Forvaltningsplan på vej: Miljøstyrelsen overvejer skydepræmier på mårhunden

Jæger Jørgen Axelsen har tidligere sammen med Harry Jensen slået et slag for at udrydde mårhunde i Danmark ved hjælp af skydepræmier. Arkivfoto: Jørn Deleuran

Forvaltningsplan på vej: Miljøstyrelsen overvejer skydepræmier på mårhunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forslaget om skydepræmier har været på bordet før og er ét af de tiltag, Miljøstyrelsen overvejer i forbindelse med ny forvaltningsplan. Styrelsen har dog stadig visse betænkeligheder ved metoden.

RINGKØBING/SKJERN: Mårhundene trives i den danske natur, og det er noget skidt. Derfor er Miljøstyrelsen i gang med at lave en ny forvaltningsplan, der skal effektivisere bekæmpelsen af mårhunde og andre invasive arter som mink og vaskebjørn.

- Skydepræmier er med i vores overvejelser, fortæller Jens Skovager Østergaard, der er funktionsleder for Arter og Naturbeskyttelse i Miljøstyrelsen.

Netop skydepræmier vil være en god løsning, sagde mårhundejægeren Niels Erik Jørgensen fra Kloster til Dagbladet tirsdag. For så ligger den økonomiske byrde ikke på jægerne alene, ligesom de får et ekstra incitament til at jage mårhunde.

Mårhund
Mårhunden er uønsket, fordi den er et effektivt rovdyr, der kan udkonkurrere hjemmehørende rovdyr som eksempelvis ræv og grævling. Den er desuden en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden.Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig, og den er desuden en god svømmer, som kan komme til områder, hvor ræve aldrig kommer.

Mårhunden kan også være bærer af rabies samt den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus. Bændelormen kan være dødelig for mennesker, men parasitten kan også sprede sig til hjemmehørende vildt.

Kilde: Miljøstyrelsen

Imod hensigten

Men i Miljøstyrelsen er der ikke udelt begejstring for at indføre skydepræmier.

- Der er fordele og ulemper ved metoden. Vi kigger på erfaringer, som man har gjort sig med metoden i andre lande, fortæller Jens Skovager Østergaard, der anerkender, at jægerne gør et stort stykke arbejde for at bekæmpe mårhunden på dansk jord.

Men udbetaling af skydepræmier kræver en stor og tung administration, da man er nødt til at sikre sig, at der ikke bliver indleveret dyr, som eksempelvis er skudt i Tyskland.

I andre lande er der desuden eksempler på, at skydepræmier - helt imod hensigten - er med til faktisk at opretholde bestanden af andre uønskede arter, som der har været skydepræmier på.

- Mårhunde kan reproducere sig selv i stor stil, og i dansk natur får de omkring 11 unger. Det er en bekymring, at man kan opretholde en lokal bestand af mårhunde med henblik på at høste overskuddet. Det kan give et økonomisk incitament, der virker mod hensigten om at bekæmpe mårhunden, forklarer Jens Skovager Østergaard.

Stadig god motivation

Niels Erik Jørgensen er ikke den første, som foreslår skydepræmier på mårhunde. Jørgen Axelsen og Harry Jensen fra Skjern var ude med forslaget allerede for ti år siden. Dengang uddelte Jørgen Axelsen på eget initiativ 10.000 kroner i skydepræmier til jægere, der skød mårhunde. Og han mener stadig, at forslaget har gang på jord:

- Det vil give en god motivation, og man skal ikke lade sig bremse af, at der er nogle enkelte, der vil snyde, siger han og foreslår at lette administrationen, så jægere melder nedskudte mårhunde ind på samme måde, som de melder øvrigt nedlagt vildt ind.

Forvaltningsplanen vil blive klar i løbet af 2019.

Forvaltningsplan på vej: Miljøstyrelsen overvejer skydepræmier på mårhunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce