Annonce
Erhverv

Nedgang: Vestas fyrer 90 medarbejdere på fabrikken i Ringkøbing

Vestas har meldt ud, at der skal siges farvel til 90 medarbejdere i Ringkøbing. Arkivfoto

Ringkøbing: Her til morgen har medarbejderne på Vestas' nacellemontage på havnen i Ringkøbing fået en yderst trist melding.

Vestas oplyser følgende i en mail til Dagbladet: "For at imødekomme det nuværende dyk i efterspørgsel på det europæiske marked samt fastholde vores konkurrencedygtighed er vi nødsaget til at nedskalere produktionen af naceller og hubs til 4 MW platformen i Ringkøbing. Det betyder, at vi desværre påtænker at sige farvel til omkring 90 medarbejdere på fabrikken. Det er altid hårdt at tage afsked med gode, hårdtarbejdende kolleger, men med en forventning om at størstedelen af væksten finder sted uden for Europa, er vores globale produktionsapparat nødt til at reflektere markedsudviklingen, så vi er i stand til at gribe vækstmulighederne".

Forventningen er, at Vestas i næste uge indledes forhandlinger med repræsentanter for medarbejderne omkring forløbet med afskedigelserne.

Vestas har i øjeblikket 530 ansatte på fabrikken i Ringkøbing. I alt er der ansat 640 medarbejdere i Ringkøbing, og det er inklusive HR, Finance, Transport and Planning og R&D. I alt er der 4300 Vestas-medarbejdere i hele Danmark.

Vestas oplyser videre, at afskedigelserne udelukkende kommer til at ramme fabrikken i Ringkøbing.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce