Annonce
Udland

WHO: Tre tilfælde af ebola bekræftet i Uganda

Baz Ratner/Reuters
En femårig dreng er død af ebola-virus, og to andre personer er testet positive.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, oplyser, at mindst tre tilfælde af ebola er bekræftet i Uganda.

Det sker, efter at en femårig dreng er død efter smitte af virusset.

- En ung patient døde tirsdag. To andre personer er testet positive. I alt har vi derfor tre bekræftede tilfælde, siger WHO i en erklæring med henvisning til Ugandas sundhedsminister.

De to andre syge er i familie med den døde dreng.

Myndighederne i Uganda siger, at en kvinde med baggrund i DRCongo, som er gift med en ugander, havde besøgt DRCongo med sin søn og fire andre familiemedlemmer. Hun skulle tage sig af sin far, som senere døde af ebola.

Familien er nu i isolation. Derudover er otte personer, som har været i kontakt med familien, blevet sporet og vil blive isoleret.

Udbruddet har ifølge WHO spredt sig over grænsen til Uganda fra DRCongo.

Det er de første kendte tilfælde, hvor sygdommen har spredt sig fra DRCongo til Uganda.

I DRCongo er der registreret over 2000 tilfælde af den ekstremt farlige og ekstremt smitsomme sygdom. Over 1300 er døde af sygdommen i landet.

Hele Østafrika har været i forhøjet alarmberedskab siden udbruddet i DRCongo.

WHO siger, at Uganda har sørget for vaccinationer af næsten 4700 læger, sygeplejersker og ansatte i sundhedssektoren med ny forsøgsmedicin, som måske kan beskytte dem mod virusset.

Udbruddet i DRCongo er det 10. i landet, siden sygdommen blev identificeret i 1976.

En epidemi ramte Liberia, Guinea og Sierra Leone mellem 2014 og 2016, hvor over 11.300 mennesker døde.

Ebola overføres fra vilde dyr til mennesker og overføres fra menneske til menneske via inficerede kropsvæsker såsom blod, spyt og sæd.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce