Annonce
Udland

Vrede rumænere taber EU-slag om hjemmebrændt spiritus

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Beslutning om fastsættelsen af en kvote for afgiftsfri hjemmebrændt alkohol udsættes til EU-møde i december.

Rumænerne er tørstige efter hjemmebrændt spiritus - i hvert fald den afgiftsfri aftapning.

Fredag eftermiddag må rumænerne dog sande, at de øvrige EU-landes finansministre ikke vil acceptere, at Rumænien og Ungarn får lov til årligt at brygge 100 liter afgiftsfri spiritus.

Et kompromisforslag blev afvist af Tjekkiet og Bulgarien. Sidstnævnte vil kun strække sig til 50 liter med en afgiftsreduktion på 50 procent. Dermed er beslutningen om en kvote for hjemmebrænderi udskudt til senere.

- Jeg er yderst skuffet over den holdning, som Tjekkiet og Bulgarien giver udtryk for.

- Det er et vigtigt punkt for os, og vi har arbejdet meget på denne sag under vores formandskab, siger Rumæniens repræsentant på et møde mellem EU-landenes finansministre fredag.

Rumænien forsøgte i foråret, da landet havde EU-formandskabet, pludselig at presse et eget forslag om 100 liters kvotefri hjemmebrændt igennem på et møde mellem EU-landenes finansministre.

Det forbavsede flere af de øvrige medlemslande, da det EU-land, som har det roterende formandskab i seks måneder, normalt forventes at søge kompromisser og ikke pleje egne særinteresser.

Rumænien gik efter, at hjemmebrændere skulle kunne producere mindst 100 liter årligt uden at betale punktafgift.

Det er ikke alle EU-lande, som tillader hjemmebrænderi.

Den danske finansminister, Nicolai Wammen (S), tog ikke ordet under diskussionen. Det gjorde kun seks lande, da det straks stod klart, at man ikke kunne komme videre med det finske EU-formandskabs kompromis.

- Fra dansk side lægger vi vægt på, at man med forslagene vil kunne bruge nedsatte afgiftssatser for små producenter af cider og lignende typer drikkevarer. Det kan man ikke i dag, siger Wammen.

Det vil ifølge ministeren være "et skridt i den rigtige retning set med danske øjne".

Finlands finansminister, Mika Lintilä, som leder finansministrenes møde, lukkede hurtigt debatten om hjemmebrændt:

- Jeg mener, at vi har gjort fremskridt. Men det er åbenbart, at dette skal diskuteres videre. Jeg vil opfordre alle til at arbejde i retning af et kompromis, så vi kan nå frem til en aftale, når vi ses til december.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce