Annonce
Ringkøbing-Skjern

Borgmesters firma er i fin form - fik millionoverskud sidste år

Borgmester Hans Østergaard holder sit selskab åbent nogle år endnu af hensyn til kunderne. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Hans Østergaards firma i Spjald er i fin form med millionoverskud og en egenkapital på 6,3 million - men firmaet afvikles i løbet af et par år. Borgmesteren er også medejer af et selskab, der investerer i solcelleanlæg.

Spjald: Borgmester Hans Østergaard forlader det private erhvervsliv med en pæn succes bag sig og en ligeledes pæn formue.

Borgmesterens firma DeLaval A/S i Spjald har i det seneste år haft en kraftig stigning i overskuddet. I det seneste år er overskuddet steget fra 767.000 kr. til 1,5 million før skat. Resultatet efter skat er på 1,1 million kroner.

Også egenkapitalen i firmaet er gået op. Den er steget fra 5,4 millioner til 6,3 millioner.

Hans Østergaard stiftede firmaet i 1988 og har således i 30 år været selvstændig forhandler af udstyr til mælkeproducenter i Vestjylland, fremstillet af den svenske koncern DeLaval.

Da Østergaard blev borgmester i 2017, var planen at gennemføre et generationsskifte i firmaet, men da det glippede, og det heller ikke lykkedes at finde en daglig leder, besluttede han at afvikle firmaet.

Det skete 1. november ved at sælge varelageret og overdrage medarbejderne til DeLaval A/S i Kolding, der fortsætter aktiviteterne i Spjald. Selskabet lejer sig ind i bygningerne, der stadig er ejet af Østergaard.

Annonce

Løber ikke fra ansvaret

Borgmesterens firma vil bestå nogle år endnu.

- Jeg har solgt aktiverne, men der vil gå nogle år, inden vi lukker det ned. Jeg har et ansvar som leverandør og ønsker ikke at løbe fra ansvaret for de produkter vi har leveret. Derfor vælger vi at være der for at kunne tage imod eventuelle reklamationer for produkterne, som er omfattet af garanti. Så vi har ingen hast med at lukke selskabet ned, siger Hans Østergaard.

Han vil også lade egenkapitalen på 6,3 millioner blive stående i selskabet indtil videre.

- Det er den formue, som vi kan trække ud løbende, når vi har behov for det. Men det sker jo til en beskatning på 42 procent, siger Hans Østergaard.

Andre selskaber

Han er også medejer af et selskab, der har investeret solcelleanlæg i Italien og Tyskland, fortæller han.

Det drejer sig om selskabet kommanditselskabet K/S Obton Solenergi Venosa, der har kontor i Aarhus. Her angives Hans Østergaards ejerandel til mellem 10-14.99 procent. Selskabet har i 2018 en egenkapital på 3.129.000 kroner. Resultatet blev sidste år på 341.000 kroner før skat.

Hans Østergaard ejer også Ejendomsselskabet Åtoften Spjald ApS, hvis formål beskrives som opførelse af beboelsesejendomme ved anvendelse af underentreprenører samt erhvervelse og udleje af erhvervs- og beboelsesejendomme. Egenkapitalen er i 2018 65.000 kroner – og resultatet et minus på 5.000 kroner.

Desuden ejer han sammen med en gruppe lokale erhvervsfolk Spjald Invest ApS, der i 2017 havde en egenkapital på 187.000 kroner og et overskud på 10.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Magtdemonstrationer: Urimeligt angreb på Danmarks Naturfredningsforening

Læserbrev: I et læserbrev den 22. februar i Dagbladet Ringkøbing-Skjern ses Leif Christensen fra Bork med et forsvar for den fejladministration, som Ringkøbing-Skjern Kommune har udøvet gennem mere end 25 år ved at lade hånt om Naturbeskyttelsesloven gennem hundredvis af ulovlige tilladelser til byggeri i sommerhusområder på Holmsland Klit. Han mener, der blot er tale om rent juristeri, når kommunen ikke i tide fik lokalplanerne på plads, og at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Det vides ikke, hvilke parter der henvises til. Men hvis ikke man kan stole på, at myndighederne forvalter efter lovgivningen, kan der for alvor tales om det vilde vesten. Jeg har den fornøjelse at bo midt i et af disse naturskønne sommerhusområder. Da jeg for 10 år siden erhvervede mit helårshus, skete det med vished om, at nabomatriklerne, der henlå med naturskønne lyngklædte klitter, ville forblive sådan, da der på matriklerne er en tinglyst servitut, der forbyder byggeri af enhver art, og området i øvrigt, ifølge de oplysninger enhver kan se på arealinfo i Danmarks Miljøportal, er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Jeg erhvervede en naturperle med frit udsyn over Tipperne og hele Ringkøbing Fjord, og havde ingen synlige naboer, bare uspoleret natur! Da jeg senere gjorde kommunen opmærksom på en aktivitet, der kunne tyde på et kommende nabobyggeri, fik jeg blot at vide, at matriklerne ikke er omfattet af fredningsbestemmelser af nogen art. Kommunen gjorde sig ingen anstrengelse for at undersøge, om der kunne være noget om snakken. Kommunen gav efterfølgende tilladelse til arealomlægninger med mulighed for at bygge to sommerhuse og i øvrigt udlæg af ny vej tværs over de lyngklædte klittoppe. Den stille idyl er nu afløst af en erhvervsmæssig udlejning af sommerhus med ugentlige ud- og indflytninger, smækkende bildøre og larmende turister, der kører ræs på mountainbikes i klitterne. Da kommunen samtidig så stort på nabohensyn ved byggetilladelsen, er jeg desuden ufrivilligt tvangsindlagt til fra min 1. sals stue at skulle følge med i turisternes morgenmad, frokost og aftensmadsindtagelse uge efter uge, dog heldigvis med lidt pause i januar og februar. Jeg opdagede, at det ikke blot var i mit nærområde, men adskillige andre steder på Klitten, kommunen har set bort fra § 3 beskyttelsen på trods af, at kommunen selv har indskrevet den i lokalplanerne på foranledning af daværende Ringkøbing Amt, der godt forstod at rette sig efter lovgivningen! Som privatperson kan der ikke klages over en kommunes vandalisering af naturområder. Efter en årelang diskussion med kommunen, som ikke lod sig rokke i sine synspunkter, måtte jeg derfor ty til andre muligheder. Jeg kontaktede Danmarks Naturfredningsforening, som velvilligt har brugt utallige timer på denne sag. Med beskyldningen om, at Danmarks Naturfredningsforening har en evig trang til at demonstrere magt, bringer Leif Christensen en urimelig kritik af Danmarks Naturfredningsforening. Mange frivillige økonomiske bidrag og meget uegennyttig frivilligt arbejde bliver anvendt af denne organisation til at sætte en stopklods, når kommuner og andre af griskhed for øgede grundskatter, erhvervsaktivitet og turismeindtægter forgriber sig på uerstattelige naturværdier. Skytset bør rettes mod Ringkøbing-Skjern Kommune, der om nogen demonstrerer magt. Det er kommunen, der arrogant gennem nu flere år har nægtet at have begået fejl, skønt selv planlovseksperter ikke er i tvivl. Det er kommunen, der uretmæssigt har indkrævet høje ejendomsskatter og givet ejerne forventninger om byggetilladelser. Og det er kommunen, der fortsætter med at tage de mange berørte sommerhusejere som gidsler ved at undlade at træffe de beslutninger, der kunne stoppe dette cirkus på trods af, at alle historiske dokumenter i sagen viser, at kommunen har handlet forkert. Som om dette ikke var nok! Den tidligere ejer af mit hus formastede sig til at opføre en tagterrasse på taget af en sidebygning på ejendommen. Kommunen har accepteret i snesevis af sådanne tagterrasser i sommerhusområderne gennem årerne. Men da jeg ikke straks kunne tage folkeregisteradresse på ejendommen, som det blev krævet af kommunen for at acceptere tagterrassen, har kommunen nidkært jagtet denne sag i mere end 10 år! På trods af, at kommunen selv har beskrevet, at tagterrassen ligger så godt afskærmet, at den ikke er til gene for naboer, og at ingen nogensinde har klaget over forholdet, har kommunen gennemført politianmeldelse og ført retssager i såvel byret som landsret for at håndhæve sit krav om retablering. Her kan man med rette tale om magtdemonstration! Når private formaster sig til at bryde loven, er der ingen nåde. Heller ikke da ejeren af Hvidbjerg Camping ved Blåvand kommer på kant med § 3 ved at udvide med et par ekstra båse til et telt. Så blæser der ikke milde vinde: ”Hvis ferieparken formår at få reetableret forholdene omkring søen, kan den undgå at få straf, vurderer kommunen”. Og hvis private lodsejere i Lønstrup sikrer deres ejendomme gennem en kystsikring, der rent faktisk virker, men dømmes ulovligt, er kommunen straks på banen: ”Vores udgangspunkt, da vi meldte sagen til politiet, var, at det skulle fjernes” udtaler den lokale formand for Teknik og Miljø. Hvorfor skal der ses igennem fingre med tilsvarende ulovligheder, når de forvoldes af en offentlig myndighed, som her i Ringkøbing-Skjern Kommunes tilfælde med de ulovlige byggegodkendelser til sommerhuse på Holmsland Klit? Og hvorfor skal Danmarks Naturfredningsforening skældes ud, når de blot arbejder for, at gældende lovgivning overholdes?

Annonce