Annonce
Skjern

Spildte penge eller gode forretningsmuligheder: Delte meninger om ekstra tilskud til lufthavnen i Stauning

Der er delte meninger om, hvordan lufthavnen i Staunings fremtid bedst kan klares. Arkivfoto: Jørn Deleuran
Flymekanikervirksomhed drømmer om en opgradering af Stauning Lufthavn, mens brugere af lufthavnen peger på, at lufthavnsledelsens visioner alt fra overskud til ruteflyvning er utopi.

Stauning: Det er ikke kun politikerne, der diskuterer, om Stauning Lufthavn skal fremtidssikres ved hjælpe af et ekstra milliontilskud.

Det samme gør folk omkring lufthavnen.

Teknisk chef Vagn Jensen fra Benair hører til den gruppe, som er varm tilhænger af, at kommunen tilfører flere penge.

- Jeg mener, at det er en god idé at opgradere lufthavnen i Stauning. Der er forretningsmuligheder i at satse på fragtflyvning, offshore og skoleflyvning. Det vil kræve en professionalisering af driften, og det vil selvfølgelig koste nogle penge, erkender han.

En opgradering vil give bedre forretningsmuligheder for Benair, der ifølge Vagn Jensen beskræftiger 14-15 ansatte.

Virksomheden reparerer hvert år 250-300 fly - en antal der hare været nedadgående de senere år. Men uden en lufthavn vil grundlaget for at drive flymekanikervirksomhed i Stauning helt forsvinde.

Langt de fleste af de fly, som bliver repareret hos Benair, kræver nemlig, at der fortsat er en bemandet lufthavn, lyder meldingen.

Andre peger på, at det vil være spild af penge, hvis et byrådsflertal som ventet frigiver 2,5 millioner til anlægsudgifter.

Privatflyvningen er nedadgående, fordi det er dyrt at have sit eget fly. Derfor vil det give mere mening at nedgradere fra lufthavn til flyveplads, hvor kravene til bemanding og teknik er helt anderledes, lyder et bud fra en bruger, der ikke ønsker sit navn frem.

Overskud og hede drømme om ruteflyvning til København kan man godt glemme, mener andre.

- Det er fuldstændig utopi at tro, at man kan få økonomi i at drive rutetrafik. Det kan man ikke engang i Karup. En lufthavn som Stauning kommer aldrig til at give overskud, men den er et stykke infrastruktur, man skal bevare, lyder det fra en anden, der heller ikke vil have sit navn frem.

Nogle peger på, at en anderledes ledelsesstruktur er vejen frem for den lille lufthavn.

Ringkøbing-Skjern Kommune har fået udarbejdet en uvildig rapport om lufthavnen, som konkluderer, at økonomien er sårbar, og at der også i fremtiden kan dukke ekstraregninger op.

Da lufthavnen de seneste to år har haft underskud, skal man sætte sin lid til at tjene penge på nye aktiviteter som droneflyvning eller øget skoleflyvning, hvis lufthavnen selv skal være i stand til at betale uforudsete udgifter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce