Ringkøbing-Skjern

Borgmesters firma er i fin form - fik millionoverskud sidste år

Borgmester Hans Østergaard holder sit selskab åbent nogle år endnu af hensyn til kunderne. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Hans Østergaards firma i Spjald er i fin form med millionoverskud og en egenkapital på 6,3 million - men firmaet afvikles i løbet af et par år. Borgmesteren er også medejer af et selskab, der investerer i solcelleanlæg.

Spjald: Borgmester Hans Østergaard forlader det private erhvervsliv med en pæn succes bag sig og en ligeledes pæn formue.

Borgmesterens firma DeLaval A/S i Spjald har i det seneste år haft en kraftig stigning i overskuddet. I det seneste år er overskuddet steget fra 767.000 kr. til 1,5 million før skat. Resultatet efter skat er på 1,1 million kroner.

Også egenkapitalen i firmaet er gået op. Den er steget fra 5,4 millioner til 6,3 millioner.

Hans Østergaard stiftede firmaet i 1988 og har således i 30 år været selvstændig forhandler af udstyr til mælkeproducenter i Vestjylland, fremstillet af den svenske koncern DeLaval.

Da Østergaard blev borgmester i 2017, var planen at gennemføre et generationsskifte i firmaet, men da det glippede, og det heller ikke lykkedes at finde en daglig leder, besluttede han at afvikle firmaet.

Det skete 1. november ved at sælge varelageret og overdrage medarbejderne til DeLaval A/S i Kolding, der fortsætter aktiviteterne i Spjald. Selskabet lejer sig ind i bygningerne, der stadig er ejet af Østergaard.

Løber ikke fra ansvaret

Borgmesterens firma vil bestå nogle år endnu.

- Jeg har solgt aktiverne, men der vil gå nogle år, inden vi lukker det ned. Jeg har et ansvar som leverandør og ønsker ikke at løbe fra ansvaret for de produkter vi har leveret. Derfor vælger vi at være der for at kunne tage imod eventuelle reklamationer for produkterne, som er omfattet af garanti. Så vi har ingen hast med at lukke selskabet ned, siger Hans Østergaard.

Han vil også lade egenkapitalen på 6,3 millioner blive stående i selskabet indtil videre.

- Det er den formue, som vi kan trække ud løbende, når vi har behov for det. Men det sker jo til en beskatning på 42 procent, siger Hans Østergaard.

Andre selskaber

Han er også medejer af et selskab, der har investeret solcelleanlæg i Italien og Tyskland, fortæller han.

Det drejer sig om selskabet kommanditselskabet K/S Obton Solenergi Venosa, der har kontor i Aarhus. Her angives Hans Østergaards ejerandel til mellem 10-14.99 procent. Selskabet har i 2018 en egenkapital på 3.129.000 kroner. Resultatet blev sidste år på 341.000 kroner før skat.

Hans Østergaard ejer også Ejendomsselskabet Åtoften Spjald ApS, hvis formål beskrives som opførelse af beboelsesejendomme ved anvendelse af underentreprenører samt erhvervelse og udleje af erhvervs- og beboelsesejendomme. Egenkapitalen er i 2018 65.000 kroner – og resultatet et minus på 5.000 kroner.

Desuden ejer han sammen med en gruppe lokale erhvervsfolk Spjald Invest ApS, der i 2017 havde en egenkapital på 187.000 kroner og et overskud på 10.000 kroner.

0/0
Annonce
Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Nyt om erhvervsnavne

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce