Annonce
Ringkøbing-Skjern

Borgmesters firma er i fin form - fik millionoverskud sidste år

Borgmester Hans Østergaard holder sit selskab åbent nogle år endnu af hensyn til kunderne. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Hans Østergaards firma i Spjald er i fin form med millionoverskud og en egenkapital på 6,3 million - men firmaet afvikles i løbet af et par år. Borgmesteren er også medejer af et selskab, der investerer i solcelleanlæg.

Spjald: Borgmester Hans Østergaard forlader det private erhvervsliv med en pæn succes bag sig og en ligeledes pæn formue.

Borgmesterens firma DeLaval A/S i Spjald har i det seneste år haft en kraftig stigning i overskuddet. I det seneste år er overskuddet steget fra 767.000 kr. til 1,5 million før skat. Resultatet efter skat er på 1,1 million kroner.

Også egenkapitalen i firmaet er gået op. Den er steget fra 5,4 millioner til 6,3 millioner.

Hans Østergaard stiftede firmaet i 1988 og har således i 30 år været selvstændig forhandler af udstyr til mælkeproducenter i Vestjylland, fremstillet af den svenske koncern DeLaval.

Da Østergaard blev borgmester i 2017, var planen at gennemføre et generationsskifte i firmaet, men da det glippede, og det heller ikke lykkedes at finde en daglig leder, besluttede han at afvikle firmaet.

Det skete 1. november ved at sælge varelageret og overdrage medarbejderne til DeLaval A/S i Kolding, der fortsætter aktiviteterne i Spjald. Selskabet lejer sig ind i bygningerne, der stadig er ejet af Østergaard.

Annonce

Løber ikke fra ansvaret

Borgmesterens firma vil bestå nogle år endnu.

- Jeg har solgt aktiverne, men der vil gå nogle år, inden vi lukker det ned. Jeg har et ansvar som leverandør og ønsker ikke at løbe fra ansvaret for de produkter vi har leveret. Derfor vælger vi at være der for at kunne tage imod eventuelle reklamationer for produkterne, som er omfattet af garanti. Så vi har ingen hast med at lukke selskabet ned, siger Hans Østergaard.

Han vil også lade egenkapitalen på 6,3 millioner blive stående i selskabet indtil videre.

- Det er den formue, som vi kan trække ud løbende, når vi har behov for det. Men det sker jo til en beskatning på 42 procent, siger Hans Østergaard.

Andre selskaber

Han er også medejer af et selskab, der har investeret solcelleanlæg i Italien og Tyskland, fortæller han.

Det drejer sig om selskabet kommanditselskabet K/S Obton Solenergi Venosa, der har kontor i Aarhus. Her angives Hans Østergaards ejerandel til mellem 10-14.99 procent. Selskabet har i 2018 en egenkapital på 3.129.000 kroner. Resultatet blev sidste år på 341.000 kroner før skat.

Hans Østergaard ejer også Ejendomsselskabet Åtoften Spjald ApS, hvis formål beskrives som opførelse af beboelsesejendomme ved anvendelse af underentreprenører samt erhvervelse og udleje af erhvervs- og beboelsesejendomme. Egenkapitalen er i 2018 65.000 kroner – og resultatet et minus på 5.000 kroner.

Desuden ejer han sammen med en gruppe lokale erhvervsfolk Spjald Invest ApS, der i 2017 havde en egenkapital på 187.000 kroner og et overskud på 10.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce