Det sidste luftskib

"Kejserens sidste luftskib" handler om luftskibet L70, der i 1918 blev skudt ned tæt på England.

Det sidste luftskib

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatteren Knud Jakobsen og Sea War Museum udgiver bog om luftskibet L70, der blev det sidste, som blev sat ind på tysk side under første verdenskrig.

Thyborøn: Under første verdenskrig var de tyske zeppelinere en vigtig del af indsatsen over Nordsøen.

- Men det er faktisk ikke godt beskrevet, og der er flere lag af propaganda, der skal skrabes til side, inden du får historierne frem, fortæller forfatter Knud Jakobsen.

Han gør et nyt forsøg i bogen om "Kejserens sidste luftskib", som han netop har sendt på gaden i samarbejde med Sea War Museum i Thyborøn. Han har tidligere på året udgivet bogen om angrebet på luftskibsbasen i Tønder, og nu følger han op med historien om luftskibet L70, der blev det sidste, som tyskerne nåede at bygge og tage i brug under krigen. Historien om skibet endte brat på den engelske kyst, men har alligevel sat spor på den jyske vestkyst. Seks tyske besætningsmedlemmer og en engelsk pilot drev nemlig i land og ligger begravet på kirkegårde på Fanø, Oksby, Børsmose, Henne og Vedersø, hvor deres grave stadig kan ses.

- Vi har den særlige indgangsvinkel til historien, at de endte her på kysten efter at være skudt ned i et luftskib, hvor også den tyske Peter Strasser mistede livet. Det var ham, der pressede luftskibene igennem under krigen, siger Knud Jakobsen.

Den engelske flyver Douglas Graeme Burness Jardine styrtede ned i forbindelse med angrebet og skyllede 16. september 1918 ind på kysten ved Vedersø Klit. Han blev 1. oktober samme år begravet på Vedersø Kirkegård.
Den engelske flyver Douglas Graeme Burness Jardine styrtede ned i forbindelse med angrebet og skyllede 16. september 1918 ind på kysten ved Vedersø Klit. Han blev 1. oktober samme år begravet på Vedersø Kirkegård.

Zeppelinerne

I bogen læser man blandt andet om Peter Strassers arbejde med de tyske luftskibe, der var store og besværlige at håndtere. Han havde dog en tro på, at luftskibene kunne gøre en indsats under krigen, men realiteten var, at de aldrig fik den store betydning. Selv om de fløj bombetogter ind over den engelske kyst, havde de svært ved at navigere i den kraftige vind og vidste sjældent, hvor de præcist befandt sig. Derfor blev bomberne ofte kastet på steder, hvor de gjorde minimale skader.

Luftskibene fik imidlertid stor propagandamæssig betydning. Tyskeren troede i begyndelsen af krigen, at luftskibene udførte store bedrifter, og englænderne frygtede de natlige togter og kaldte luftskibenes besætninger for barnemordere. Det var alt sammen i flyvningens begyndelse, hvor de tyske zeppelinere krigen igennem udvikledes til at kunne flyve højere end de engelske fly. Samtidigt kæmpede englænderne med at konstruere nye fly med kraftigere motorer, der kunne nå op til de tyske zeppelinere.

Højden blev et problem. Zeppelinerne fik sværere ved at navigere i de kraftige vinde i de højere luftlag, hvor det samtidigt var frysende koldt.

Hvis zeppelinerne var svære at anvende på bombetogter, var de til gengæld uovertrufne til observationer fra luften. Derfor fløj de under krigen også mange opklaringstogter over Nordsøen for at overvåge de engelske skibe.

Ombord var blandt andet kommandørkaptajn Peter Strasser, der skabte Den kejserlige Marines luftskibsafdeling.
Ombord var blandt andet kommandørkaptajn Peter Strasser, der skabte Den kejserlige Marines luftskibsafdeling.

L70

L70 blev bygget til den tyske marine. Det var efter datidens forhold et moderne og 211 meter langt luftskib, der kunne bære næsten 50 tons. Det var samtidig i stand til at flyve i op til seks kilometers højde, hvilket var højere end flere af de engelske flytyper. Det blev indsat i aktiv tjeneste 8. juli 1918 og blev dermed det sidste, der blev taget i brug under krigen.

Den 6. august var det fuldmåne, så derfor blev fem luftskibe - her under L70 - sendt afsted på et bombetogt mod den engelske kyst. Kommandørkaptajn Peter Strasser valgte selv at tage med skibet og udpege de bombemål, der skulle angribes, men vejret viste sig næsten at være for godt. Modvinden var ikke så kraftigt som beregnet, så derfor nåede de frem til den engelske kyst, mens det endnu var lyst. Englænderne sendte i alt 39 fly i luften, men det tog tid både at finde luftskibene og komme op i højden. Det lykkedes at finde L70 20-30 sømil fra land, hvor det blev skudt ned efter en dramatisk kamp. L70 blev i sig selv skudt ned uden større problemer og gik til i et flammehav, der i trekvart minut oplyste området, inden det styrtede lodret mod vandet. Derefter forsøgte flyveren at angribe et af de andre luftskibe, men maskingeværet satte sig fast, og piloten kunne med stivfrosne fingre ikke rette problemet. Da flyet samtidig havde nået sin maksimumhøjde, stallede det og faldt. Efter at have genvundet kontrollen bestemte piloten sig for at lande igen.

Adam Anstatt blev fundet 19. september 1918 på Henne Strand og blev begravet et par dage senere som ukendt, tysk orlogsmatros. De tyske myndigheder var dog i 1920 i stand til at identificere ham ud fra kendetegn på uniformen og et ur med messinkæde.
Adam Anstatt blev fundet 19. september 1918 på Henne Strand og blev begravet et par dage senere som ukendt, tysk orlogsmatros. De tyske myndigheder var dog i 1920 i stand til at identificere ham ud fra kendetegn på uniformen og et ur med messinkæde.

Den engelske pilot

Piloten på et andet De Havilland fly, major Douglas Graeme Nurness Jardine, og hans skytte og observatør, Edward Richard Munday, var knap så heldige. Ingen ved, hvad der præcist skete, men formentligt fulgte de tæt efter det foregående fly, men mistede motorkraft. På det tidspunkt var De Havilland et nyt fly, der havde betydelige motorproblemer, og det skønnes at være årsagen til, at flyet styrtede. Monday blev senere fundet og taget ombord på en minestryger, hvorefter han blev begravet i England. Jardine drev der imod tværs over Nordsøen, inden hans lig den 26. september drev i land og fundet ved Vedersø Klit og senere begravet på Vedersø Kirkegård.

De 22 mand ombord på L70 mistede alle livet. Nogle blev fundet af den engelske marine, som sørgede for at tømme deres lommer for vigtige papirer, men derefter fik en jernklods om benet og dumpet i havet. Bedre gik det ikke for de seks-syv tyske lig, der blev sejlet i land ved Lincolnshire. Den lokale befolkning nægtede at lade "barnemorderne" begrave på deres kirkegård, så derfor blev de i stedet begravet til søs.

Seks besætningsmedlemmer drev senere i land ved den jyske vestkyst. De ligger i dag begravet på kirkegården på Fanø, Oksby, Børsmose og Henne kirkegårde.

Er udkommet

- L70 blev det sidste luftskib, der gennemførte et angreb på England, fortæller Knud Jacobsen.

Med Peter Strassers død forsvandt også lysten til at fortsætte arbejdet med luftskibene. Derfor nåede tyskerne ikke at bygge flere under krigen, men to søsterskibe til L70 blev senere færdiggjorte. Et enkelt luftskib blev også skudt ned på et senere tidspunkt under krigen, men L70 blev det sidste, der blev sat i aktiv tjeneste.

Bogen om kejserens sidste luftskib er udkommet og kan købes i boghandeler eller på Sea War Museum for 75 kroner.

Det sidste luftskib

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce