Annonce
Erhverv

Dansk byggesystem tager modulbyggeriet til nye højder

- Fremtidens byggeri skal være langtidsholdbart. Men en bygning er kun langtidsholdbar, hvis den kan omstilles i takt med markedets behov, forklarer direktør Anders Bach-Sørensen om Worldflexhomes nye model-byggesystem. Pressefoto
Et nyt byggesystem med robuste beton- og stålmoduler i op til 10 etager kan skilles ad og genbruges.

IKAST: Boligselskaberne, pensionskasserne og andre professionelle investorer er i fokus for Anders Bach-Sørensen og Ikast-virksomheden Worldflexhome, som efter flere års udviklingsarbejde nu er klar til at præsentere et nyt og banebrydende modulbyggesystem i stål og beton.

I en lagerhal hos Rockwool i Hedehusene er en fuldskala-model, en såkaldt "mockup", af en lejlighed bestående af tre moduler opstillet for at give et billede af de muligheder, som Worldflexhome tilbyder.

- Fremtidens byggeri skal være langtidsholdbart. Men en bygning er kun langtidsholdbar, hvis den kan omstilles i takt med markedets behov. Worldflexhome har udviklet et modulsystem, som gør det muligt at ændre boligstørrelser over tid og endda skille modulerne ad og flytte dem til et nyt sted, siger Anders Bach-Sørensen.

Modulsystemet er udviklet specifikt til projektmarkedet, og i modsætning til øvrige modulsystemer er det ideelt til volumenbyggeri i højden. Klassiske pavilloner kan sædvanligvis ikke bære mere end tre-fire etager, mens Worldflexhome-modulerne er skabt som en robust hybrid i stål og beton. Det gør det muligt at opføre et byggeri i 10 etager, som opfylder de skrappe danske krav til brand og lyd.

Annonce

WorldFlexHome

Worldflexhome med base i Ikast er virksomheden bag et patenteret byggesystem med moduler i stål og beton.

Konceptet er udviklet af Anders-Bach Sørensen i samarbejde med Erik Arkitekter og henrik-innnovation.

Opbygningen med robuste, uorganiske materialer gør, at man kan bygge højt – helt op til 10 etager – og samtidig overholde de danske krav til brand og lyd.

Konceptet tager udgangspunkt i filosofien "design for disassembly", så de kan adskilles og genbruges. Det mindsker ressourceforbruget i byggesektoren, hvilket understøtter FN's 17 Verdensmål og DGNB-certificering.

Modulerne produceres i samarbejde med Give Steel og Badelement og leveres færdigapterede med køkken, bad og teknik til byggepladsen, hvor klimaskærm og facade monteres.

Læs mere på www.worldflexhome.com

Kan skilles ad igen

Konceptet er skabt med afsæt i begrebet "design for disassembly", der har til formål at designe produkter, så de kan genbruges og genanvendes i størst muligt omfang.

På den måde bidrager Worldflexhome aktivt til at mindske ressourceforbruget og mængden af affald i byggesektoren. Samtidig giver det bygherren mulighed for at bygge både midlertidigt og permanent, hvilket åbner op for en ny strategisk tilgang til ejendomsinvestering.

- Vi oplever en efterspørgsel på løsninger, der kan gøre boligmarkedet mere mobilt og fleksibelt. Derfor har vi udviklet et system, der gør det muligt at variere, ændre og opgradere boliger efter behov, fortæller Anders Bach-Sørensen, som er i dialog med pensionsselskaber og almene boligorganisationer om blandt andet at bygge almene familieboliger, mindre singlelejligheder og midlertidige ungdomsboliger.

- Vores system er så robust, at du eksempelvis kan opføre genhusningsboliger og nogle år senere genbruge modulerne i et permanent byggeri. Råhuset vil dermed have tjent sig hjem under genhusningen, og de permanente boliger kan opføres til en lavere anlægspris, siger han.

Fleksibelt design

Designkonceptet i Worldflexhome er udviklet i samarbejde med Erik Arkitekter og består af tre modultyper, der kan sammensættes i et væld af kombinationer.

- Vores moduler har samme geometri som en 20 fods skibscontainer, fordi det letter transporten fra fabrik til byggeplads. Men en skibscontainer er lang og smal, og derfor har vi opfundet en løsning med et halvt modul, der gør det muligt at indrette 15 kvadratmeter store værelser, som kan kobles på alle sider af vores flexrum-modul. På den måde kan vi indrette alt fra kompakte studielejligheder til store familieboliger i flere plan, fortæller arkitekt Morten Ørsager fra Erik Arkitekter med tegnestuer i blandt andet Aarhus og Viborg.

Stålkonstruktionerne fremstilles hos Give Steel og sendes herefter videre til Badelement, som støber betonen og monterer køkken, bad og teknik, inden modulerne fragtes som færdigapterede råhuse til byggepladsen, hvor klimaskærm og facade monteres. Det sikrer bygherren en optimeret byggeproces og stort set frit valg i forhold til facadeudtryk.

Modulbyggeri består traditionelt af "pavilloner" i lette materialer. Men Worldflexhome i Ikast har udviklet et koncept for moduler i stål og beton, så man kan bygge helt op til ti etager. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce