Annonce
Hvide Sande

Forsvaret bekræfter: Der er reserveret penge til nye redningsbåde

Det ser ud til, at redningsbåden Emile Robin bliver skiftet ud, men hvornår det sker, er stadig usikkert. Foto: Mads Dalegaard
Ifølge Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er der afsat penge til nye redningsbåde. Der kan blive tale om flere nye redningsbåde end først antaget, men det er stadig usikkert, om Hvide Sande Redningsstation står først på listen.

HVIDE SANDE: Hvide Sande Redningsstation har gennem flere år ønsket sig en ny redningsbåd som erstatning for den 30 år gamle Emile Robin.

Redningsbåden har sejlet 12 år længere, end den var udset til, og det kan mærkes, lyder det fra redningsstationen.

Nu kan der være en ny på vej.

Over for Dagbladet har Forsvarsministeriets Materiel og -indkøbsstyrelse (FMI) bekræftet, at der ér afsat penge til nye redningsbåde hos redningsberedskabet i Danmark.

- Forsvaret har reserveret midler til erstatningsanskaffelse af en række af Kystredningstjenestens fartøjer i de kommende år, skriver souschef ved presse og information hos FMI, Flemming Diehl, i en mail.

I mailen fremgår det, at forsvarets finansudvalg først formelt vil bevilge midlerne til de nye redningsbåde i løbet af 2020 på grund af en udbudsproces på ordrerne på bådene og efterfølgende indstilling fra Forsvarsministeriet med det endelige forslag.

Annonce

Opdateret udbud

Da Dagbladet talte med leder af Hvide Sande redningsstation, Lorentz Lauridsen, kunne han fortælle, at der tidligere havde været tale om en bevilling fra Forsvaret på tre nye redningsbåde. Det er ikke længere gældende. I stedet har man øget udbuddet, lyder det fra FMI.

- Det hidtidige udbud blev aflyst i juli, blandt andet fordi der var behov for at foretage en række tekniske ændringer. Ved udsendelse af nyt opdateret udbud er det forventningen, at antallet af fartøjer blandt andet ud fra en operativ vurdering øges fra tre i det hidtidige udbud til op til fem i det nye udbud, lyder det fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Planen er, at de fem nye redningsfartøjer skal overleveres fra FMI til Søværnskommandoen og Kystredningstjenesten i en periode frem til 2025, hvor de fem nye både dermed forventes blive taget i brug.

Selvom der er udsigt til fem nye redningsfartøjer, har Dagbladet ikke erfaret, at der skal være tale om en officiel lovning på, at Hvide Sande Redningsstation er modtager af én af de nye redningsbåde. Det er en beslutning, der bliver truffet senere, lyder det fra FMI.

- Rækkefølgen for leveringen af redningsbådene til redningsstationerne prioriteres af Søværnskommandoen og Kystredningstjenesten på det aktuelle tidspunkt, slutter Flemming Diehl sin mail.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce