Sven Hersbøll er død

Sven Hersbøll nåede i sit liv at sætte store aftryk og gøre indtryk på mange. Billedet her er taget af John Randeris, da Hersbøll i 2017 fyldte 80.

Sven Hersbøll er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skjern Dagblads redaktør gennem 33 år er stille sovet ind.

SKJERN: Tidligere redaktør ved Skjern Dagblad, Sven Hersbøll, er død, 81 år gammel.

At finde et ord, der alene kan beskrive Sven Hersbølls person og virke, er nærmest en umulighed. Man kan vel bedst sige, at et stort træ er faldet. En fyldig krone med vid og stort udsyn, en stærk stamme, og funderet med dybe og vidtforgrenede rødder. Og nu, hvor nyheden om hans død spredes i Skjern, hvor han fik sin livsopgave, så er der mange, der vil tænke tilbage på de spor, han satte sig i byen og på egnen. En blændende skribent, en ivrig debattør, der trak på en enorm viden - og ikke mindst et rart og kultiveret menneske, der var oprigtigt interesseret i sine medmenneskers ve og vel. Af natur et dannet menneske.

Avisverdenen trak tidligt i Hersbøll, der i 1937 kom til verden i Bredebro, og hele livet igennem nærede en stor veneration for Grænselandet. I hjemmet læste man mange aviser, og hans far var kronikør ved Flensborg Avis. På Duborg-skolen lærte Hersbøll derfor sproget til perfektion, og det første avisreferat, han skrev, var fra en skolekoncert. Det blev bragt i Flensborg Avis, og så var vejen ellers lagt. Hersbøll kom i lære på Morsø Avis, senere Grenaa Folketidende. Efter arbejde på forskellige aviser, kom han til Venstrepressens Bureau, og så var sporet lagt til Skjern. Han søgte og fik jobbet som redaktør på Skjern Dagblad, der dengang var en del af De Bergske Blade. Med jobbet fulgte en opgave: Han skulle være partisekretær for Venstre. Det blev han - og for nogle år siden blev han æresmedlem af Venstres landsorganisation, hædret for 50 års arbejde i partiets tjeneste.

Det Skjern, som Hersbøll og familien kom til i 1965, var et Skjern under hastig forandring. For der skete meget i landets yngste købstad i midten af 60´erne. Industrien havde travlt, nye virksomheder kom til, boligkvarterer voksede, Stauning Lufthavn landede på egnen, friluftsbadet kom, Skjern Hallen... Jo, for en redaktør var der nok at tage fat på. Så det gjorde han. Noget af det, han lagde vægt på, var at få arbejderbevægelsen ind i spalterne, så avisen ikke kun var forbeholdt Venstre. En umiddelbar svær opgave, men med tiden noget, der gav respekt. Som han sagde i et interview ved sin 80 års fødselsdag:

- Demokratiets væsen er, at man skal kunne snakke om tingene, inden man bliver enige.

I den tid var der også et andet emne, der optog lokalområdet: Skjern Å. Netop rettet ud som kanal, for at skaffe en masse landbrugsjord. Og det skulle blive en sag, som kom til at følge Hersbøll i årevis. For med tiden blev der også kritiske røster, der satte spørgsmålstegn ved, om det nu også var det rigtige, der var gjort. Bølgerne gik højt - og Hersbøll var nok ikke altid den mest populære mand hos naturfredningsfolkene. Men for ham handlede det om grundlæggende principper: Der skulle ikke komme nogle udefra og fortælle lokale, der i generationer havde haft et førstehåndskendskab til naturen, hvordan den skulle forvaltes. Han var altid god for en rask diskussion, og det holdt ved til det sidste.

Hvis man i de år skulle aflægge redaktionen et visit, så skulle det ikke gøres i tidsrummet mellem klokken 10 og 10.30. For der var lukket - og det var med redaktørens velsignelse, for det var hans opfindelse. Her spillede Skjern Dagblad nemlig Hjerterfri uden omverdenens utidige indblanding. Selv betegnede Hersbøll dette spil som den bedste mentalhygiejne, der fandtes. I tætte røgtåger over kort, kaffe og friske hanekamme fra bageren, blev verdens gang vendt, og så var det altid det store spørgsmål, om det var Hersbøll eller Fru Søndergaard der vandt dagens slag. Den legendariske bogholder var ligesom Hersbøll en farverig person, og det var to stærke viljer, der regerede på kontoret i Østergade. Mange elever kom under Hersbølls vinger, og gjorde det godt senere i journalistlivet. Hjerterfri-formiddagene står i deres erindringer som noget helt særligt. Det var medarbejderpleje - før det ord blev moderne - for her fik man ordnet de småting, der ellers kunne vokse sig til problemer, og ingen var i tvivl om, at Hersbøll passede godt på sine ansatte.

Hersbøll stoppede som redaktør i 1998, men fortsatte som flittig leverandør til Dagbladets spalter i sit otium. Ringede Hersbøll ind til redaktionen, så kunne man godt afsætte lidt ekstra tid til en snak, for hver eneste gang fik man udvidet sin horisont med en viden, som man med garanti ikke havde i forvejen. Det eftertænksomme menneske leverede sine pointer med en aldrig svigtende humor. En livsnyder i ordets bedste betydning, som i privaten gerne lænede sig tilbage, tog en kop kaffe, tændte en cigaret og skruede op for den klassiske musik, han elskede. Hjemmets mange bøger afslørede et belæst menneske, hvilket man i øvrigt aldrig var i tvivl om.

Det vil næsten føre for vidt at skulle liste alt det op, som Hersbøll engagerede sig i, og yderst velfortjent modtog han Skjern Kommunes Kulturpris i 2004. Blandt andet var han aktiv på Radio Ådalen med sit eget program, og så havde han en brændende interesse for slægtsforskning, tør det nok siges. For der er ikke mange, der har ført deres slægt 149 generationer tilbage. Via præsteslægter og adelsslægter stødte han ind i så forskellige og interessante personer som Kejser Augustus, Holger Danske og Martin Luther. For Hersbøll forstod om nogen, at skulle man kigge fremad, var det vigtigt at kunne se bagud.

Nu er hans eget blad på det store stamtræ skrevet til ende. Forfatteren til tusindvis af artikler har sat sit sidste punktum. En familie bestående af fire børn, 10 børnebørn og fem oldebørn, har mistet et kærligt medlem.

Hersbøll bisættes fra Stauning Kirke på lørdag.

Sven Hersbøll er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce