Annonce
Sport

Wind efter brændt straffe: Kunne knap nok se pletten

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Jonas Winds brændte straffespark blev afgørende, da FC København røg ud af Champions League-kvalifikationen.

Tilskuerne i Telia Parken var tirsdag aften vidner til ni brændte straffespark, da Røde Stjerne sendte FC København ud af Champions League-kvalifikationen i en maratondyst.

Flere af forsøgene blev sendt langt over mål i straffesparkskonkurrencen, og banen hjalp ikke ligefrem skytterne, beretter Jonas Wind.

- Pletten var ikke god. Mange bolde blev sparket over, men det var lige for begge hold.

- Når man satte sit støtteben ned, så løftede bolden sig lidt. Der var mange, der blev sparket over. Det var så ikke mit problem, det var bare keeperen, der reddede, siger angriberen.

Den unge FCK'er, der i sidste uge blev den store helt i Beograd med sin "Panenka"-scoring på straffespark indledte med at score i straffeduellen fra pletten, men da han skulle sparke igen med konkurrencens forsøg nummer 22, gik det galt.

- Det var ikke optimalt, at man knap nok kunne se straffesparkspletten. Der var mere sort jord, end der var græs. Det var ikke optimalt, men jeg scorede på den første og ramte også målet på den anden. Keeperen reddede den, og han stod en god kamp.

- Jeg scorede på den første og håbede selvfølgelig på, at det ville blive mit sidste.

- Det er en ærgerlig måde at ryge ud på. Når vi var en mand i overtal i så lang tid, og vi havde muligheden for at afgøre det på straffe, gør den ondt, siger Wind.

FC København har stadig en mulighed for at nå et europæisk gruppespil, hvis holdet kan besejre vinderen af opgøret mellem HJK Helsinki og Riga FC i sidste runde af kvalifikationen til Europa League.

Røde Stjerne skal i næste runde møde schweiziske Young Boys i en kamp om en Champions League-plads.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce