Hvide Sande

Nu er ny kanal åbnet: - Det ser rigtig godt ud

Her kan man fra dronehøjde se den nye kanal. De første huse Langsand Langs Vand ses oppe midt i billedet. Foto Jørgen Kirk.
Stort feriehusprojekt i Hvide Sande begynder for alvor at tage form; kanal fra slusen til lystbådehavnen nu færdig.

HVIDE SANDE: Hvide Sande har nu fået en ny vandvej - Langsand-kanalen.

Lige før påske blev kanalen, der går fra slusen til lystbådehavnen, åbnet; det samme gjorde en sidekanal, der forløber langs sydsiden af det store feriehusprojekts første etape.

- Det ser rigtig godt ud, siger Henning Davidsen, der leder ferieboligprojekt Langsand Langs Vand.

Første etape består af 11 boliger, der er solgt, og som i løbet af det næste par måneder vil blive afleveret til ejerne.

Etape to - der omfatter otte boliger - er også solgt, og vil stå klar til overtagelse i marts 2020, fortæller Henning Davidsen.

De to følgende etaper i første del af projektet, etape tre og fire, omfatter begge 13 boliger, og vil blive ført ud i livet, efterhånden som de sælges.

Ifølge Henning Davidsen går salget også fint i etape tre.

Der er dog lang vej endnu, før Langsand Langs Vand står færdig. Hele projektet omfatter 100 ferieboliger; første afdeling er på 45 boliger, mens der er 55 i næste afdeling.

Nu kan folk i alt fald få et indtryk af, hvordan byggeriet kommer til at se ud, siger Henning Davidsen.

- Det vil næppe skade det fremtidige salg, at man nu kan komme ned og dyppe fingrene i kanalen, siger han.

Når det står færdigt, bliver Langsand Langs Vand Hvide Sandes Venedig.

Stor interesse

Kasper Palnov, EDC Hvide Sande, der - sammen med Estate - sælger boligerne, er heller ikke i tvivl om, at det er en fordel, at projektet nu er kommet så langt, som det er.

- Hidtil har er været tale om projektsalg. Men nu kan interesserede se, hvordan boligerne og omgivelserne er, og det skader ikke, siger han.

Kasper Palnov fastslår, at der har været betydelig interesse for Langsand Langs Vand, og han tror på, at den forbliver stor.

- De fleste kunder er i den alder, hvor børnene er flyttet hjemme fra. Når jeg spørger dem om, hvorfor de er interesseret i Langsand Langs Vand, svarer de typisk, at de gerne vil have en feriebolig, de ikke skal bruge tid på at vedligeholde, og som ligger nær byen, men som samtidig er tæt på vand og på naturen, siger han.

Er man interesseret i at se boligerne, arrangeres der åbent hus i pinsen, siger Henning Davidsen.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce