Erhverv

Ikast drømmer stort om bymidten

Ikast-Brande Kommunes borgmester Ib Lauritsen og en fyldt mødesal tænkte, så det knagede over fremtiden for Ikast. Borgmesteren ser lyst på tiden, der kommer. Foto: Thomas Maxe
Byen ligger midt mellem HerningCentret og det kommende Bestseller-tårn og mega-shoppingcenter i Brande. Men Ikast ser lyst på fremtiden.

IKAST: - Når jeg nu kan købe en billig flybillet til Rom for omkring 500 kroner, hvorfor skulle jeg så vælge at besøge Ikast?

Spørgsmålet kommer fra Anne-Marie Dahl, indehaver af Aarhus-firmaet Futuria. Hun er cand. scient. pol. med sidefag i psykolog og specialist i såkaldte megatrends.

På jævnt dansk er hun det, man kalder fremtidsforsker, og Ikast-Brande Kommune havde lige før påskeferien inviteret hende til Ikast for at sætte fut i et borgermøde, der skal skaffe input til de næste års kommune- og lokalplaner.

Anne-Marie Dahl havde ikke nogle letkøbte løsninger med i tasken, men hun gav et både underholdende og tankevækkende indblik i de udfordringer, der venter byer som Ikast og Brande, når nutidens ”curlingbørn” bliver voksne.

- Snusfornuft bliver afløst af følelser. De børn og unge, som vokser op i dag, er børn af oplevelsesøkonomien. De er vant til, at kyllingen i supermarkedet hedder Holger, og de har hørt en fortælling om den gård, den er vokset op på. De forventer oplevelsesværdi, og alting skal føles godt, forklarede Anne-Marie Dahl.

Og så er den nye generation vokset op med sociale medier, som kan være et tveægget sværd.

- Sociale medier er motor for fællesskab. Her kan man samle og skabe begejstring for aktiviteter, der kan få folk til at møde op. Men hvis man skuffer, og folk dukker op og konstaterer, at ”det her var egentligt slet ikke så spændende, så det holder ikke”, så bliver de negative oplevelser også delt på sociale medier, advarede hun og understregede, at der skal være overensstemmelse med det, man siger og lover, og den oplevelse man leverer.

Der venter en stor udfordring for detailhandel og kommuner, når nutidens "curlingbørn" bliver voksne og skal finde ud af, hvor de skal bo, arbejde og shoppe, lød det blandt andet fra fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Foto: Thomas Maxe

Ligesom i Holstebro

Rundt ved bordene i det propfyldte mødelokale på Hotel Medi var debatten blandt fremmødte borgere og erhvervsdrivende så livlig i workshop-grupperne, at det var svært at høre sidemanden tale. Det er ikke gode idéer og drømme, der mangler i Ikast.

- Jeg savner nogle spændende specialbutikker. Og så må der godt være et sted, hvor man kan tage sin hund med, for den er jo ikke velkommen i vores strøgcenter, lød det fra Mette Fly, direktør for Align Footwear, som også efterlyste et mere indbydende city-miljø ”ligesom når de holder Open by Night i Holstebro”.

Ved samme bord sad Hotel Medi-direktøren, Jesper Stadsvold Olesen. Han føler sig af og til en smule alene på det centrale torv i Ikast.

- Vores naboer er kirken og kommunekontoret, så her sker ikke meget efter lukketid, og vi har ikke nogen naboer at dele opgaven med, hvis vi gerne vil lave aktiviteter på torvet, fortalte han.

Ser lyst på fremtiden

Det fik nogen ved bordet til at foreslå, at kommunens ansatte skulle flyttes væk fra torvet, og så kunne rådhuset i stedet fyldes med butikker, caféer og boliger, så man får mere liv i byen.

Den idé blev dog hurtigt aflivet af borgmester Ib Boye Lauritsen (V).

- Vi har flyttet nogle af medarbejderne til den nedlagte Vestre Skole, men det er faktisk ikke plads, der mangler i midtbyen. Vi har desværre nogle gamle bygninger og tomme butikker, og det virker selvforstærkende, siger han og foreslår i stedet, at man skal bygge på det, Ikast har i forvejen.

Har Ikast grund til bekymring for fremtiden?

- Nej, slet ikke. Vi har solgt 80 byggegrunde inden for det seneste år, og vi har en god infrastruktur. Vi har nogle udfordringer i bymidten, nøjagtigt som alle andre byer af Ikasts størrelse har, men vi ser store muligheder for fremtiden, siger borgmesteren.

Borgermødet i Ikast – og et tilsvarende i Brande – kommer til at danne grundlag for byrådets debat om og behandling af planstrategi og kommuneplaner, som rækker 12 år frem i tiden. Højdepunkter fra møderne bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside www.ikast-brande.dk.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce