Annonce
Sport

Wozniacki: Karrierestop vil kunne mærkes inden første kamp

Stringer/Reuters
14 års professionel tenniskarriere kan være ovre, næste gang Wozniacki går fra banen i Australian Open.

Selv om den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki forsøger at forberede sig til Australian Open som til enhver anden turnering, så regner hun med, at det snart vil ramme hende, at karrieren kan være ovre efter den næste kamp.

Det fortæller hun på et pressemøde lørdag i Melbourne.

Mandag tager Wozniacki hul på turneringen mod amerikanske Kristie Ahn.

Lige nu føles det ganske vist ikke så anderledes for Wozniacki, da "sommerfuglene altid vil være der". Men danskeren regner med, at det vil ændre sig.

- Når kampdagen kommer, kommer det sikkert til at føles lidt anderledes, fordi man aldrig ved, om det er ens sidste kamp, eller om man når hele vejen til finalen, siger Caroline Wozniacki.

I alt har Wozniacki 30 WTA-titler og 71 uger som nummer et på verdensranglisten bag sig.

Hun har deltaget i 51 grand slam-turneringer med Australian Open-triumfen i 2018 som højdepunktet.

Men den danske topspiller, der er kendt for sit ukuelige fightergen, har ikke svært ved at svare på, hvad hun kommer til at savne allermest.

- Den følelse efter at man har vundet en stor kamp og en stor bold - det er noget, man ikke rigtig kan få nogen andre steder, siger hun.

Wozniacki uddyber, at det bedst kan beskrives som en kortvarig fornemmelse af "aggressivitet" og "adrenalin", der pumper.

Et af de store spørgsmål, som omgiver Wozniacki før karrierestoppet, er, hvad hun vil give sig til, efter at den sidste kamp er spillet.

Her holder hun fortsat kortene tæt til kroppen, men bedyrer dog, at hun nærmest kommer til at få mere travlt end som aktiv tennisspiller.

- Min kalender er pakket helt indtil slutningen af maj og starten af juni, siger hun på pressemødet.

Efter karrierestoppet skal hun blandt andet arbejde med at skabe opmærksomhed om leddegigt, som hun fik konstateret i 2018, på rejser med veninder og forsøge at få tid til en bryllupsrejse med sin mand, David Lee, på et tidspunkt.

Derudover har hun et "par sjove projekter", som hun endnu ikke ønsker at afsløre mere om.

På trods af et forholdsvist svagt 2019 er formen fin inden den sidste turnering, påpeger danskeren.

Tidligere lørdag blev den pointe understreget i en åben træning med kroatiske Donna Vekic, nummer 20 i verden, som Wozniacki slog 6-1 i et træningssæt.

Men danskeren understreger på pressemødet, at man ikke skal lægge for meget i træningssessioner.

- Jeg har trænet godt, og kroppen har det fint, og jeg rammer boldene godt, så nu handler det bare om at være klar fra start, siger Wozniacki.

Danskeren møder Kristie Ahn natten til mandag dansk tid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce