Sexologen: Medglæde løfter os over misundelsen

Vi er gode til at føle med andre, der lider. Det vil sige, at vi er gode til at føle medlidenhed og sympati for andre mennesker. Det gør os ondt, når andre oplever ulykke, sygdom, lidelse og svære omstændigheder. Vi viser vores omsorg, opmærksomhed og empati og føler med vedkommende. Til gengæld har vi et problem, der ikke tales helt så åbent om: Vi har ofte svært ved at glæde os over andres lykke. Denne klumme handler om evnen til at glæde sig med andre - også kaldet medglæde. Jeg læste om begrebet første gang i bogen ”Medglæde” af sexolog Sara Skaarup og læge Jesper Bay-Hansen. Medglæde er det modsatte af misundelse og handler om at glæde sig på andres vegne og om selv at invitere andre til at tage del i ens glæde. Bogen giver opskriften på, hvordan man forstærker medglæden i både sit parforhold, i venskaber og på arbejdspladsen. Medglæde løfter os over misundelsen, som er en meget ubehagelig følelse - især for den, der er misundelig. Derfor kan den være rar at komme af med. Misundelse handler typisk om, at man vil have noget, andre har. Fra materielle goder, egenskaber, evner, status og meget andet. Men med misundelse følger desværre en ubalance i vores opmærksomhed. Jeg poster min glæde på sociale medier, og det er tydeligt, at det for nogle er svært at dele min glæde. Jeg fornemmer, at folk synes, at jeg skal lægge lidt låg på og ikke råbe så højt om min glæde. Men jeg har lyst til at stråle og til, at andre også stråler. Medglæde er ikke en følelse, der opstår af sig selv, for den skal trænes, og det har jeg da også måttet gøre. Men det betaler sig. I bogen beskrives, hvordan medglæde opbygger relationer, knytter sociale bånd og er modvægt mod egoisme. Og medglæde smitter. Medglæden kan trænes i dit parforhold. Vi skal lære at nyde og glædes over vores partners succes. Det, der omvendt ofte sker, er, at vi mærker egen længsel, og følelsen af misundelse tager over. I min praksis har jeg mødt Peter og Jane. De har været gift i 14 år og har to børn. Deres problem er, at Jane har svært ved at rumme Peters glæde i at være sammen med børnene. Peter er god til at lave noget med børnene, og helt naturligt oplever han børnenes glæde og opmærksomhed. Jane føler sig tilovers i familien og har svært ved at finde sin plads. Hun bliver under parterapien bedt om at kigge på Peters og børnenes leg med medglæde og skrive tre ting ned, som hun observerer i deres leg, og efterfølgende gå på opdagelse i sine følelser. Efter et par sessioner lægger Jane mærke til, hvor glade børnene er for deres far, hvor meget de stråler og griner. Dette får Jane til at invitere sig selv ind i legen, og de får en helt anden glædesfølelse og sammenhold - alle sammen. Det lykkes Jane at flytte fokus til det positive, det glædelige og ikke lade misundelse fylde for længe i forholdet. Nu oplever hun også børnenes glæde og kan have medglæde over for Peter og den kærlighed og de tætte bånd, han har fået bygget op til børnene.

Sexologen: Det drypper ...

Sådan mikser du den perfekte velkomstdrink