Annonce
Ringkøbing-Skjern

Vorgod-Barde vil have flyttet A15: For mange overkørsler på den tre kilometer lange strækning

Deltagere i oplysningsmødet studerer de kort over strækningen fra Herning til Ringkøbing, der var hængt op i Videbæk Hallen. Foto Poul Osmunden.
Forslag fra lokalsamfundet om at flytte hovedvejen på strækningen til Videbæk, når den udvides til 2+1-vej; der er for mange overkørsler på den godt tre kilometer lange strækning.

VIDEBÆK: Står det til Vorgod-Barde Borgerforening, skal A15 flyttes på en godt tre kilometer lang strækning fra Barde til rundkørslen i Videbæk.

På oplysningsmødet torsdag aften om udbygningen af Rute 15 Ringkøbing-Herning mødte borgerforeningen op med fuldt færdigt forslag til den - måske - kommende 2+1-vej.

I stedet for at udvide strækningen mellem Vorgod-Barde og Videbæk skal der etableres en ny vejlinje nord for den nuværende linjeføring.

- Strækningen er ganske kort - under 10 procent af den samlede strækning - men målinger viser, at Vorgod-Barde-krydset har det tredjestørste antal bilister pr. døgn i Ringkøbing-Skjern Kommune. Strækningen mellem Shell i Vorgod-Barde og rundkørslen i Videbæk vurderes til at være den mest belastede strækning på hele ruten fra Snejbjerg til Ringkøbing, sagde Jakob Dahl Kvistgaard, der fremlagde planen på vegne af borgerforeningen.

Han pegede på, at ruten er fødevej for 32 ejendomme uden for bygrænsen, at Herningvej er bindeled mellem de to største byer, at der er meget tung trafik, meget landbrugstrafik og betydelige støjgener i Vorgod-Barde.

Annonce
Blandt deltagerne i mødet var borgmester Hans Østergaard (2. fh.), der i sit indlæg understregede, hvor vigtig for udviklingen af Vestjylland, det er, at vi får en 2+1-vej.

Mange ind- og afkørsler

Først og fremmest er der mange ind- og afkørsler på den bare tre kilometer lange strækning.

- Der er 14 direkte udkørsler fra ejendomme plus yderligere fire ejendomme med fælles udkørsel. Dertil kommer otte marknedkørsler mod nord og ni mod syd. Endelig har Vesteragervej udkørsel til Herningvej fra fem ejendomme og Knivsbækvej fra ni ejendomme. Det betyder, at tre kilometer af Herningvej er fødevej for 32 ejendomme, deraf 18 direkte og 17 marknedkørsler, sagde Jakob Dahl Kvistgaard.

Han nævnte også, at beboerne ud til Herningvej alt for længe har været stavnsbundet af hovedvejen - både i forhold til salg og til renovering af ejendomme.

- Vi har også oplevet markant stigende trafik, støj og kørsel med tunge køretøjer, især fra Vestas og Arla. Derfor skal vi have en ny vejføring - også af hensyn til erhvervsudvikling i Ringkøbing, Lem, Skjern, Tarm, Spjald og Videbæk.

Til Dagbladet sagde Jakob Dahl Kvistgaard efter sit indlæg, at efter borgerforeningens mening er forslaget "en holdbar og fremtidssikret løsning".

Ingen løfter

Afdelingsleder Karsten Kirk og projektleder Janie Winther Ipsen fra Vejdirektoratet noterede sig forslaget, men kunne dog ikke sige noget om, hvorvidt det vil være realistisk eller ej at flytte vejen på denne og eventuelt også andre strækninger.

De understregede, at det opdrag til en VVM-redegørelse for udvidelse af A15, som Vejdirektoratet har fået, netop handler om en udvidelse af den eksisterende vej og ikke om en eventuel flytning.

- Vi skal fokusere på at opnå flest mulige trafikale gevinster i forhold til investeringerne med fokus først og fremmest på de bedste tekniske løsninger og fremkommeligheden, sagde Janie Winther Ipsen.

Jakob Dahl Kvistgaard og borgerforeningen i Vorgod-Barde har dog ikke tænkt sig at droppe deres planer af den grund, fastslog han.

- Vi vil køre videre med sagen, og vi vil snakke med alle dem, der vil snakke med os, sagde han.

Karsen Kirk fra Vejdirektoratet fortalte, at det er en lang proces, før 2+1-vejen (måske) er færdig.
Kortene studeres nøje.
Strækningen fra Ringkøbing til Herning er på 38 kilometer, og det er en kæmpe udfordring for Vejdirektoratet at finde tekniske løsninger på især de mange overkørsler.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce