Annonce
Ringkøbing

Flere elever på mind- og skills-linje giver Fjordvang Efterskole fuldt hus

Fjordvang Efterskole tog i skoleåret 2018/19 hul på faglinjen Mind- og Skills. Dengang sagde man goddag til 11 mind-elever og 18 på skills-linjen. I år er det antal øget til 17 på mind-linjen og næsten en fordobling på skills-linjen til 33 elever. Arkivfoto Jørgen Kirk
Der er ikke én seng ledig på Fjordvang Efterskole i Velling i dette skoleår. 100 elever har i øjeblikket sin daglige gang på efterskolen, og det skyldes især et højere elevtal på skolens mind- og skills-linjen, forklarer forstander Jacob Gravlund Jørgensen. – Det er en ret stor fremgang, vi har oplevet på ét år, siger han.

VELLING: Det kan godt være, at det går lidt trægt med at få de unge til at komme i gang med en erhvervsuddannelse, så snart de har forladt folkeskolen.

Men sådan er det ikke hos Fjordvang Efterskole i Velling. I sit andet år med faglinjen mind- og skills, der deler elever op på en boglig og en praktisk linje ud fra deres styrkeområder, har efterskolen øget sit elevtal.

På mind-linjen, som er den boglige og teoretiske linje, har man øget elevtallet fra 11 til nu 17, mens man på skillslinjen, som er den praktiske linje, er gået fra 18 til 33 elever.

- Det er jeg glad for. Vi er i år gået fra at have 72 elever til at have 100 elever på skolen. Det betyder, at vi for første gang har fuldt hus, og jeg har sagt nej til elever i år. Så det er en ret stor fremgang, vi har oplevet på ét år. Det er blandt andet mind og skills, der har hjulpet til det. Så på den linje er det en ret stor succes, siger forstander for Fjordvang Efterskole, Jacob Gravlund Jørgensen, og forklarer, at en del af fremgangen også skyldes nye faglinjer som gastronomi og boldspil.

Annonce
Skills-eleverne har gennem skoleåret haft forskellige opgaver - lige fra at lave pyntejuletræer i metal (billedet) til hjælp i konstruktionsarbejdet med Fjordvang Efterskoles nye gastronomilokale. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Udgangspunkt i elevernes styrker

Men den største fremgang finder man altså hos mind- og skills-linjen, som så dagens lys sidste år.

Jacob Gravlund Jørgensen vurderer, at guldmedaljen til efterskolens hold ved DM i Skills for efterskoler kan have været medvirkende til at sætte linjen i et godt lys.

Men han mener også, den procentvist store elevfremgang kan skyldes et behov hos nogle elever i folkeskolen for at blive mødt med undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes styrker, vurderer Jacob Gravlund Jørgensen.

- Jeg tror simpelthen, at der er et kæmpe behov for, at 9. klasse får større fokus på den kreative og praktiske del af elevernes styrke, for den danske folkeskole er nok mest skruet sammen til de boglige elever og knap så meget til de praktiske elever. Det er ikke, fordi vi har lavet en helt anderledes 9. klasse. Vi giver bare eleverne mulighed for at give den fuld gas med det praktiske og kreative i fire timer om ugen, forklarer Jacob Gravlund Jørgensen.

Gang i flere projekter

Derfor er flere af eleverne på skills-linjen i øjeblikket i gang med flere selvvalgte projekter rundt om på skolen med hjælp fra tre lærere og skolens pedel.

I øjeblikket arbejdes der blandt andet på at ændre på skolens bålhus. Nogle elever arbejder på at lave et større terrasseområde mellem skolens elevgange og de elevhuse, hvor eleverne bor.

Endnu en flok elever har kastet sig over at bygge en ny shelter til skolens shelterplads.

- Så der er gang i både store og små projekter på skolen i øjeblikket, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Gør din borgerpligt - gå på restaurant

Hånden på hjertet... Hvornår har du sidst spist på en restaurant i din hjemby? Hvornår har du og din bedre halvdel sagt til hinanden: "I aften går vi ud at spise på Restaurant Xxx"? Hvornår har du og en flok venner senest sat hinanden stævne på en af byens restauranter for få en kulinarisk oplevelse? Og det tæller altså ikke, at I en fredag aften dropper madlavningen og henter en pizza eller noget andet ud af huset-mad. Vi taler om et rigtigt restaurantbesøg med menukort, opvartning og hele pibetøjet. Det er længe siden, ikke sandt? Et tilbagevendende samtaleemne blandt borgere her i kommunen er, hvorfor pokker vi ikke har ret mange gode restauranter. Ikke et ondt ord om ud af huset-spisesteder eller burger-, kylling- og pommefrites-restauranter, som vi har masser af; de kan såmænd sagtens være udmærkede. Vi taler om restauranter med kok i køkkenet, spisekort og tjener, der serverer en god middag, lavet på gode råvarer til en pris, der gør det muligt for en familie at spise ude uden at blive ruineret. De findes selvfølgelig - ingen nævnt, ingen glemt. Men når vestjyder taler med hinanden om restaurant-situationen, høres en tilbagevendende klage: Der er alt for få steder, hvor vi kan spise en ordentlig middag til rimelig penge! Vi lokale er ikke alene om beklagelserne. Den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt turister viser, at de, der rejser til vort område, har den samme oplevelse; og den er særlig gal i Ringkøbing-Skjern Kommune på trods af, at vi har millioner af turistovernatninger hvert år. Udfordringen giver turistbranchen grå hår i hovedet. Med god grund. Et bredt udbud af spisesteder af god kvalitet øger et turistmåls tiltrækningskraft. De behøver ikke at være Michelin-klasse; men de må gerne hæve sig over fast food- og buffet-niveau. Hele turistbranchen og kommunen med har fokus på madområdet, hvor nøgleordet ikke mindst er "lokale råvarer". Desværre rykker det bare ikke rigtig. Kokkene vil åbenbart hellere arbejde østpå, tjenerne ligeså, og efterspørgslen svinger vildt, alt afhængig af årstiden. Det er ikke nemt... Der er kun en udvej. Vi må alle gøre vores borgerpligt. Vi må til at spise noget mere ude!

112

Frækt indbrud i Hvide Sande: Tyve stjal designermøbler for 110.000 kroner

Annonce