Annonce
Navne

Han styrer Danmarks ældste veteranbilløb

Niels Jørgen Kannevorff elsker gamle biler, og det kommer Ringkøbing til gode, for han er drivende kraft bag Ringkøbingløbet. Arkivfoto.
Sidste år rundede Ringkøbingløbet de 50 år; manden bag løbet, Niels Jørgen Kannevorff, fortsætter dog bag rattet.

RINGKØBING: Sidste år rundede Ringkøbingløbet de 50 år.

Løbet blev i sin tid startet af den navnkundige værftsdirektør, N.F. Jacobsen, men de sidste mange år er det nu en anden ringkøbingenser, der har siddet bag rattet, og styret det - direktør Niels Jørgen Kannevorff.

Ringkøbingløbet er Danmarks ældste, største og mest prestigefyldte træf for gamle biler og motorcykler, og det har været kørt hvert år uden afbrydelse siden 1968. Entusiaster strømmer til fra nær og fjern for at deltage, og torsdag den 25. juli, fredag den 26. juli og lørdag den 27. juli afvikles løbet for 51. gang.

Stadig med Niels Jørgen Kannevorff ved rattet som formand for den arrangerende forening, Kongelig Dansk Automobilklub Classic.

- Jeg overvejede egentlig, om jeg skulle stoppe, når løbet fyldte 50, siger veteranbilentusiasten, der selv rundede de 70 for tre år siden.

Han besluttede nu alligevel at blive ved, for ingen kender løbet så godt som han, og det er ham, der har forbindelserne til de sponsorer, der er med til at sikre, at Ringkøbingløbet har det anstrøg af klasse, som gør det til noget særligt.

Annonce

Bygger selv biler

Til daglig er Niels Jørgen Kannevorff administrerende direktør i det familieejede firma Interlink Marine; sønnen Jeppe Daring Kannevorff er salgsdirektør, mens datteren Mette Daring Kannevorff er bestyrelsesformand.

Men når han ikke er beskæftiget med virksomheden, der leverer specialfremstillede dele til marineindustrien og andre industrier, har Niels Jørgen Kannevorff gennem mange år haft en stor passion:

Han elsker gamle biler!

Inden han blev ingeniør, fik han en uddannelse som ingeniør, så Niels Jørgen Kannevorff har selv kunnet istandsætte mange af de gamle biler, han ejer. Gennem årene har han slappet af fra det krævende arbejde i firmaet ved at arbejde med de firhjulede klenodier.

Og de er ikke bare til pynt; han elsker også at køre i dem, og deltager altid selv i Ringkøbingløbet med et af sine flotte køretøjer.

Men tiderne ændrer sig …

- Der er ikke så mange helt gamle biler tilmeldt, som der var engang. Veteranbilejerne bliver yngre, og de foretrækker biler, som de selv husker fra deres barndom. Jeg har det selv lidt på samme måde; det er biler fra 50'erne og 60'erne jeg interesserer mig mest for, siger Niels Jørgen Kannevorff.

Så når Ringkøbingløbet skydes i gang om det par uger, er der en god chance for, at han - som en anden James Bond! - vil køre i sin Aston Martin fra 1968.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern Håndbold For abonnenter

Kasper Søndergaard rundede 350 kampe – nu venter efterårets vigtigste opgør: Vi er ikke i god forfatning

Annonce