Annonce
Erhverv

Kamp til stregen: Skjern Paper hædret med Erhvervsprisen 2019

De vandt Erhvervsprisen 2019: Forrest er det repræsentanterne for Skjern Paper. I midten direktør Jørgen Thomsen, til venstre John Nybo og til højre Nikolaj Thybo. Fra venstre Anders Aagaard og Søren Rossen Bech fra Runi, Claus Scotwin og Ole Strandbygaard fra Strandbygaard, Brian Madsen fra Fjordgården og Jesper Bilberg og Brian Agerbo fra Vestjyllands Andel. Foto: Mads Dalegaard
Konkurrencen var benhård, men i sidste ende var det Skjern Paper, der løb med prisen og prestigen; hæderen begrundes med, at virksomheden har stor betydning lokalt, er en global spiller, har haft mod til at foretage store investeringer over en lang årrække, og er nået langt i den grønne omstilling.

LØNBORG: - Vinderen er fra Skjern. Vinderen gør det i bæredygtigt papir... Vinderen er...

... Skjern Paper! Tillykke!

Sådan lød det, da formanden for Vestjysk Lederforum, Julie Vesterby, fredag aften afslørede, hvem der løb af med Erhvervsprisen 2019, der for ottende gang blev uddelt i et samarbejde mellem Lederforum og Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Kåringen skete i forbindelse med Vestjysk Lederforums årlige nytårskur, der går på skift mellem forskellige steder i kommunen, og som i år fandt sted på Lønborggaard.

Ligesom tidligere år var der valgt et tema for prisuddelingen; i 2019 var emnet den grønne omstilling og cirkulær økonomi.

Skjern Paper var oppe imod stærke modstandere - Hotel Fjordgården, Vestjyllands Andel, Strandbygaard og Runi - og Jule Vesterby lagde ikke skjul på, at bestyrelsen, der skulle finde vinderen, havde været på en svær opgave.

- Men efter lange snakke er vi kommet frem til en vinder, sagde hun.

Som begrundelse pegede hun på, at Skjern Paper har haft stor betydning lokalt; at vinderen er en global spiller; at virksomheden har haft modet til at foretage store investeringer over en lang årrække; og at Skjern Paper har opnået imponerende resultater i sin grønne omstilling.

Annonce
Omkring 200 deltog i nytårskuren på Lønborggaard. Foto: Mads Dalegaard

Meget at være stolt af

Erhvervsprisen blev i sin tid indstiftet med det mål at sætte fokus på lokale virksomheder, der klarer sig godt, og som er væksts- og arbejdspladsskabende lokomotiver i kommunen.

- Der er meget at være stolt af i vores område. Noget af det handler om mentalitet og vilje – andet om den fantastiske natur vi lever med, af og i. Men vores virksomheder er altså også en kilde til stolthed, sagde Julie Vesterby, inden hun afslørede årets vinder.

- Når vi vælger årets tema for erhvervsprisen, tager vi udgangspunkt i kommunens erhvervsmæssige styrkepositioner; fødevarer, turisme, produktionsindustri og grøn energi. I år har vi fortolket grøn energi en smule og zoomet ind på både grøn energi og cirkulær økonomi.

- Der er mange måder at tænke i grønne baner og cirkulær økonomi. Artiklerne i Dagbladet har vist, at der også på dette område er meget at være stolt af. Det er fem forskellige, gode historier om, hvordan man kan tage små og store skridt hen imod en grønnere verden. Noget af det sker på lokalt niveau, mens andet gør en forskel på globalt plan. Det har virkelig inspirerende at læse om de fem kandidater, fastslog Julie Vesterby, som derefter kaldte repræsentanterne for de fem virksomheder op på scenen.

De nominerede

Skjern Paper er etableret i 1965, og er i dag den sidste tilbageværende papirfabrik i Danmark. Den beskæftiger 75 mand. Virksomheden producerer på basis af genbrugspapir, de fleste produkter ender som paprør inde i toiletpapir- og køkkenruller eller som papfyld i laminatprodukter.

Papirfremstilling er energitungt. Derfor har fabrikken sit eget flisanlæg til fremstilling af damp. Det har reduceret CO2-udledningen med 89,2 procent sammenlignet med den gamle gasfyrede kedel. I 2012 fik man installeret Danmarks største varmepumpe, sådan at overskudsvarmen leveres direkte til fjernvarmeforbrugerne i Skjern By. I dag kan Skjern Paper levere langt over halvdelen af den varme fjernvarmen sender ud til forbrugerne.

Runi er grundlagt af Ruth og Niels Dysager i 1973, og producerede gennem årene forskellige maskiner, inden fabrikken i midten af 1990'erne begyndte at producere sneglekomprimatorer, der har vist sig at være vældig gode til at komprimere forskellige former for affald, for eksempel flamingo og plast. Runi står for "hele pakken" - udvikling, produktion, salg og installation, og der er i dag 30 ansatte i virksomheden.

Hotel Fjordgården blev grundlagt i 1967, og er siden udvidet flere gange, så det i dag er fire gange så stort, som det var i starten. I øjeblikket er hotellet i fuld gang med at bygge det nye Kurbad Fjordgården, der åbner i foråret 2020. Det har omkring 26 fastansatte samt en del "løst" ansatte.

De seneste år har hotellet haft megen fokus på energibesparelser og cirkulær økonomi. Dels for at spare penge, dels fordi kunderne i stigende grad efterspørger et "grønt" hotel. Blandt andet er der investeret i varmevekslere, krydsvekslere og blandesløjfer; det kommende kurbad er selvfølgelig også indrettet efter de mest besparende principper. Hotel Fjordgårdens restaurant har også fokus på brug af lokale råvarer og på at undgå madspild.

Vestjyllands Andel i sin nuværende form daterer sig fra 2002. Grovvaredelen er fortsat en kerneaktivitet i VA, men meget andet er kommet til via opkøb og associerede selskaber. Virksomheden har de senere år haft fokus på den grønne omstilling og cirkulær økonomi. Den har således investeret i en fabrik i Skive, der forarbejder søstjerner til foderprotein, har købt Adival, der laver fødevarerester om til foder, og er med i Danish Bio Commodities, der sælger biogas-certifikater. Desuden er VA med i et stort projekt, der går ud på at omdanne græs til protein og med biogas som biprodukt.

Strandbygaard A/S blev grundlagt i 1898 af Jens Strandbygaard. I næsten 100 år lå virksomheden i Skolegade 4. I 1996 blev produktionen dog flyttet ud på Trykkerivej 2 ved Ringvejen, hvor den i dag har udviklet sig til et grafisk "supermarked", der kan klare stort set alle opgaver. Allerede for 15 år siden begyndte den store trykkerivirksomhed i Skjern at sætte fokus på miljøet ved at blive svanemærket, og siden er fulgt en lang række andre miljøtiltag; virksomhedens ejere, Ole Strandbygaard og Claus Scotwin, er overbeviste om, at hensyntagen til klimaudfordringer og cirkulær økonomi er en betingelse for succes i trykkeribranchen.

Lederforums nytårskur var en god anledning til at hilse på hinanden. Foto: Mads Dalegaard

En glad vinder

I sidste ende var det Skjern Paper, der løb med prisen, og det var da også en glad direktør Jørgen Thomsen, der tog imod prisen.

- Det er fantastisk for os at vinde, når man er nomineret sammen med fire andre virkelig kompetente virksomeder, der alle har et grønt image. Faktisk har vi et samarbejde med Strandbygaard - og vi har også en Runi-presse stående; den kan jeg godt anbefale, sagde direktøren.

Jørgen Thomsen understregede videre, at konkurrencen i papirbranchen gennem mange år har tvunget virksomhederne til at fokusere på energibesparelser.

- Efterhånden er vi også begyndt at kigge mere på det grønne, og jeg tør godt sige, at i dag er det aftryk, Skjern Paper sætter på det eksterne miljø meget lavt - og det slutter ikke med det, sluttede Jørgen Thomsen.

Direktøren for Runi, Torben Dysager, havde i sidste øjeblik måttet melde fra, da han skulle til Los Angeles for at mødes med en kunde.

Han var dog i SMS-kontakt med salgschef Anders Aagaard Nielsen for at høre, hvordan det gik.

Da Julie Vesterby havde udråbt Skjern Paper til vinder, SMS'ede han følgende besked til Torben Dysager:

"Vi kunne ikke gøre det bedre. Vore kunder var for stærke"!

Der blev hilst hele vejen rundt. Foto: Mads Dalegaard
Aftenens vinder - direktør Jørgen Thomsen fra Skjern Paper - i samtale med nogle af de øvrige deltagere i nytårskuren. Foto: Mads Dalegaard
Skjern Paper fik ud over hæderen en check på 25.000 kroner og denne skulptur. Foto: Mads Dalegaard
Snakken gik livligt blandt de 200 fremmødte. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce