Annonce
Ringkøbing

Gamle Dage Ekstra: Da Ringkøbing var én af Danmarks førende tobaks-byer

C. Husteds købmandsgård på hjørnet af Vester Strandgade og Torvegade (den gang Holmens Gade). Facade ud til Vester Strandgade og tobaksfabrikation i de bagved liggende bygninger. Det var her, man producerede den berømte skrå ?Ringkjøbing Kardus No. 4?.

På et tidspunkt var der ikke færre end fem tobaksfabrikker i byen. Den berømte skråtobak "Ringkjøbing Kardus No. 4" blev solgt over alt i landet.

Annonce

RINGKØBING: For 150 år siden var Ringkøbing en af de førende tobaks-byer i Danmark. På et tidspunkt var der ikke færre end fem tobaksfabrikker i den lille vestjyske købstad. Og det var populære produkter, de fremstillede - især den berømte skråtobak "Ringkjøbing Kardus No. 4", som blev solgt overalt i landet, og som mange konkurrerende tobaksfabrikker uden held forsøgte at efterligne.

Rent faktisk var Ringkøbings første tobaksfabrik også byens første industri-virksomhed. Den blev startet i 1787 af et lokalt konsortium, bestående af købmændene Jens Harpøth, Peder Tang, Chr. Strandbygaard, Jens Croner, Berthel Kolby og enken efter Jens Bierg Rindom. I 1790 havde fabrikken otte ansatte og producerede 55.000 pund tobak om året.

I 1800-årene blev der startet yderligere fire tobaksfabrikker af købmændene L. Buch (1805), J. C. Juulsgaard (1817), C. Husted (1817) og Jens Harpøth (1830).

De virkede alle op gennem 1800-årene. Hvornår de tre første blev lukket, er ikke oplyst, men C. Husteds fabrik blev i 1906 overtaget af Færch i Holstebro og nedlagt ret hurtigt derefter. Jens Harpøths fabrik virkede helt frem til 1930 - fra omkring 1870 ejet og drevet af Mølgaard-familien. Firmaet havde til huse i ejendommen på hjørnet af Mellemgade og Bredgade (i dag forretningen Heidi).

De tidligst etablerede fabrikker havde en halv snes ansatte, mens Mølgaard-folkenes fabrik toppede med 80-90 ansatte omkring århundredskiftet og i begyndelsen af 1900-årene.

I 1800-årene var C. Husteds fabrik den mest kendte af tobaks-fabrikkerne i Ringkøbing, ikke mindst fordi Husted producerede kardusskrå "No. 4", der blev markedsført og landskendt under navnet "Ringkjøbing Kardus No. 4".

Opskriften på tobaks-sovsen var særdeles hemmelig og kendes kun fra et lille stykke pergamentpapir, fundet i Holstebro-fabrikken Færchs gemmer. Her angives der følgende: 225 pund Kentucky-tobak. 25 pund restgods. 45 liter vand. 5 kilo lakrids. 5 kilo tamarinder. 2 kilo kanel. 2,5 kilo blå træ. 2 kilo salmiak. 0,5 kilo nelliker. 35 kilo sirup. 125 gram vitriol.

Færchs fabrik, der var startet i Holstebro i 1869, havde gennem årene ihærdigt forsøgt at kopiere "Ringkjøbing Kardus No. 4", men uden held. Så da Færch i 1906 fik muligheden for at købe Husteds tobaksfabrik i Ringkøbing, slog han til. Færch fik dermed rådighed over opskriften, og kort efter lukkede han fabrikken i Ringkøbing.

Mølgaards tobaksfabrik var nu den eneste tilbageværende i Ringkøbing. Her havde produktionen - lige som det var tilfældet på de øvrige fabrikker - først og fremmest været skråtobak og i mindre grad pibetobak. Men produktionen af cigarer udviklede sig eksplosivt og blev dominerende i 1900-årene.

Mølgaards tobaksfabrik var helt klart en af Ringkøbings mest betydende virksomheder sidst i 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet. Tirsdag 17. oktober 1905 kunne man i Ringkjøbing Amts Dagblad læse følgende notits: "Mølgaards Tobaksfabrik i Ringkøbing fejrede i går 75-års jubilæum. Holstebro Musikkorps gav koncert om eftermiddagen, og om aftenen var der fest for alle medarbejdere med ledsager i Håndværkerforeningen. Oprindelig tilvirkede fabrikken kun skråtobak, men nu omfattes dens virksomhed tillige af cigarer og røgtobak. Fabrikken drives af brødrene Jens Peter og Karl Mølgaard".

I 1800-årene sad Ringkøbings tobaksfabrikker tungt på det lokale marked. Men med jernbanernes etablering og bilernes indtog på vejene, blev det lettere at fragte gods fra by til by, hvormed konkurrencen blev mere intens.

I 1900-årene havde Mølgaard således konkurrence fra fabrikker i Varde, Nykøbing M., Lemvig, Thisted, Skive, Silkeborg, Viborg og Holstebro. Konkurrencen blev for hård for Ringkøbing-fabrikken. Først stoppede Mølgaard cigar-produktionen, dernæst produktionen af skråtobak, og efter 100-års jubilæet i 1930 lukkede man fabrikken og solgte kardus-recepten til Færch i Holstebro. Dermed var tobaks-eventyret i Ringkøbing slut.

225 pund Kentucky-tobak. 25 pund restgods. 45 liter vand. 5 kilo lakrids. 5 kilo tamarinder. 2 kilo kanel. 2,5 kilo blå træ. 2 kilo salmiak. 0,5 kilo nelliker. 35 kilo sirup. 125 gram vitriol.

Opskrift på tobakssovsen til Ringkjøbing Kardus No. 4
En flot reklame for ?Ringkjøbing Kardus No. 4?, udført af Rasmussens Bogtrykkeri. Ørnen var det gennemgående motiv på varemærkerne for kardusskrå no. 4 fra Ringkøbing.
Annonce

Gubbe, gumma og pipmager...

Som det var almindeligt inden for alle gamle håndværksfag, havde også tobaksarbejderne forskellige betegnelser i det daglige. En mandlig arbejder kaldtes "gubbe" og en kvindelige "gumma". Cigarmageren havde titlen "pipmager", mens sortereren var "bunkelægger".

Standsforskellen fremgik af arbejdstøjet, idet cigarmagerne havde hvidt forklæde, mens sortererne havde blåt forklæde. Alle uddannede medarbejdere var medlemmer af et lav.

Tobaksfabrikkernes lønudgifter var forholdsvis lave, ikke mindst fordi halvdelen af de ansatte var børn fra 10-års alderen og opefter. Undervisningshæftet gengiver en tidligere tobaksarbejders beskrivelse af skrå-fremstilling, som han var med til i 10-12-års alderen:

"Vi drenge havde til opgave at lægge den færdigspundne skrå i karrene med sovs. Skrå-sovsen var en del af hemmeligheden ved produktionen, så recepten på sovsen blev vogtet omhyggeligt. Arbejdet med at dyppe skrå var meget ubehageligt. Bl.a. skulle man passe på ikke at få stænk fra den stærke sovs i øjnene, når man lagde rullerne eller bundterne ned i de 75 cm høje kar, som var halvt fyldt op med sovs. Fik man noget i øjet, brændte det som ild, og man dansede rundt i smerte. Værst var det i vintertiden, når skrå-rullerne skulle fiskes op igen. Det foregik med opsmøgede ærmer og bare næver. Karrene stod i et koldt værelse, og sovsen frøs først ved 8-10 graders kulde - og dog hændte det, at den var frossen til grødis. Vi måtte stikke næverne ned i denne forfærdelige væske for at få fat i rullerne. Det bed og skar i fingrene som glødende knive".

Dette kort med angivelse af tobaksfabrikkernes beliggenhed i Ringkøbing er tegnet af Egon Heldgaard og gengivet fra et undervisningshæfte om fabrikation af tobak og papir i Ringkøbing, udarbejdet af lærerne Egon Heldgaard og Bent Sig Jensen samt museumsinspektør Jens Aarup Jensen i 1985. Det fremgår ikke, hvor C. Juulsgaards fabrik havde til huse.
Vester Strandgade i 1800-tallet. Købmand L. Buchs tobaksfabrik havde til huse i ejendom nummer to på venstre side (efter træet).
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Et tankevækkende advarselsskud for boven

Erhverv For abonnenter

Fra DTU og hjem til Vestjylland for at lede industriel revolution: 37-årig i spidsen for nyt laboratorium

Annonce