Plejehjem: Engang var der ansigt til ansigt-tid. Nu er der ansigt til computer-tid

Plejehjemsleder Birgitte Gyldenberg: Der skal ikke være mange udfordringer, det kan være en meget urolig borger, en dement, som vi er nødt til at sætte fast vagt på, før det kan betyde meget for vores budget. Foto: Mads Dalegaard

Plejehjem: Engang var der ansigt til ansigt-tid. Nu er der ansigt til computer-tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi kunne godt bruge flere varme hænder, siger plejehjemsleder. Der går tid fra kerneopgaven på grund af uddannelse og megen dokumentation på computeren.

Ringkøbing: - Vi skal så meget holde tungen lige munden for få tingene til at nå sammen. Det skal vi virkelig. Vi er udfordret, fordi vores borgere bliver mere og mere komplekse, og det er svært at få lønkronerne til at hænge sammen. Vi nyder godt af frivillige, der vil hjælpe os, og vi har fået værdighedspenge og klippekort, men til plejen løber folk stærkt.

Sådan fortæller Birgitte Gyldenberg, leder af Fjordparkens Ældrecenter i Ringkøbing, som har 14 almindelige plejeboliger, ti ældreboliger, 12 akutpladser og 12 skærmede demenspladser.

Uden at tage stilling til debatten mellem kommune og friplejehjem giver hun udtryk for, at de kommunale plejehjem er under pres. Foruden kerneopgaven med at passe beboerne skal der findes tid til uddannelse af elever og tid til dokumentation.

- Vores beboere bliver stadig mere tunge og demente, som har brug for meget én-til-én person. Det er svært. Vi har hele tiden personale og elever, som skal uddannes. Der skal være tid til kerneopgaven, som er at passe de gamle mennesker og hjælpe dem til at have et værdigt, aktivt liv. Så vi kunne godt være flere varme hænder. Det kunne vi sagtens. Vi bruger også meget tid på at sidde og dokumentere. Det stiller store krav. Den tid går fra vores borgerne. Engang var der a til a-tid. Ansigt til ansigt. Nu er det a til c-tid: Ansigt til computer-tid, siger Birgitte Gyldenberg.

Ældrecentret er sårbart, når der opstår kritiske situationer.

- Der skal ikke være mange udfordringer; det kan være en meget urolig borger, en dement, som vi er nødt til at sætte fast vagt på, før det kan betyde meget for vores budget. Jeg plejer at sige, at vi skal spare i fredstid, så vi har noget bruge i krigstid. Det er med at få ressourcerne afstemt, så beboerne får omsorgen, når der de har brug for det, siger Birgitte Gyldenberg.

Hun har arbejdet i ældresektoren siden 1986.

- Vi har været barberet så langt ned, at vi ingenting kunne. Nu er det, som om det er vendt, for nu får vi puljer, blandt andet med klippekort og værdighedspenge, til at forsøde tilværelsen for beboerne. Men puljerne burde ikke være dét, der gør, at vi kan få tingene til at fungere. Puljerne burde blot være glasuren på kransekagen, siger Birgitte Gyldenberg.

Også på Fjordparken er der en stor gruppe frivillige, som er blevet en stor del af hverdagen.

- Havde vi ikke de frivillige, var der aktiviteter, som ikke blev udført. De laver alle de gode ting omkring de ældre. Personalet har ikke overskud til at lave banko, sangeftermiddage og skubbeture. Livet ville blive trist uden de frivillige, siger Birgitte Gyldenberg.

Dårligere normering i dag- og aftentimer
En undersøgelse fra 2017 foretaget af FOA og ÆldreSagen om normeringer på danske plejecentre viste, at den gennemsnitlige normering i en dagvagt mellem klokken 7 og 15 på en hverdag var på 2,9. Det vil sige én medarbejder for hver 2,9 beboere.Tallet for Ringkøbing-Skjern er en medarbejder til 3,4 beboere. Altså en lavere normering i Ringkøbing-Skjern.

På en dagvagt i weekenden var der på landsplan gennemsnitligt en medarbejder til 4,6 beboere. I Ringkøbing-Skjern 5,0.

På en aftenvagt på en hverdag mellem klokken 15 og 23 var der en medarbejder til 6,3 beboere. I Ringkøbing-Skjern 7,8.

Aftenvagt i weekenden på landsplan 6,9. I Ringkøbing-Skjern 8,1.

Nattevagt mellem klokken 23 og 07 på en hverdag landsplan 20,4. I Ringkøbing-Skjern 19,8.

Nattevagt i weekenden på landsplan 21,2. I Ringkøbing-Skjern 19,8.

Konklusionen er, at kommunens normering i dag- og aftenvagter er dårligere end gennemsnittet og en anelse bedre i nattevagten.

A- og B-plejehjem

Der har altid eksisteret en diskussion om A- og B-plejehjem, hvor friplejehjemmene regnedes for at have højere service end de kommunale.

Socialudvalgsformand Lennart Qvist mener ikke, at diskussionen er så entydig, og at friplejehjem automatisk har kunnet kaldes bedre end de kommunale.

- Men jeg tror, at serviceniveauet er højere på Klokkebjerg, fordi der er flere medarbejdere ansat, siger Lennert Qvist.

På friplejehjemmet Klokkebjerg har forstander Ove Nielsen 88 til 90 medarbejdere til de 65 beboere - faktisk er alle medarbejdere på nedsat tid, undtagen et par ledere.

- Vi har spurgt til normeringen i kommunen, og den minder meget om vores. Vi har lavet en vagtplan, som tilgodeser, at medarbejderne er på, når beboerne har brug for hjælpen. Og det er en kendsgerning, at Ringkøbing-Skjern Kommune ligger i den nederste fjerdedel målt på landsplan, når det gælder udgiften til og normeringen på plejehjem, siger Ove Nielsen.

I Klokkebjergs budget er også administration, som de kommunale plejehjem til dels får klaret centralt.

- I de 23 år, jeg har været på Klokkebjerg, har vi også rationaliseret. Ellers kunne vi ikke eksistere. Der er skåret ned på rengøringen, og der er skåret ned i aftenvagten. Vi har skåret økonomien til for at få det til at hænge sammen. Det handler jo om beboerne, siger Ove Nielsen.

Plejehjem: Engang var der ansigt til ansigt-tid. Nu er der ansigt til computer-tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce