Annonce
Udland

Ydmyg rapper afventer dom i speget svensk voldssag

Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Den amerikanske rapper A$AP Rocky bad under koncert i USA sine fans om støtte før dom i svensk voldssag.

Onsdag falder den længe ventede dom i sagen mod den amerikanske rapper A$AP Rocky, der er tiltalt for vold, ved en svensk domstol.

Blot to dage før domfældelsen gik den 30-årige musiker med det borgerlige navn Rakim Mayers på scenen ved en festival i den amerikanske by Anaheim.

Her afbrød Mayers pludselig musikken for at berette om sin svære tid i Sverige, der blandt andet bød på 28 dages varetægtsfængsling.

- Det, jeg oplevede, var helt vildt. I kan slet ikke forstå, hvor glad jeg er for at være her, lød det fra scenen ifølge musikmediet Billboard.

- Det var en skræmmende oplevelse, som gjorde mig ydmyg, men Gud er god.

Rakim Mayers blev anholdt den 3. juli, efter at han havde været indblandet i et slagsmål i Stockholm 30. juni.

Rapperen har nægtet sig skyldig i tiltalen om vold, men han har dog erkendt, at han både sparkede og slog en 19-årig mand under sammenstødet.

Ifølge Mayers var der tale om selvforsvar.

Fredag i sidste uge valgte en dommer ved byretten i Stockholm at løslade rapperen, mens han ventede på sin dom.

Under weekendens koncert i Anaheim bad han sine fans om støtte forud for onsdagens domfældelse.

- Jeg ved, I alle har bedt for mig. Jeg er ikke skyldig i en skid, men I skal blive ved med at bede for mig. Jeg får dommen onsdag, og forhåbentlig skal jeg ikke tilbage i fængsel, lød det fra scenen.

Sagen har tiltrukket sig stor opmærksomhed - ikke mindst i Det Hvide Hus.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har således forsøgt at lægge pres på den svenske statsminister, Stefan Löfven, for at få ham til at løslade rapperen.

Senere har en repræsentant for den amerikanske regering i et brev advaret den svenske rigsadvokat om, at det vil få "negative konsekvenser" for forholdet mellem Sverige og USA, hvis sagen ikke blev løst hurtigt.

Rakim Mayers behøver ikke at være til stede, når dommen falder onsdag. Derimod skal han vende tilbage til Sverige, hvis han skal afsone en fængselsstraf.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce