Annonce
Debat

Jeg vælger mig april - Skribenten og Lillemors forårsfornemmelser

Inden vi ser os om, kan vi kaste kåben væk! Og corona-åget, jubler skribentens kone. Skribenten er gnaven... Foto: Lars Egelund

Lillemor står i stuen i den spæde forårssol. Nynner og småsynger, mens hun hænger påskeæg og –harer på en stor buket afskårne grene fra parcelhusets hængebirk:

Jeg vælger mig april!

i den det gamle falder,

i den det ny får fæste.

Det volder lidt rabalder,

dog fred er ej det bedste,

men at man noget vil!

Skribenten sætter havetræskoene, og kommer ind ad den halvåbne terrassedør:

Hvad er det du går rundt og bræger om Lillemor? April-hvaffor-nå’et…?

- Jeg går såmænd bare og forsøger at komme i forårs- og påskestemning!

Komme-Come-On! April og min bare …. Fis i én hornlygte! Hvordan kan du være så sikker på, at det gryende forår ikke bare er … en ME-GA-STOR aprilsnar!?!

- Åh, din sure gamle stodder!!! Har du helt glemt, at to af dine børnebørn kommer på besøg her i påsken! Vi har ikke set dem i flere måneder!

Har du så til gengæld slet ikke hørt, at det kan være corona-livsfarligt at omgås sådan nogle barylere. Især for sådan nogle metusalemmer som os to?

- Jamen, Brostrøm siger, at når man har fået det første stik, må man gerne kramme igen. Og for øvrigt får de en kvik-test inden de bliver afleveret på lørdag.

Man ved snart ikke, hvem man tør stole på? De snakker som vinden blæser. Det er ligesom at høre TV2-vejret.

- Godt du sagde det. Mikael Jarnvig har lovet strålende påskevejr med op til 17-18 grader og sol. Altså påskefrokost på terrassen. Fik du slæbt havemøblerne frem fra skuret?

Jeg mindes sgu’ da utallige påsker med havgus fra vest, og snekaos på Sydhavsøerne og Bornholm! Husk, at påsken falder tidligt i år. Sååååååå…!!! Nu bare helt ro på, Lillemor. Sommertid og sætte havemøblerne frem: I kan rende mig!


Jeg spør’ mig selv, om det er din grå stær, der spiller dig et puds. Har du ikke set vårens hæk? Den er allerede grøn! Grøn er håbets farve. Inden vi ser os om, kan vi kaste kåben væk! Og corona-åget.


- Jeg spør’ mig selv, om det er din grå stær, der spiller dig et puds. Har du ikke set vårens hæk? Den er allerede grøn! Grøn er håbets farve. Inden vi ser os om, kan vi kaste kåben væk! Og corona-åget. Om bare to stik mere - ét til hver! Har du for resten liiiige glemt den globale opvarmning? Grønland smelter. Polerne sejler. Snart bli’r Danmark subtropisk!

Det samme forårspladder år ud og år ind fra de såkaldte eksperter. Jeg minder dig om skøjteløb og isskruningerne på Fjorden for blot 3-4 uger siden. Så kom bare ikke hér!

Lillemor insisterer, for hun ved godt, at hun til sidst trækker det længste strå:

Det er i dag et vejr - et solskinsvejr!

O, søde vår, så er du atter nær!

Nu vil jeg glemme rent,

at det var vinter,

nu vil jeg gå og købe hyacinther

og bringe dem til én,

som jeg har kær”.

Åh, må jeg være fri! Måske vi så småt igen skulle begynde at kigger ud over vores egen nærsynede næsetip. Hvad fx med det arabiske forår for ti år siden. Hvad kom der ud af det? Blod, sved, tårer - og ufred i hele Mellemøsten. Her til formiddag var diesel for øvrigt steget 59 øre literen nede på Q8. Bare fordi en sikkert fordrukken kaptajn på et containerskib nede i Suezkanalen har sovet på sin vagt.

- Gud, ja, kan du huske vores juleferie på kamelryg ved pyramiderne, dengang vi var helt unge og nyforelskede? Og senere de mange efterårsferier til Mallorca med Spies og Tjæreborg-præsten. Det var tider!

Jeg kan oplyse, at Mallorca her i Påsken bliver et rent Helvede på jord. Mutti-Merkel og spanierne har givet prøjserne frit lejde. 41 fly er allerede lettet fra Hamborg med destination Palma. Som næsten ikke har Covid - endnu da! Det samme ville ske, hvis vi åbnede ’vildsvinehegnet’ ved Kruså! Købmanden i Søndervig ville garanteret få travlt; men det ville vores sygehuse også om en fjorten dages tid.

- Nå, men en påske herhjemme i fred og ro blandt landsmænd skal nu også blive meget rart. Måske man for en gang skyld skulle gå i kirke…

Ikke i kirke; men udendørs – under Guds åbne himmel. Og forbeholdt max 25 forhærdede proselytter, der vil fejre, at man naglede hans sønnike op på et kors.

- Hov, stop en kvart! Du glemmer Påskedag, hvor håbet igen-igen får fæste. Li’som i Bjørnstjerne Bjørnsons ode til april: ”… fordi den smiler, smelter / fordi den evner ejer / fordi den kræfter vælter - / i den bliver somren til! ”. Uden HÅBET og TROEN på fremtiden, kan vi lige så godt pakke sammen.

Ja, eller pakke vores sydfrugter, og tage ned til den rigtige varme: Toscana, Den franske Riviera, Det græske Øhav… Med barolo, kold rosévin eller ouzo inden for rækkevidde – ’ad libitum’! Tyrkiet skulle være kanonbilligt lige nu… De har indset, at der skal en stærk leder til at styre løjerne. Det er Erdogan mand for!

- Må jeg minde dig om Henrik Nordbrandt – ham poeten, du ved nok, med digtet om, at det danske kalenderår har 16 måneder; nemlig de 12 vi kender, plus 4 x november. Er han måske ikke vendt hjem til Dannevang igen? Netop fra Tyrkiet.

Er det, du prøver at bilde mig ind, at Danmark skulle være denne verdens absolutte smørhul? – STEDET hvor alle stortrives, når man som os to er nået hinsides skelsår og alder?!?

- Nej, for så langt rækker mine evner ikke. Men måske vil jeg for gammelt makkerskabs skyld forære dig lidt tankegods til din slunkne værktøjskasse. Og ruste dig til, sammen med de herrer Dissing & Andersen, at hilse forårssolen velkommen: ”Det er forår. Alting klippes ned. Der beskæres i buskadser og budgetter…”

En dansk forårsbebuder på terrassen. Foto: Lars Egelund


Åh, skån mig for mere snak om havearbejde, gider du!

- Jamen okay, så prøver vi denne her! Kan du huske, dengang vi var unge og gik til Smuk-koncerter. Vi drak øl, og ikke alt det rødvins-sprøjt! Og vi skrålede med i kor, når Anne Linnet sang sin Forårsdag: ”Jeg ved, at al min sidste tid skal leves / jeg ved, at tiden tæller hjertets slag / at alt, det vi har grædt igennem livet / det svinder på en forårsdag… ”.

Ja, og Lis Sørensen og Sanne Salomonsen…!

- Jeg fornemmer måske – men også kun måske! – at du li’som er ved at være mør…? Du liver op! Du lever! Carpe Diem! Og husk så, også i morgen, du gamle, at sige til dig selv (hun synger): ...og en gang går solen sin runde uden mig…

Og han istemmer: ”…men når forårssolen skinner, lever jeg! ”

- Jøsses! Se nu bare, nu skinner solen igen! Skat, hvad med om vi delte to kælderkolde ”Fynsk Forår”. En dansk forårsbebuder par excellence! Du henter, og så sætter jeg frokosten på bordet imens. Jeg lover dig: Det bliver uden Mette-makrel i tomat. Forresten, vinduespudseren har lovet at komme lige efter påske. Og jeg har fået en frisørtid næste tirsdag.

Hvorpå farfar går hovedrystende i kælderen. Og farmor småsynger ungpigeagtigt i køkkenet:

Jeg vælger mig april,

fordi den stormer, fejer,

fordi den smiler, smelter,

fordi den evner ejer,

fordi den kræfter vælter,

i den bli'r somren til!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Nu bliver Rute 15 forhåbentlig bredere

Annonce