Annonce
Skjern

Pilot og tidligere Cimber-direktør: Gør Stauning Lufthavn til en flyveplads

Landingsbanen skal have en overhaling, og så skal der findes en afløser for det skimmelramte tårn i Stauning Lufthavn. Arkivfoto
Stauning har en lufthavn af navn, men ikke af gavn, mener garvet luftfartsekspert, der i et brev til byrådsmedlemmerne tilbyder gode råd til at omdanne lufthavnen til en flyveplads og eventpark. Lufthavnsformand er klar til et møde.

Stauning: Det bliver aldrig en god forretning at drive Stauning Lufthavn, og det bør byrådet tage konsekvensen af.

Sådan lyder den kontante melding fra pilot og tidligere Cimber-direktør Jørgen Nielsen fra Sønderborg, som med stor interesse har fuldt skriverierne om den vestjyske lufthavns udfordringer. Senest da et stort flertal i byrådet valgte at frigive 2,5 millioner, som skal bruges til at renovere alt fra landingsbane til kontroltårn, der har været forsømt i årevis.

Set fra sidelinjen i Sønderborg er det ærgerligt, at lufthavnen i Stauning er så udfordret. Og der er brug for handling, så lufthavnen enten bliver udviklet, forandret eller afviklet, mener Jørgen Nielsen.

- Jeg kan godt forstå, at det gør ondt på kommunens selvforståelse, hvis man pludselig ikke længere har en lufthavn. Jeg skal bestemt ikke afgøre, om Ringkøbing-Skjern Kommune skal gå den ene eller den anden vej. Min henvendelse skal ses som en fremstrakt hånd. Jeg har beskæftiget mig med luftfart i rigtig mange år, og jeg mener, jeg har nogle idéer til, hvordan man kan genskabe miljøet, som Stauning har været kendt for. For mig at se, handler det om at omdanne lufthavnen til en flyveplads og eventpark, siger Jørgen Nielsen.

Kravene til teknik og bemanding er mindre - og billigere - at leve op til for en flyveplads end en lufthavn.

- Generelt kan de danske flyvepladser gøres til et stort aktiv, men mange steder møder flyveklubberne ikke andet end døde fluer i vindueskarmene, siger Jørgen Nielsen.

Luftfartseksperten har sammen med sit brev sendt en stribe forslag til udviklingsmuligheder, blandt dem dronecenter og skoleflyvning, som man faktisk allerede har fokus på i Stauning Lufthavn. Men han har også andre idéer, for eksempel: weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og ikke mindst flyturisme.

Formand for Stauning Lufthavns bestyrelse og byrådsmedlem John G. Christensen (S) vil gerne tage imod Jørgen Nielsens tilbud om et møde og har derfor sagt ja tak.

- Vi vil selvfølgelig gerne lytte. Samtidig bliver der mulighed for at rette op på nogle misforståelser. Han har fulgt lufthavnen via dagspressen, men virkeligheden er mere nuanceret, siger formanden og fortsætter:

- Men jeg køber ikke hans pointe om, at Stauning lige så godt kunne være en flyveplads. Hvis det sker, forsvinder kommunens tilskud jo også og dermed også et vigtigt økonomisk grundlag, påpeger John G. Christensen.

Byrådsmedlem Kristian Andersen (KD) er dog ikke skræmt af tanken om en statusændring. Kristendemokraten har længe været skeptisk overfor det store årlige driftstilskud på små to millioner kroner, og KD stemte også imod at frigive 2,5 millioner til renoverings-efterslæbet af lufthavnen.

- Jeg synes, det er tid til at se, om vi ikke skulle finde en ny form. Jeg synes, det er oplagt at undersøge, hvad det vil betyde, at lufthavnen bliver til flyveplads. Jeg mener ikke, det er en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, som ikke har nogen betydning for den lokale infrastruktur, siger Kristian Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Sommerhusejer om paragraf 3-sagen: Det er en ommer, Hans Østergård

Læserbrev: Kære Hans Østergaard. Det er en lang forklaring, du giver i Dagbladet lørdag i sommerhussagen. Du kunne have udtrykt dig meget mere enkelt: UNDSKYLD! Undskyld for at Ringkøbing-Skjern Kommune alias Naturens Rige har forårsaget naturødelæggelser i et hidtil helt uset omfang. Undskyld fordi kommunen ikke på trods af advarselssignaler fra Ringkjøbing Amt, fra afgørelser i klagenævn mv. har forstået lovgivningen. Undskyld til de etablerede husejere, der gennem årerne har klaget til kommunen over nye ulovlige bebyggelser, men er blevet afvist. Undskyld til amtet for at påstå at den har et medansvar. Undskyld til Miljøministeriet for helt uden grundlag at misbruge et svarbrev fra 1994 fra ministeriet som forklaring på ulovlighederne. Og måske også undskyld til undertegnede, der henvendte sig personligt til dig (husker du ikke korrespondancen, kan den læses på www.bcinternational.dk/RKSK/brev-til-borgmesteren.pdf) om sagen i februar 2019, uden at jeg på noget tidspunkt efterfølgende har modtaget svar på min henvendelse. Hvis du havde læst min seneste redegørelse, Prøvelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes Baggrundsnotat, som også er tilgået kommunen, så ville du vide, at dit læserbrev indeholder bunker af fejlagtige påstande og faktuelle fejl (Notatet ses på www.bcinternatioinal.dk/RKSK/notat.pdf). Ringkjøbing Amt har ikke på noget tidspunkt givet den opfattelse, at Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke skulle finde anvendelse i de pågældende sommerhusområder. Tværtimod, hvilket der foreligger dokumentation for i min prøvelse af kommunens baggrundsnotat. Måtte man håbe, at der fortsat er personer fra det tidligere amt, der kan bevidne dette. Det fremgår ligeledes, at det brev, du henviser til fra Miljøministeriet, intet udtrykker, der giver belæg for de påstande, der fremføres om ministeriets rolle i sagen. Når ministeriet i en sag om kystbeskyttelse af kommunen får den opfattelse at 50 % af kommunens sommerhuse ligger i landzone er det helt naturligt at henstille til kommunen, at disse områder overgår til sommerhusområder, som det er meningen med zoneopdelingen. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ved en sådan ændring stadig skal tages hensyn til beskyttelse af eventuelle §3 områder. Miljøministeriets brev siger intet, der kan opfattes anderledes. Du kalder de 11 områder for allerede ”rigt udbyggede sommerhusområder”. Efter kommunens egne oplysninger er der efterfølgende gennemført 596 ulovlige byggesager ud af i alt 750 ejendomme i disse områder. Det kræver vist en nærmere forklaring for at kunne opfattes som en bagatelagtig byggeaktivitet i områder, hvor der ikke må foretages nogen form for tilstandsændring. Hvis du havde læst nogle af Klagenævnets afgørelser, ville du vide, at også carporte, udhuse mv. opfattes som en tilstandsændring, der ikke kan gives dispensation til. Naturbeskyttelsesloven og de tilhørende vejledninger definerer meget klart, hvilke områder der er omfattet af loven. Og det fremgår tydeligt af utallige afgørelser gennem årerne fra Klagenævn, hvad konsekvensen er, hvis loven ikke overholdes. Afgørelser der også tilgår kommunen, uden at den tilsyneladende har interesseret sig for sagen. Hvis kommunen ikke læser det lovstof, den er sat til at forvalte, eller ikke forstår indholdet, kan det næppe henregnes under begrebet ”at være i god tro”. Det oplyses, at kommunen nu selv har forklaret sig til ministerierne efter at Danmarks Naturfredningsforening har rettet henvendelse til såvel miljøministeren som erhvervsministeren i sagen. Hvis denne forklaring bygger på de samme fejlagtige oplysninger om Ringkøbing Amt og Miljøministeriets påståede roller, skal det henstilles til kommunen at korrigere dette for at undgå at blive aldeles miskrediteret hos de statslige myndigheder. Der er i den foreliggende sag brug for alt andet end at fremstå utroværdig.

Annonce