Annonce
Udland

Yderligere 44 er smittet med coronavirus på krydstogtskib

Behrouz Mehri/Ritzau Scanpix
Det samlede antal smittede med coronavirusset på krydstogtsskibet "The Diamond Princess" er på 218.

44 flere personer er blevet smittet med coronavirus på det japanske krydstogtskib "The Diamond Princess".

Annonce

Det bekræfter sundhedsministeriet i Japan natten til torsdag dansk tid.

Sundhedsminister Katsunobu Kato siger, at de 44 nye smittede kommer fra 221 nye test.

Dermed er det samlede antal af smittede på "The Diamond Princess" på 218.

Af de 44 nye smittetilfælde er 43 passagerer, mens den sidste er besætningsmedlem.

Krydstogtskibet har ligget i karantæne ud for Japans kyst siden 3. februar, efter at det kom frem, at en passager, der var gået i land i Hongkong, var smittet med virusset, der nu har fået det officielle navn Covid-19.

De omkring 3700 passagerer om bord har fået at vide, at de først kan gå i land 19. februar.

De personer, der er blevet testet positiv for virusset, er blevet sendt til hospitaler i Japan.

Skibets passagerer skal forblive i deres kahytter, og må kun komme ud på bestemte tidspunkter i en kort periode af gangen.

Myndighederne siger natten til torsdag dansk tid, at de vil begynde at flytte ældre, der ikke er smittede, af skibet.

- Vi ønsker at begynde at flytte dem i morgen eller senere, siger Katsunobu Kato.

- Der er nogle ældre, der i forvejen døjer med sygdomme, og der er flere, der er lukket inde på deres kahytter uden vinduer.

Katsunobu Kato tilføjer, at fem personer, der tidligere har været om bord på skibet, er i kritisk tilstand på et hospital.

Når passagererne får lov til at træde ud på dækket foregår det iført masker, og det er forbudt at komme tættere end to meter på medpassagerer.

Mad og vand bliver bragt om bord i rationerede størrelser. Det er ikke muligt selv at vælge mad eller spisetidspunkt. Passagererne må ikke drikke alkohol eller ryge om bord.

Omkring halvdelen af passagererne om bord er japanere.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce