Annonce
Tarm

Vrede over placering af ny akutlægebil i Ringkøbing: Der er langt til Hoven, hvis én får hjertestop

Akutlægebilen skal fra på søndag køre ud fra Ringkøbing. Placeringen giver utilfredshed hos borgere i den sydlige del af kommunen. Arkivfoto
Det skaber stor utilfredshed hos borgere i den sydlige del af kommunen, at en ny akutlægebil skal køre ud fra Ringkøbing. Der er langt, hvis vi får hjertestop, lyder kritikken.

Tarm: Der er mere tryghed på vej til borgerne i Ringkøbing-Skjern, når de to nuværende akutbiler i Ringkøbing og Tarm fra på søndag bliver erstattet af én lægebemandet akutbil i Ringkøbing.

Sådan lød meldingen, da placeringen af den nye lægebemandede bil tirsdag blev offentliggjort.

Det er en lang række borgere i den sydlige del af kommunen meget uenige i, viser vrede reaktioner på Facebook.

- Det (Ringkøbing, red.) er godt nok langt væk, hvis én fra Tarm får hjertestop, skriver Susanne Larsen.

- Ja, og endnu længere væk, hvis den (akutlægebilen, red.) skal til Sdr. Vium, lyder Eilif Jensens kommentar.

- Og endnu længere væk, hvis den skal til Hoven, mener Elin Finnerup.

Christina Skaanning Nielsen mener, at politikerne vist har glemt, hvor langt der er til Tarm, Bork, Sdr. Vium og Hemmet fra Ringkøbing.

- Så må man jo håbe, at vi som beboere i det område kan holde førstehjælpen kørende de 30+ minutter, det tager for akutbilen at komme, skriver hun.

- Det kan være godt for turisterne, men hvad med os, der bor i udkanten af kommunen, bemærker Eilif Jensen.

Flere konstaterer også, at de har svært ved at forstå, at de skal føle sig mere trygge, når to biler, bliver erstattet af én.

- Det er altså svært at se den store gevinst i at gå fra to til én akutbil i landets geografisk største kommune, mener Kirsten Kolby.

- Jeg vil absolut heller ikke kalde det en gevinst at gå fra to til én akutbil, men jeg vil lige minde om, at beredskabet i ambulancerne altså også er uddannet til at redde liv, skriver Jette Olesen.

Dorthe Nielsen kalder beslutningen en ommer og konstaterer, at placeringen af akutlægebilen i Ringkøbing er en måde at affolke den sydlige del af kommunen på. Krista Olesen konstaterer, at det igen går ud over borgerne i den sydlige del af kommunen og den vestlige del af regionen.

- Hvornår stopper det, spørger hun på Facebook.

Regionsrådsmedlem Marianne Karlsmose (KD), der selv er fra Tarm, bad i sin tid om at få undersøgt den mest hensigtsmæssige placering for den nye akutlægebil. Hun fastslog i gårsdagens avis, at det giver mest mening, at bilen har udgangspunkt i Ringkøbing, og det er den mest langsigtede løsning at erstatte de to sygeplejerskebemandede akutbiler med en akutlægebil. Hun konstaterede også, at der fortsat vil være en ambulance i Tarm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce