Annonce
Ringkøbing IF

Wael er træt af svaghed på dødbolde

Nicolai Wael blev som sædvanligt interviewet af RIFs Thomas Lauridsen efter kampen, hvor træneren var træt af scoringer på dødbolde tæt under mål. Foto: John Thomsen
Endnu en gang kostede dødbolde tæt under mål scoringer mod Ringkøbing IF, og sammen med en omstilling kostede det RIF dyrt, for pointtabet i Tønder var unødvendigt.

Tønder: De var godt nok sure i Tønder, da RIFs Anders Vestergaard Larsen udlignede til 3-3 kort før tid.

- Tyveri. Det var med armen. Er du blind linjedommer? Gør dog noget. Det er for vildt.

En stribe tilskuere var oppe i det røde felt. Inde på banen brokkede målmanden sig så meget over, at han ikke fik frispark, så han endte med at få en advarsel.

- Målet var godt nok. Jeg scorede med siden af hovedet. Nærmest med øret. Og havde jeg ikke scoret, tror jeg, at jeg ville have fået straffespark, for målmanden drønede ind i mig, og bagfra skubbede en forsvarer voldsomt, fortalte Anders Vestergaard Larsen.

Den melding blev viderebragt til nogle af tilskuerne, der stadig var overbeviste om, at scoringen aldrig skulle have været godkendt.

Scoringen var RIF selvfølgelig glade for. Det sikrede det ene point i en kamp, som RIF faktisk skulle have vundet. Sådan så den første målscorer Martin Egelund da også på det.

- Vi skal ikke være tilfredse med uafgjort, når vi fører 2-0. Vi sad på alt, så vi skulle have lukket kampen, sagde Martin Egelund, der godt var klar over, at hans scoring ikke var køn. Målmanden droppede.

- Men det var rart at få scoret. Det giver selvtillid. En scoring er det, jeg har ventet på. Og jeg synes, man kan se, der begynder at ske noget nu. Vi scorede tre fine mål, og der var andre muligheder, fortalte Martin Egelund.

RIF scorede faktisk fem mål, for der var også to selvmål.

- Målet til 2-1 var træls. Bolden blev forlænget ved forstolpen, og så fortsatte bolden lige direkte ind på mig og videre i mål. På det tidspunkt havde vi overtaget, så det blev et dumt vendepunkt, sagde Nikolaj Pape.

Målet til 2-2 var også et selvmål.

- Hvor sandsynligt er det lige, at man laver to selvmål i samme kamp. Vi var ikke heldige, sagde træner Nicolai Wael.

Han kaldte de første 20 minutter noget af det bedste, RIF har spillet i meget lang tid.

- Vi var aggressive, vi afviste Sydvest ganske sikkert, vi holdt fast i bolden, vi skabte chancer, vi scorede to gange. Så kom det dumme mål til 2-1. Derfor var det vildt ærgerligt, vi ramte overliggeren kort efter. Jeg tror, et mål til 3-1 ville have punkteret Sydvest, fortalte Nicolai Wael.

Han havde snakket om, at hvis Sydvest skulle true RIF, skulle det være på dødbolde og hurtige omstillinger. Dødbolde gav to mål og en omstilling gav et mål.

- Og det er jeg træt af. Vi har så mange høje folk, og alligevel lukker vi gang på gang mål ind fra kort afstand. Det er som om, at vi slet ikke tager ansvar, sagde Nicolai Wael.

Han havde set sin venstre forsvarsside være pivåben i første halvleg.

- Så jeg rokerede lidt rundt, så vi fik dobbelt besætning på kanten. Det fik lukket ned. Da vi så kom bagud, måtte vi ændre igen. Vi satsede voldsomt aggressivt og offensivt til sidst, og heldigvis gav det bonus i form af et enkelt point i det mindste i en kamp, hvor der var mange gode ting, sagde Nicolai Wael.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce