøg på "Dommerkontoret" i udstillingen "Vestjyllands lille hovedstad" - hvor man kan se malerier og genstande fra tidsperioden.

Annonce

Dengang købstaden blomstrede

Det er især 1700- og 1800-tallets Ringkøbing, der fortælles om på denne byvandring - og historierne om dengang købstaden for alvor blomstrede. Men det er også en tur, hvor der er tid til de gode fortællinger, blandt andet historierne om Ringkøbings mange værtshuse og smugkroer og tid til at høre skrønerne om Ringkøbings mange købmænd, deres driftighed og opfindsomhed (og nogle gange også deres dobbelte bogføring) og om den udvikling byen gennemgik i 1800-tallet.

Byvandringen slutter som nævnt på Dommerkontoret, hvor man kan opleve, hvordan Ringkøbing blev "Vestjyllands lille hovedstad". En lille udstilling viser nemlig historien om Ringkøbing som hovedsæde for Ringkøbing Amt, og her finder man blandt andet portrætter af alle amtets borgmestre og amtmænd helt tilbage fra amtets begyndelse i 1794.

Deltagergebyr er inklusiv entré til Dommerkontoret. Ønskes adgang til Ringkøbing Museum betales normal entré. Billetter købes ved turstart eller via Ringkøbing-Skjern Museums online billetportal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce