Peter Skråtobak

Ole Bjerregaard Knudsen.

Peter Skråtobak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dagbladet bringer endnu en af Ole Bjerregaard Knudsen historier.

På min hjemegn levede for 40-50 år siden en mand, som hed Peter Sørensen. Da han var en stor ynder af skrå, blev han kaldt Peter Skråtobak. Han tjente til livets ophold som tjenestekarl rundt omkring på gårdene.

Man sagde om ham, at han i grunden var klog nok, men at han ikke havde alle brikker hjemme. Han havde humor og et skarpt blik for folks moral, særligt seksualmoral, eller måske rettere - mangel på samme. Vi unge knægte gik og morede os over Peters beretninger og småfrække historier. Hvad vi ikke vidste dengang var, at de voksne også havde kendskab til disse beretninger.

Det kunne hænde, at Peter fik lidt penge i overskud. Så købte han sig en halv flaske brændevin. Han tog flasken op i armen og sagde så: »Du kære lille flaske, jeg vil dig omfavne, jeg er skidt tilpas, når jeg dig skal savne. Du kan mit hjerte lette - og min røv til jorden sætte.«

Dagen efter var han bleg, tavs og galsindet. Men næste dag igen kunne han være ustyrlig morsom, for da fortalte han om alle de geniale indfald, som han havde oplevet under rusen.

I en sen alder blev han gift. I ægteskabet blev der født et barn, som moderen måtte efterlade på sygehuset, da det ikke var normalt.

Peter mødte op på sine frisøndage med sin harmonika. Han ville spille noget musik »for det bette barn - som ikke kunne komme ud at lege som de andre børn.« Overlægen var en klog mand. Han kunne se, at Peters faderkærlighed var ægte, og Peter fik et kælderværelse, hvor han kunne spille for sit barn. Sådan gik tre-fire søndage, indtil barnet døde.

Peter kunne godt beklage sig over den løn, han tjente. Han syntes, at det var mærkeligt, at han som 50-årig ikke fik mere i løn end en knægt på 16. Men sandheden var vel den, at Peter fik den løn han kunne tjene, og på den måde bevarede han så ansvaret for sit eget liv.

Peters rejse gennem livet var ikke på første klasse, men han havde arbejde, tag over hovedet, en seng at sove i, og som tjenestekarl på landet fik han kosten hver dag - side om side med sin husbond.

Peter Skråtobak er for længst død. Han oplevede ikke velfærdsstaten, og det var han heldig med, da han ville have været et oplagt objekt for alle de behandlere, som vi har i dag. Velfærdsstaten ville for ham have betydet arbejdsløshed, ensomhed - og næsten helt sikkert alkoholisme. Måske skulle vi afvikle velfærdsstaten, vi kunne gøre det af humanitære grunde.

Der er noget, der tyder på, at det er bedst, at et menneske tager ansvaret for sit eget liv, selvom der mangler et par brikker her og der.

Erindringsessayet er fra september 1990 og oprindeligt skrevet som et indlæg til Rotary-møder i Videbæk.

Erindringsessayet optræder i bogen Fortæl dit liv. Sådan skriver du dine erindringer.

Bogen er udkommet på

Gyldendal og skrevet af

Marie Østergaard Knudsen.

Peter Skråtobak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce