Annonce
Digitalt

X-Men: Dark Phoenix er et fesent punktum for mutanterne

Pr-foto

UHD: Det begyndte så lovende med rebooten i First Class, og peakede præmaturt med den fremragende Days of Future Pasts, men så tabte de nye X-Men pusten i Apocalypse. Her skulle de være stoppet, for Dark Phoenix er den dårligste af de fire nye X-Men-film – måske endda værre end den første Phoenix-film, The Last Stand, som ved Gud heller ikke var god. Dark Phoenix er rodet, usammenhængende og uinteressant – og de bedste skuespillere får for lidt skærmtid.

UHD-udgivelsen, som kommer under lup her, er dog visuelt blændende flot i Dolby Vision HDR. Der er CGI og eksplosioner en masse, og det ser lækkert ud med masser af farver og god sort-gengivelse. Det lyder samtidigt fremragende. Dialogen er klar og tydelig, de retningsbestemte lyd sidder i skabet i de intense action-scener (tog-scenen alene, wow!), og musikken fra Hans Zimmer er en fornøjelse.

Ekstra-materiale er der masser af, vi snakker langt over en time – hvis man da har appetit på mere efter den fesne film.

X-Men: Dark Phoenix er ude nu på UHD, blu-ray og DVD.

Annonce

Om testen

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce