Naturens Rige svigter sin opgave


Naturens Rige svigter sin opgave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kurt Krogsgaard, Hareklit 16, Haurvig
Jørgen kirk
Læserbrev. 

Læserbrev: Af referat fra mødet i teknik- og miljøudvalget 4. december fremgår det, at administrationen har orienteret byrådspolitikerne om, at kommunen grundet en fejltolkning af lovgivningen ikke har taget hensyn til, at en række sommerhusområder på Holmsland Klit er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Det drejer sig primært om områder med klithede, hvor fejlen systematisk har foregået gennem 26 år ved behandling af byggesager.

Naturbeskyttelsesloven, som trådte i kraft i 1992, forbyder enhver ændring af naturtilstanden i beskyttede naturtyper, hvortil klithede henregnes. Loven lægger op til, at kommunen kan dispensere ved mindre ændringer såsom anlæg af terrasse eller mindre tilbygning ved allerede opført bolig. Men nyt sommerhusbyggeri på ubebyggede grunde tillades ikke, og dispensation kan ikke forventes, idet der direkte i loven er anført, at dispensation til nyt byggeri ikke kan gives af privatøkonomiske eller rekreative årsager. Det betyder, at kommunen fejlagtigt har tilladt opførelse af et større antal sommerhuse, måske flere hundrede, der har ændret klitlandskabet markant og ødelagt store naturværdier.

Problemet er de senere år blevet forstærket. Hvor der for år tilbage blev opført mindre sommerhuse til familiens ophold i en sommerferie, nogle helligdage og måske enkelte weekender, så har den stigende turisme og de afledede indtægtsmuligheder ved sommerhusudlejning ændret billedet. Nu er det store, ofte 6-8 personers sommerhuse med spa og sauna, der opføres, primært med udlejning for øje. Det er endog blevet almindeligt, at byggefirmaer opkøber grunde for at lade udlejningssommerhuse opføre. Disse sælges så til investorer under løfte om pæne indtægter. Det betyder et meget ændret landskabsbillede, og med en udlejningsprocent tæt på 100 betyder det også en forøget slitage på naturen. Der er mere end nogensinde brug for, at Naturbeskyttelsesloven overholdes og respekteres efter sit formål!

Administrationen oplyser, at en ny administrationspraksis i forhold til Naturbeskyttelseslovens §3 er igangsat, og politikerne har bedt om at blive holdt orienteret om implementeringen! Det er imidlertid en sag, hvor kommunen skylder offentligheden i almindelighed og de berørte parter i særdeleshed en forklaring. Hvad agter Ringkøbing-Skjern Kommune at gøre for at rette op på tidligere tiders svigt, hvordan vil kommunen ændre den fremtidige forvaltning, og hvilken betydning får det?

Når kommunen hidtil ikke har taget hensyn til Naturbeskyttelsesloven, fordi den ikke har anset områderne for at være omfattet af loven, er der forståeligt nok givet tilladelse til byggeri på enhver parcel med byggeret, blot ejendommen ligger i et lokalplanlagt sommerhusområde, og lokalplanens bestemmelser om grundstørrelse og øvrige forhold er overholdt. Der ses ikke tilfælde, hvor en byggetilladelse er nægtet med henvisning til områdets naturværdier. Selv grundarealer bestående af klittop, henliggende i kuperet klitterræn eller på anden måde beliggende i et beskyttet, værdifuldt naturområde, er tildelt en byggeret. Det skal medgives kommunen, at den på bedst mulig måde gennem angivelse af byggefelter forsøger at anvise den mest hensigtsmæssige anbringelse af et sommerhus, også i naturmæssig henseende. Men et helt forbud mod opførelse af et sommerhus, som Naturbeskyttelseslovens §3 lægger op til, ses der ikke eksempler på! Noget tyder på, at kommunen er indstillet på at fortsætte denne praksis. Kommunen mener tilsyneladende, at den nu blot også skal give en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3 i nye byggesager. Hvis det skulle vise sig at være kommunens intention ikke at anlægge den forventelige restriktive praksis, at der ikke må ske tilstandsændringer i et område, der er underlagt Naturbeskyttelseslovens §3, og dermed fortsætte med bl.a. at give tilladelse til opførelse af nye sommerhuse på ubebyggede grunde, må der protesteres.

Man kan måske med rette mene, at en grundejer, der har en ubebygget sommerhusgrund i et sommerhusområde, har en forventning om at få byggetilladelse, når drømmen om opførelse af sommerhuset ønskes realiseret. På den anden side kan det ikke samfundsmæssigt forsvares, at lovstridige naturødelæggelser og -forringelser fortsætter. Hvor ligger fejlen? Ubetinget hos Ringkøbing-Skjern Kommune, der derfor har en forpligtelse til først og fremmest at stoppe den ukritiske byggegodkendelse af ethvert sommerhusprojekt, blot det overholder lokalplanen. Men også at redegøre for, hvorledes der kan rettes op på de tidligere ulovlige sommerhusopførelser!

Ifølge Planloven er Danmark opdelt i forskellige zoner. De største og mindst regulerede er Landzonerne, hvor der dog ikke uden en landzonetilladelse må opføres byggeri. Når en kommune ønsker at etablere et sommerhusområde, sker det gennem udarbejdelse af en lokalplan, hvor området overføres fra Landzone til Sommerhusområde. Dette er en juridisk, såvel som økonomisk og praktisk betydningsfuld ændring. Området fastlægges med parceller, hvor ejerne opnår en byggeret, hvilket de ikke havde, da området henlå i landzone. Med byggeretten følger også en stor forøgelse af grundværdien, og hermed tilsvarende forøgede indtægter i form af grundskat (ejendomsskat) til kommunen.

Det fremgår af Planloven, at der ved udarbejdelse af såvel Kommuneplaner som Lokalplaner skal reguleres i forhold til anden lovgivning, herunder Naturbeskyttelsesloven, hvor den måtte finde anvendelse. Det ses ved gennemgang af lokalplaner fra andre kommuner, at dette sker gennem en klar identifikation af, hvilke arealer der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. Disse arealer forbliver enten i landzone, eller oprettes under lokalplanen som delområder til rekreative formål uden mulighed for bebyggelse. En lokalplan kan ikke tilsidesætte anden lovgivning, så i bedste fald må Ringkøbing-Skjern Kommunes lokalplaner for de pågældende områder anses for værende misvisende.

Når Ringkøbing-Skjern Kommune ikke har opfattet Naturbeskyttelseslovens §3 som gældende i de områder, kommunen primært i perioden 1995 - 2000 udlagde til sommerhusområder, har kommunen naturligvis ikke kunnet tage hensyn til den naturbeskyttelse, der er hensigten med loven. Det bør der nu rettes op på. Det må forventes, at de omhandlende lokalplaner snarest muligt revideres, og kommunen må vurdere, om kommuneplanen ved et tillæg eller på anden måde kan justeres, så den bliver retvisende. Hvordan kommunen vil ændre det forhold, at den uretmæssigt har givet grundejere forventning om at måtte lave udvidelser og endda nybyggerier på ubebyggede grunde, må der også være en forventning om, at vi får oplyst. Og det kan ikke accepteres at skulle ske på naturens bekostning ved fortsat ukritisk at udstede byggegodkendelser, nu blot med en kommunal dispensation.

Når et areal ændres fra Landzone til Sommerhusområde, sker der en drastisk forøgelse af værdien af de enkelte ejendomme. En værdiforøgelse, der naturligt hænger sammen med, at der bl.a. erhverves en byggeret. Grundværdien stiger næsten 10 gange. Desuden følger en tilsvarende stigning i den grundskat (ejendomsskat), der betales til kommunen. Når Ringkøbing-Skjern Kommune gennem lokalplaner har ændret landzoner til sommerhusområder, medfører det derfor en forøgelse af indtægterne til kommunekassen. Det er både logisk og forventeligt. Men når grundejere brandbeskattes, fordi kommunen har misforstået lovgivningen og fejlet i planlægningen under udbygningen af sommerhusområder, bliver det problematisk.

Det anslås, at for hver 100 sommerhusgrunde, der uberettiget er blevet bebygget eller fortsat ligger ubebyggede med byggeret, har det givet en ekstraindtægt for Ringkøbing-Skjern Kommune på mindst 30 mio. kr., betalt af grundejerne. Grundejere, der på grund af kommunens fejl har fået tilladelse til at opføre sommerhus, kan muligvis være tilfredse, hvis ikke kommunen vælger at ændre tilladelserne med tilbagevirkende kraft med den konsekvens, at husene kræves fjernet, men det sker i så fald på naturens bekostning. Og hvad med de parceller, omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, som fortsat ligger ubebyggede? Hvad skal der ske med dem, og hvad er ejernes retsstatus? Ringkøbing-Skjern Kommune skylder såvel ejerne som offentligheden svar!

Og hvad med de parceller, omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, som fortsat ligger ubebyggede? Hvad skal der ske med dem, og hvad er ejernes retsstatus? Ringkøbing-Skjern Kommune skylder såvel ejerne som offentligheden svar!

Naturens Rige svigter sin opgave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce