Annonce
Ringkøbing-Skjern

Landbruget er presset af de mange millimeter regn

De store mængder vand giver landmændene udfordringer med at få høsten i hus. Foto: Jørgen Kirk
Hveden begynder at drysse, og mejetærskerne står klar til at få høsten i hus i en fart, når tørvejret rammer.

RINGKØBING/SKJERN: Hveden står overmoden på markerne, og i maskinhusene står landmændene og tripper for at komme ud med høstmaskinerne. Når de da ikke lige holder øje med vejrudsigten, som heldigvis ser ud til at byde på snarligt tørvejr.

- Hveden står overmoden og er begyndt at drysse, fordi det blæser og stråene slår mod hinanden, så kernerne falder på jorden, fortæller planterådgiver Karsten Jensen fra Vestjysk Landboforening.

Årets høst er blev meget forsinket på grund af den megen vand, der er faldet fra oven i løbet af august. Kornet er vådt og flere marker er ved at være så bløde af regnen, at man ikke kan køre i dem.

Annonce

Mangler stabilt tørvejr

- Det er lidt dystert, men heldigvis ser det ud til, at vi får tørvejr sidst på ugen. Det er tiltrængt. Vi har en god høst i år, men det er svært at få den bjærget, siger planterådgiveren.

På Stauning Maskinstation står man og tripper for at komme ud at køre med de tre mejetærskere.

- Vi har en stor høst derude, som skal i hus. Vi er virkelig presset og har brug for noget stabilt tørvejr, siger Henrik Astrup.

Når først regnen stopper hen mod weekenden, skal der køres igennem, siger han.

Nogle landmænd har høstet, hvis der har været en tør stund at køre i, men vådt korn kræver tørring, og det er dyrt.

Nomadehøst

Landmand Mourits Rahbek fra Lem har marker ved både Velling, Lem, Hanning og Skjern. Så han har haft vejrspejdere ude og har sendt mejetærskeren i retning af tørvejr som en anden nomade. Men kornet har været vådt, så han har sat en gennemløbstørremaskine op. Den kører på gas, men det har reddet flere høstdage for ham, selvom han langt fra er færdig med at få høsten i hus.

- Vi skal bruge 10 høstdage, før vi er færdige, så vi står bare og venter på at komme ud at køre. Der er tab for hver dag, der går, fortæller Mourits Rahbek.

Han har høstet omkring 80 procent af sit frøgræs indtil videre. Men han har blandt andet 12 hektar nær Skjern Enge, som, han frygter, er gået tabt. Det er et træls tab på omkring 150.000 kroner.

- Men vi har ikke så meget at hyle over endnu. Det hvede og byg, som vi har høstet, har en pæn kvalitet og giver et godt udbytte, fortæller han.

Vejrudsigten lover p.t. tørvejr fra fredag og et godt stykke ind i den kommende uge, hvilket landbruget hilser velkomment. Det betyder, at der vil blive travlhed på vejene, når de store høstmaskiner køres i stilling fra tidlig morgen til sen aften, hvilket de øvrige trafikanter skal være opmærksom på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce