Fjordparken hjælper hukommelsen på vej

Hver anden torsdager der erindringsdans på plejecenter Fjordparken i Ringkøbing. Beboerne kan danse i en time til musik fra deres ungdom, og det vækker gamle minder, lyder det. Foto: Jørgen Kirk

Fjordparken hjælper hukommelsen på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene, lyder en velkendt talemåde, og måske er der mere om det end som så. Fjordparken Ældrecenter byder hver anden torsdag op til erindringsdans for centrets beboere. Det hjælper på deres humør og hukommelse, lyder det.

Ringkøbing: Kender du det, at du pludselig dufter en duft, der sender dine tanker tilbage til fortiden?

Tilbage til noget, du havde glemt, at du vidste.

Omtrent sådan er det hver anden torsdag på Fjordparken Ældrecenter. Her er det bare ikke duft, men musik og dansetrin, der hjælper hukommelsen på vej.

Den håndsrækning toner ud i opholdsstuen på ældrecentret gennem to sorte højtalere. Teksterne er velkendt for dem. I hvert fald for dem, det hele handler om; beboerne.

"Sommer kom igen - hvor er du rejst hen? Du lover os, du kommer igen. Vi savner dig hårdt, gamle ven. Hvor tog du hen?", toner det ud i rummet.

En kvinde i stolen tramper med på musikken i takten ét og tre, mens andre omkring hende synger eller nynner med. Nogle kan teksten, andre husker brudstykker. Andre sidder bare og nyder at lytte og se på de andre glade mennesker svinge træbenet.

Det er dét, der er formålet med torsdagens arrangement. Det står på én times erindringsdans for plejecentrets beboere. Her spilles musik fra beboernes ungdom, der inddrager, hvad enten hukommelsen, bentøjet eller bevægeapparatet gør vrøvl af sig på den ene alle anden måde.

Selvom alderen har sat sine spor, og bentøjet ikke vil makke ret, så skal de ikke afholde en fra en glædesgivende svingom på dansegulvet. Både plejere og frivillige fra Vennekredsen byder beboerne op. Foto: Jørgen Kirk
Selvom alderen har sat sine spor, og bentøjet ikke vil makke ret, så skal de ikke afholde en fra en glædesgivende svingom på dansegulvet. Både plejere og frivillige fra Vennekredsen byder beboerne op. Foto: Jørgen Kirk

Hjælper på hukommelse og humør

Dansetimen hver anden torsdag er sat i søen af Anette Schmidt og en kollega. Begge har de været på kursus som erindringsinstruktør, der skal hjælpe særligt demente beboere med at holde fast i de minder, der ellers er som sand mellem fingrene.

Hun kan tydeligt mærke en forskel, når beboerne har været ude på dansegulvet og sunget med på sangene.

- Mange af de ældre har danset som yngre, og det her kan få nogle erindringer frem fra ungdommen. Musikken skaber også nogle erindringer. Særligt hos de demente, siger Anette Schmidt og forklarer, at musikken øger livskvaliteten hos beboerne.

- Det går også ud på, at man får rørt hinanden. Flere oplever hudsult, for de bliver ikke rørt på samme måde, som de blev tidligere. Her får man lov til at se hinanden i øjnene og blive holdt tæt, og det er bare rigtig godt, siger plejer Anne Schmidt.

Inden de andre beboere nåede frem til dansetimen, var 82-årige Villy Andreasen (tv.) ude at røre benene. Timen igennem var han noget nær fast inventar på dansegulvet. - Jeg vil gerne danse, og jeg har danset alt. Vals, polka, sekstur og kædedans. Jeg kan det hele stadigvæk. Det tror jeg aldrig går af mig, siger han med et smil. Foto: Jørgen Kirk
Inden de andre beboere nåede frem til dansetimen, var 82-årige Villy Andreasen (tv.) ude at røre benene. Timen igennem var han noget nær fast inventar på dansegulvet. - Jeg vil gerne danse, og jeg har danset alt. Vals, polka, sekstur og kædedans. Jeg kan det hele stadigvæk. Det tror jeg aldrig går af mig, siger han med et smil. Foto: Jørgen Kirk

Gang i dansegulvet

Flere beboere har allerede budt plejepersonalet og frivillige fra plejecentrets vennekreds op til dans og er i fuld gang med de forbudte trin på dansegulvet i opholdsstuen.

I løbet af kort tid er omkring 14 beboere klar til at hygge sig med musik, sang og dans.

Manden er straks på dansegulvet. Villy Andreasen hedder han og er 82 år gammel. Gennem hele sit liv har han med sine kone danset alt fra vals - "både den ene vej og den anden vej", polka, sekstur og kædedans, forklarer han.

- Jeg vil gerne danse. Det er godt til benene og benmusklerne, og så hjælper det på humøret. Jeg hygger mig med det, siger han.

Den første halve time har han været en hel del på dansegulvet. Sådan var det også i hans unge dage, forklarer han og hopper tilbage i et minde.

- Så sad pigerne på bænken i den modsatte side af salen, siger han og viser med pegefingeren, hvordan de signalerede, at han skulle komme over til dem.

- Så gik jeg derover og dansede med dem skiftevis. Det gik faktisk godt. Jeg dansede meget dengang. Jeg kan danse det hele stadigvæk. Det tror jeg aldrig går af mig, , siger han og smiler.

For 76-årige Anna Bech har dansen også fyldt gennem livet. I dag er hun desværre knyttet til en rullestol, men selvom hun måske ikke kan danse i klassisk forstand, så kan hun godt nyde et godt arrangement.

- Det er så hyggeligt. Jeg har altid elsket at danse og har også gået til dans tidligere, siger hun og forklarer, at hun også er på dansegulvet i rullestolen.

- Det at bevæge sig til musikken er hammergodt. Det giver mig velvære at lytte til god musik og være sammen med glade mennesker, siger hun.

Foto: Jørgen Kirk
Foto: Jørgen Kirk

Fjordparken hjælper hukommelsen på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce