Annonce
Erhverv

Opsigelser på Vestas: 48 medarbejdere i Ringkøbing har fået fyreseddel

Der bliver færre medarbejdere på Vestas på havnen; men det lykkedes næsten at halvere antallet af fyringer. Arkivfoto.
Det lykkedes at få reduceret antallet af fyringer kraftigt; tillidsmandsgruppen vil bestræbe sig på at hjælpe de fyrede videre med job eller uddannelse.

RINGKØBING: 48 medarbejdere på Vestas nacellemontage på havnen i Ringkøbing blev mandag opsagt i forbindelse med den fyringsrunde, der blev meldt ud 28. august.

Tallet er dog væsentligt lavere end det antal, Vestas oprindeligt påtænkte at afskedige - nemlig omkring 90 medarbejdere.

- Da fyringerne blev meldt ud, gik vi straks i forhandlinger om at få antallet bragt ned, siger Michael Abildgaard, fællestillidsmand for de omkring 4000 Vestas-medarbejdere i Danmark.

- En del kolleger søgte over i ledige stillinger i andre dele af koncernen, så vi stod til sidst med 66 medarbejdere. Af disse valgte 11 at gå på pension, og syv meldte sig selv til listen, så tilbage var altså 48, der fik en fyreseddel. Selv om vi altså har fået reduceret antallet af fyringer væsentligt, er det selvfølgelig trist for de kolleger, der blev fyret. Tillidsfolkene slipper dem ikke, men vil fortsætte med at hjælpe dem med job og uddannelse i den kommende tid, fastslår Michael Abildgaard.

Annonce

Dyk i efterspørgslen

Formanden for LO Ringkøbing Fjord og for Metal Skjern-Ringkøbing, Helge Albertsen, glæder sig over, at det lykkedes at få reduceret fyringerne så markant.

- Det er trist for de 48, men Vestas hjælper dem videre med uddannelsesplaner, ligesom vi står klar i fagforeningerne for at hjælpe dem videre til et nyt job. Og der er gode muligheder set i lyset af beskæftigelsessituationen, siger han.

15 faglærte medlemmer af Metal er blandt de fyrede, men den lave ledighed taget i betragtning tror Helge Albertsen på, at det nok skal kunne lade sig gøre for dem at finde et job.

Tilsvarende er han fortrøstningsfuld, når det gælder de fyrede ufaglærte. Også de har generelt gode beskæftigelsesmuligheder lige nu.

- En ubekendt er, hvilken virkning fyringerne får for underleverandører her i området. Det ved vi ikke endnu, men lad os i alt fald glæde os over, at det ikke gik så galt, som vi havde frygtet, siger Helge Albertsen.

Vestas begrundede afskedigelserne med, at der er kommet et dyk i efterspørgslen på møller på det europæiske marked; derfor har det været nødvendigt at mindske produktionen af naceller og hubs til MW-platformen i Ringkøbing.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce