Erhverv

Ikast drømmer stort om bymidten

Ikast-Brande Kommunes borgmester Ib Lauritsen og en fyldt mødesal tænkte, så det knagede over fremtiden for Ikast. Borgmesteren ser lyst på tiden, der kommer. Foto: Thomas Maxe
Byen ligger midt mellem HerningCentret og det kommende Bestseller-tårn og mega-shoppingcenter i Brande. Men Ikast ser lyst på fremtiden.

IKAST: - Når jeg nu kan købe en billig flybillet til Rom for omkring 500 kroner, hvorfor skulle jeg så vælge at besøge Ikast?

Spørgsmålet kommer fra Anne-Marie Dahl, indehaver af Aarhus-firmaet Futuria. Hun er cand. scient. pol. med sidefag i psykolog og specialist i såkaldte megatrends.

På jævnt dansk er hun det, man kalder fremtidsforsker, og Ikast-Brande Kommune havde lige før påskeferien inviteret hende til Ikast for at sætte fut i et borgermøde, der skal skaffe input til de næste års kommune- og lokalplaner.

Anne-Marie Dahl havde ikke nogle letkøbte løsninger med i tasken, men hun gav et både underholdende og tankevækkende indblik i de udfordringer, der venter byer som Ikast og Brande, når nutidens ”curlingbørn” bliver voksne.

- Snusfornuft bliver afløst af følelser. De børn og unge, som vokser op i dag, er børn af oplevelsesøkonomien. De er vant til, at kyllingen i supermarkedet hedder Holger, og de har hørt en fortælling om den gård, den er vokset op på. De forventer oplevelsesværdi, og alting skal føles godt, forklarede Anne-Marie Dahl.

Og så er den nye generation vokset op med sociale medier, som kan være et tveægget sværd.

- Sociale medier er motor for fællesskab. Her kan man samle og skabe begejstring for aktiviteter, der kan få folk til at møde op. Men hvis man skuffer, og folk dukker op og konstaterer, at ”det her var egentligt slet ikke så spændende, så det holder ikke”, så bliver de negative oplevelser også delt på sociale medier, advarede hun og understregede, at der skal være overensstemmelse med det, man siger og lover, og den oplevelse man leverer.

Der venter en stor udfordring for detailhandel og kommuner, når nutidens "curlingbørn" bliver voksne og skal finde ud af, hvor de skal bo, arbejde og shoppe, lød det blandt andet fra fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Foto: Thomas Maxe

Ligesom i Holstebro

Rundt ved bordene i det propfyldte mødelokale på Hotel Medi var debatten blandt fremmødte borgere og erhvervsdrivende så livlig i workshop-grupperne, at det var svært at høre sidemanden tale. Det er ikke gode idéer og drømme, der mangler i Ikast.

- Jeg savner nogle spændende specialbutikker. Og så må der godt være et sted, hvor man kan tage sin hund med, for den er jo ikke velkommen i vores strøgcenter, lød det fra Mette Fly, direktør for Align Footwear, som også efterlyste et mere indbydende city-miljø ”ligesom når de holder Open by Night i Holstebro”.

Ved samme bord sad Hotel Medi-direktøren, Jesper Stadsvold Olesen. Han føler sig af og til en smule alene på det centrale torv i Ikast.

- Vores naboer er kirken og kommunekontoret, så her sker ikke meget efter lukketid, og vi har ikke nogen naboer at dele opgaven med, hvis vi gerne vil lave aktiviteter på torvet, fortalte han.

Ser lyst på fremtiden

Det fik nogen ved bordet til at foreslå, at kommunens ansatte skulle flyttes væk fra torvet, og så kunne rådhuset i stedet fyldes med butikker, caféer og boliger, så man får mere liv i byen.

Den idé blev dog hurtigt aflivet af borgmester Ib Boye Lauritsen (V).

- Vi har flyttet nogle af medarbejderne til den nedlagte Vestre Skole, men det er faktisk ikke plads, der mangler i midtbyen. Vi har desværre nogle gamle bygninger og tomme butikker, og det virker selvforstærkende, siger han og foreslår i stedet, at man skal bygge på det, Ikast har i forvejen.

Har Ikast grund til bekymring for fremtiden?

- Nej, slet ikke. Vi har solgt 80 byggegrunde inden for det seneste år, og vi har en god infrastruktur. Vi har nogle udfordringer i bymidten, nøjagtigt som alle andre byer af Ikasts størrelse har, men vi ser store muligheder for fremtiden, siger borgmesteren.

Borgermødet i Ikast – og et tilsvarende i Brande – kommer til at danne grundlag for byrådets debat om og behandling af planstrategi og kommuneplaner, som rækker 12 år frem i tiden. Højdepunkter fra møderne bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside www.ikast-brande.dk.

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Erhverv For abonnenter

Hydra-Grene investerer i Skjern-iværksætters firma: Unik mulighed for at få fat i fremtidens ingeniører

Tophistorier

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce